Hvorfor SKAL mit barn lære at "slå fra sig"?

Du lyder til at have en rigtig dejlig dreng. Og de øvrige indslag syntes jeg giver gode ideer. Jeg ville bare støtte op om synspunktet at du fint kan "opdrage på de andre børn". 

Jeg har selv en bullerbasse som ikke er bange for nogen. og han skubber indimellem de andre børn. Så jeg har altid et øje på ham - for det er selvfølgeligt ikke ok opførsel. men jeg ville have det helt fint med at andre forældre greb ind. Og jeg ville også have det godt med at andre forældre kom til mig hvis min dreng nu opførte sig som du beskiver, og jeg ikke lige havde set det. 

Anonym skriver:

Vi stod i en situation i sidste uge som virkelig har fået mig til at spekulere. Min yngste dreng fylder 3 i næste måned. Han er enormt kærlig og empatisk, og en meget reflekterende dreng. Han ønsker helst stille aktiviteter uden for meget larm og er typen der hellere vil give et stykke legetøj væk, fremfor at tage kampen op. 

I sidste uge var vi til et arrangement hvor der var en masse hoppepuder. Den ene hoppepude var forbeholdt børn op til 4 år- der leger min søn og en masse andre der ser ud til at være på cirka hans alder. 

I den her hoppeborg kan man klatre op på den ene side og så rutsche ned. Min søn stiller sig pænt i kø men hver gang det skal til at være hans tur maser andre børn sig forbi ham, eller tager fysisk fat i ham og trækker ham væk/ned. Min søns reaktion er så fint at sige "stop man må ikke skubbe" og så venter han endnu engang på der er plads og det samme gentager sig om og om igen

Jeg bliver faktisk rigtig ked af det på hans vegne. Han gør præcis det jeg har lært ham- stå pænt i kø og vente på tur, sige stop hvis nogen driller og ikke selv skubbe. - men han kæmper og kl Per og når kun at rutsche 1 gang. - jeg ser ikke de andre børns forældre sige noget til deres børn, og jeg synes faktisk det er deres børn der opfører sig forkert. 

Fagpersonerne siger at han skal lære at stå op for sig selv, og "give igen" men helt ærligt burde det da ikke være nødvendigt. Han har altid lært man skal være sød ved andre- skal jeg nu fortælle ham at hvis de andre ikke er søde så må han gerne opføre sig ligesom dem? 

Hvad ville i gøre? Jeg er egentlig ret stolt af min søn som opfører sig så pænt, men det skærer i mit hjerte st han gang på gang bliver tromlet og gang på gang aldrig rigtig får sin tur fordi andre møver foran ham. 

Det kan ske de bliver utålmodige fordi han ikke er den hurtigste motorisk, men det berettiger dem jo ikke til at skubbe ham væk... ��

Hvad er jeres holdning?

Umiddelbart er jeg da enig med dig, hvor ender vi, hvis vi alle lærer, det er okay, når de andre også gør det? "de andre kørte også over for rødt" er jo ikke nogen begrundelse for ikke selv at følge reglerne.

Havde din søn været et år gammel og trumlerne syv, så ville man nok heller ikke forvente, at han selv kunne sige fra. Da jeg passede en to årig, sagde jeg til de ældre, at de skulle være lidt tålmodige, fordi hun ikke var ligeså hurtige som dem. Det synes jeg altså også godt man må med jævnaldrende børn. Havde det været mig, ville jeg have blandet mig og sagt til de andre børn, at det var hans tur og at det IKKE er okay at skubbe. Hvis ingen fortæller dem det, lærer de det jo ikke, og risikerer måske netop at blive dem der mobber, fordi de ingen grænser får sat. Altså der er jo voksne til stede i en institution af en grund, jeg synes ikke, det er fair altid bare at overlade børnene til sig selv. Nogle gange skal man blande sig som voksen, så de kan lære, hvad der er rigtigt og forkert, andre gange kan de selv finde ud af det. Mht mobning, så er min erfaring dog, at det kun er sjovt at mobbe dem, der reagerer på det, og ikke dem, der ikke lader sig påvirke af det? (en anden nævnte noget om det). Så hvis han begyndte at blive sur og slå fra sig, tror jeg helt ærligt at det ville blive værre.

Selvfølgelig skal han lære at håndtere situationen, hvis den var ubehagelig, måske bare på en anden måde. Men måske han rent faktisk bare er super tålmodig og havde det fint med en enkelt rutsjetur? I så fald er det jo helt fantastiske egenskaber at have. Jeg håber, du finder ud af det

Anonym skriver:

Vi stod i en situation i sidste uge som virkelig har fået mig til at spekulere. Min yngste dreng fylder 3 i næste måned. Han er enormt kærlig og empatisk, og en meget reflekterende dreng. Han ønsker helst stille aktiviteter uden for meget larm og er typen der hellere vil give et stykke legetøj væk, fremfor at tage kampen op. 

I sidste uge var vi til et arrangement hvor der var en masse hoppepuder. Den ene hoppepude var forbeholdt børn op til 4 år- der leger min søn og en masse andre der ser ud til at være på cirka hans alder. 

I den her hoppeborg kan man klatre op på den ene side og så rutsche ned. Min søn stiller sig pænt i kø men hver gang det skal til at være hans tur maser andre børn sig forbi ham, eller tager fysisk fat i ham og trækker ham væk/ned. Min søns reaktion er så fint at sige "stop man må ikke skubbe" og så venter han endnu engang på der er plads og det samme gentager sig om og om igen

Jeg bliver faktisk rigtig ked af det på hans vegne. Han gør præcis det jeg har lært ham- stå pænt i kø og vente på tur, sige stop hvis nogen driller og ikke selv skubbe. - men han kæmper og kl Per og når kun at rutsche 1 gang. - jeg ser ikke de andre børns forældre sige noget til deres børn, og jeg synes faktisk det er deres børn der opfører sig forkert. 

Fagpersonerne siger at han skal lære at stå op for sig selv, og "give igen" men helt ærligt burde det da ikke være nødvendigt. Han har altid lært man skal være sød ved andre- skal jeg nu fortælle ham at hvis de andre ikke er søde så må han gerne opføre sig ligesom dem? 

Hvad ville i gøre? Jeg er egentlig ret stolt af min søn som opfører sig så pænt, men det skærer i mit hjerte st han gang på gang bliver tromlet og gang på gang aldrig rigtig får sin tur fordi andre møver foran ham. 

Det kan ske de bliver utålmodige fordi han ikke er den hurtigste motorisk, men det berettiger dem jo ikke til at skubbe ham væk... ��

Hvad er jeres holdning?

Jeg synes, det lyder som om du har en rigtig dejlig dreng. Han siger jo netop fra ved at sige "stop man må ikke skubbe".

Jeg kan godt forstå, at du ikke vil lære ham at skubbe igen.

Måske har han brug for hjælp fra en voksen, der siger - "nu er det x"´s tur".

Dejligt at høre, at der stadig findes forældre, der lægger vægt på at lære deres børn at opføre sig ordentligt.

Det virker da umiddelbart forkert at lære ham st skubbe de andre børn, men jeg synes helt klart du skal forsøge at lære ham, at blive bedre til at sige fra, når hans grænser bliver overskredet. 

Mine børn har lært at man skal sige stop, hvis nogen fx springer over, eller tager ens ting, men vi snakker også rigtig meget om, hvad man også kan gøre, hvis så det pågældende barn ikke stopper. Fx sige stop igen, sige stop højere (og her har jeg altså ikke noget i mod, at mine børn bliver RET højlydte), tage legetøjet tilbage etc, hente en voksen etc. 

Jeg synes det er rigtig vigtigt at lære dem, at stå fast på, at deres grænser ikke skal overskrides og at de skal sige fra, når de oplever noget de ikke kan lide. Det handler ikke så meget om, hvordan de andre børn opfører sig, og hvad de andre forældre burde/ikke burde gøre, men hvordan ens barn tackler modstand og sørger for, at bevare dets integritet og selvfølelse, også hvis der er folk der gør noget, det ikke bryder sig om. 

Så ja, jeg synes det er RIGTIG vigtig, at du lærer ham på en ordentlig måde, ikke at blive sprunget over i køen