Hvornår kan man bede om at blive sat i gang?

Jeg er 39+3 i dag og har haft utrolig mange gener under min graviditet.. Blev sygemeldt med plukveer allerede i uge 12, fik konstateret mulig begyndende bækken løsning omkring uge 28.. Og det sidste på stammen er, at de ikke helt kan finde ud af, om jeg har svangerskabsforgiftning.. Blodprøve viser ikke noget, urinprøve viser forskellige resultater, og mine symptomer tyder meget på svangerskabsforgiftning.. 

Udover det så har jeg haft stort set alle dårlige gener, og jeg går med konstante smerter og får ofte modningsveer, som så går i sig selv igen efter nogle timer eller dage.. 

Og her er det så, at jeg bare gerne snart vil have min datter ud.. Jeg orker næsten ikke at være gravid mere med alle de gener, bekymringer, overvågning og ofte besøg på fødeafdelingen.. Så jeg tænker tit "kan de ikke bare sætte mig i gang?!".. Hvornår kan man bede om det? 

Jeg er stadig i tvivl, om de vil gøre det, og om jeg egentlig ønsker det, da jeg helst gerne vil lade naturen gå sin gang, da min krop så også bedst kan finde ud af det.. Men omvendt kan jeg heller ikke lide at være gravid mere, og tanken om, at jeg måske rent faktisk har svangerskabsforgiftning og det går udover både min datter og kommende børn, gør samtidig bare, at jeg nogle gange synes, at det er bedst, hvis de bare sætter mig i gang nu

Anonym skriver:

Jeg er 39+3 i dag og har haft utrolig mange gener under min graviditet.. Blev sygemeldt med plukveer allerede i uge 12, fik konstateret mulig begyndende bækken løsning omkring uge 28.. Og det sidste på stammen er, at de ikke helt kan finde ud af, om jeg har svangerskabsforgiftning.. Blodprøve viser ikke noget, urinprøve viser forskellige resultater, og mine symptomer tyder meget på svangerskabsforgiftning.. 

Udover det så har jeg haft stort set alle dårlige gener, og jeg går med konstante smerter og får ofte modningsveer, som så går i sig selv igen efter nogle timer eller dage.. 

Og her er det så, at jeg bare gerne snart vil have min datter ud.. Jeg orker næsten ikke at være gravid mere med alle de gener, bekymringer, overvågning og ofte besøg på fødeafdelingen.. Så jeg tænker tit "kan de ikke bare sætte mig i gang?!".. Hvornår kan man bede om det? 

Jeg er stadig i tvivl, om de vil gøre det, og om jeg egentlig ønsker det, da jeg helst gerne vil lade naturen gå sin gang, da min krop så også bedst kan finde ud af det.. Men omvendt kan jeg heller ikke lide at være gravid mere, og tanken om, at jeg måske rent faktisk har svangerskabsforgiftning og det går udover både min datter og kommende børn, gør samtidig bare, at jeg nogle gange synes, at det er bedst, hvis de bare sætter mig i gang nu

Så længe der ikke er svf gør de ikke noget aktivt for at sætte dig igang.. De må først efter nye retnings liner give dig feks hindeløsning når du er over termin.. Stod selv og havde det frygteligt i slutningen af graviditeten . Med bækkenløsning  veer on/off i 3 uger sov ikke om natten grundet smerter .. Kunne ikke gå /sidde /ligge uden at have ondt. Det var alligevel ikke nok til igangsættelse før efter termin. 

Det lyder til at være en hård graviditet. Det er ærgerligt, at du skal tænke tilbage på graviditeten som noget træls, der bare skulle overstås. 

Du kan altid spørge, om du kan blive sat i gang. Men du kan være helt sikker på, at hvis de ikke mener, der er nogen risici forbundet med det, så bliver du ikke sat i gang før termin. Hvis der ikke er nogen læger, som har bragt igangsættelse på banen, så ville jeg tage det som et positivt tegn. De tager svangerskabsforgiftning meget alvorligt og det bliver ikke negligeret. 

Åh det lyder godt nok træls, at der bare ikke er noget at gøre .. Synes ellers at vi snart har prøvet alle de der husmoderråd for at sætte det i gang.. 

Er der nogle gode råd, som I har erfaret eller har hørt skulle hjælpe? 

Og i torsdags da vi var til samtale omkring mine svar, der var de ved at indlægge mig og sætte mig gang alene pga. mine symptomer og fordi jeg havde 1+ protein i urinen, selvom blodprøven var helt fin.. Men da den nye urinprøve viste 0 protein, så ville de i stedet lave en handlingsplan, hvor jeg så skal holde øje med det mindste.. Og i lørdags da vi var til tjek, snakkede de også lidt om igangsættelse, hvis mit blodtryk blev ved med at være for højt.. Nu er det jo så bare faldet, så det ligger lige på grænsen 

Kender nogen der har brugt akupunktør og akupressur som start.. Det kræver man er oppe over tidsmæssigt, men det er du jo også nu. 

De sætter ikke igang medmindre de vurderer at der er en risici forbundet med at fortsætte graviditeten. Og godt for det, for igangsættelse er bestemt ikke særlig sundt for mor eller barn. 

Jeg tænker sådan lidt... ja det er hårdt lige nu- men du er nået så langt. Om 14 dage senest er det hele i hvert fald overstået så jeg synes man bør bide i det sure æble og lade naturen arbejde for sig. 

Muffinmus skriver:

Kender nogen der har brugt akupunktør og akupressur som start.. Det kræver man er oppe over tidsmæssigt, men det er du jo også nu. 

 

Hmm ja okay.. Det lyder bare dyrt .. Du kender ikke nogle hjemmeråd? Gåtur og sex har vi prøvet hehe

Igangsættelse er virkelig ik for sjov. Jeg ønskede igangsættelse en uge fær termin da min første datter døde under graviditeten.

jeg fik ikke lov at blive sat igang trods det.

jeg blev så sat igang grundet svangerskabsforgiftning. Jeg blev sat igang 39+2. Igangsættelsen tog 4 dage og endte i akut kejsersnit 2 dage før termin... 

jeg var 12 timer på fødestuen før de måtte haste mig afsted for at få hende ud til sidst.

AlwaysAno skriver:

De sætter ikke igang medmindre de vurderer at der er en risici forbundet med at fortsætte graviditeten. Og godt for det, for igangsættelse er bestemt ikke særlig sundt for mor eller barn. 

Jeg tænker sådan lidt... ja det er hårdt lige nu- men du er nået så langt. Om 14 dage senest er det hele i hvert fald overstået så jeg synes man bør bide i det sure æble og lade naturen arbejde for sig. 

Altså det er jo også lidt det, jeg tænker.. Kan også godt bide det i mig.. Jeg er bare virkelig nervøs for, om jeg har svangerskabsforgiftning.. Min urinprøve siger jo hele tiden noget forskelligt.. Så er der protein i, og så er der ikke, og så er der igen.. Også derfor, at lægerne og jordemødrene bestemt ikke kan lide mine symptomer, og jeg skal ringe ind med det samme, hvis mit blodtryk er over den tilladte grænse..
Men jeg tænker jo bare, om jeg virkelig har det, og det så kan skade baby og mine kommende graviditeter? Det er lidt det, som jeg er mest nervøs for..

Anonym skriver:

Igangsættelse er virkelig ik for sjov. Jeg ønskede igangsættelse en uge fær termin da min første datter døde under graviditeten.

jeg fik ikke lov at blive sat igang trods det.

jeg blev så sat igang grundet svangerskabsforgiftning. Jeg blev sat igang 39+2. Igangsættelsen tog 4 dage og endte i akut kejsersnit 2 dage før termin... 

jeg var 12 timer på fødestuen før de måtte haste mig afsted for at få hende ud til sidst.

 

Først vil jeg lige sige, at jeg er virkelig ked af at høre det med din datter .. Kondolerer..

Men ja det er jo netop også det, jeg tænker.. At det bestemt ikke er sjovt eller meningen, at man skal sættes i gang.. Jeg er bare så nervøs for, om jeg har svangerskabsforgiftning uden at det kan ses 100%, og det så kan skade