Jeg har brug for råd og hjælp, og håber I kan være behjælpelige.
Mit søn er lige fyldt 5 år og er kommet i storbørnegruppen, hvor han skal gå indtil han skal starte i skole næste år. Når vi snakker med ham, er han rigtig glad og stolt over at gå i gruppen, og der virker ikke til at være problemer.
De startede i gruppen 1/10 og holdte pause i efterårsferien, så det er stadig ret nyt. Inden ferie tog en pædagog fat i mig, for at fortælle at vi skulle snakke med vores barn om, hvad der ville sige at gå i storbørnegruppen. Han ved godt det er forberedelse til skole og sådan, så jeg havde lidt svært ved at finde ud af, hvad vi som forældre kunne gøre. Min mand snakker så med en af de andre pædagoger der er i min søns gruppe om problemet, og den pædagog siger at han ikke oplever problemer og de 'peoblemer' der er, er noget hans egne børn også har gjort, så han kunne ikke se problemet.
Nu har pædagogen som kontaktede mig første gang så bedt om et møde for at snakke om problemerne. Jeg er bare sådan i vildrede over situationen - nu er jeg også højgravid så hormonerne hjælper nok heller ikke.
Problemet ifølge pædagogen er, at vores søn ikke altid ønsker at deltage i de aktiviteter der er. Dette har vi prøvet at snakke med ham om, og spørge ind til, men da vi ikke rigtig ved hvad de laver hver dag, synes jeg det er svært at 'lokaliserer' hvad der gør ham ikke vil tingene. Hun er desuden træt af han griner af hende når hun skælder ud - dette gør han også ind imellem af os, og vi snakker jo med ham om at det ikke er okay, men det er noget han gør når han ser folk an, og da hun er en pædagog han ikke har haft meget at gøre med, tænker jeg det blot er en fase som han også har herhjemme ind imellem.
Hun siger desuden at han har svært ved at lege med andre børn, hvis de to børn han plejer at lege med ikke er der. Dette har vi også snakket med ham om, og han siger at han har leget med den og den, og virker ikke til det er et problem for ham selv(igen vi ved jo ikke hvad han reelt laver, så vi har svært ved at finde ud af, hvordan vi skal gribe det an).
Vores søn er stille og rolig - han leger gerne med andre børn, men har nogen gange brug for at blive sat sammen med andre børn for at lege med dem han ikke kender. Han virker som sagt rigtig glad for det når vi snakker med ham, så vi kan ikke afspejle det billede den ene pædagog snakker om. Storbørnegruppen er for hele årgang 2013, og da vores søn er fra oktober er der alligevel 10 måneders forskel på nogen af børneeb, så jeg tænker også at der på de ca. 10 måneder kan ske rigtig meget med et barn. Han er desuden enebarn(lidt endnu), så han har heller ikke større søskende at se op til, hvilket nogen af de andre har.
Hvordan ville gribe situationen an? Dels med jeres barn og dels med pædagogen.
Beklager det lange indlæg, men tænker jo nogle af tingene er relevante for at I kan hjælpe mig med råd.
Mvh en fortvivlet mor 
