Svigerfamilien

Jeg er lige kommet hjem fra en fødselsdag ved min svigerfamilie og havde min lille nye baby med. De havde alle glædet sig meget til at se hende! 

Nu er det desværre sådan at vores pige græder rigtig meget! Hun har bøvl med maven og ud over det tror jeg at hun er ved at starte på hendes 2. tigerspring. Som forventet græd hun også i dag. På trods af det var der en oldemor, en faster og en farmor der meget gerne ville holde, komme med gode råd og kommenterer på min måde at trøste på. Jeg forsøgt at sætte mig ind i et andet rum for st få lidt ro til at trøste og amme, men der fik jeg ikke lov at sidde i fred særlig længe. 

Jeg kan normalt rigtig godt li min svigerfamilie, men det her var simpelthen så grænseoverskridende! Det er hårdt nok at håndterer en baby der græder så meget, men når man så samtidig skal forsvare sin måde at gøre tingene på!

Jeg ville ønske at jeg var blevet hjemme, eller havde sagt fra! Det er desværre nemt at være bagklog og nu sidder jeg her og er rigtig ked af situationen. 

Jeg ved ikke hvad jeg vil med dette opslag, andet end at få lidt luft...

Det lyder ikke spor rart. Men som du selv skriver, er der jo ikke meget andet for, end at din kæreste og du selv lærer at sige til og fra på egne og babys vegne. Det kan man sagtens gøre venligt, men bestemt, hvis nogen vedbliver at overskride ens grænser.

”Tak for dit forslag, jeg vil dog gerne have lov til at trøste min datter, som jeg vurderer at det er bedst”.

”Det er virkelig dejligt, at I gerne vil lære hende at kende, men lige nu er hun igang med at fortælle, at hun har brug for lidt fred og ro”.

Osv... 

Eftersom det er sin kærestes familie, må han mere på banen, hvis det er svært for dig?

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Det lyder ikke spor rart. Men som du selv skriver, er der jo ikke meget andet for, end at din kæreste og du selv lærer at sige til og fra på egne og babys vegne. Det kan man sagtens gøre venligt, men bestemt, hvis nogen vedbliver at overskride ens grænser.

”Tak for dit forslag, jeg vil dog gerne have lov til at trøste min datter, som jeg vurderer at det er bedst”.

”Det er virkelig dejligt, at I gerne vil lære hende at kende, men lige nu er hun igang med at fortælle, at hun har brug for lidt fred og ro”.

Osv... 

Eftersom det er sin kærestes familie, må han mere på banen, hvis det er svært for dig?

Tak for dit svar

Hvis det havde været min familie ville jeg uden problemer kunne sige fra. Det havde sansynligvis slet ikke været nødvendigt, for de ville ha accepteret at jeg trak mig. Min kærestes familie er sværere.

Og det gør det bestemt heller ikke nemmere at trøste en ulykkelig baby, når der står en flok damer og “vurderer” ens indsats. Min usikkerhed bliver afspejler i vores datter lige med det samme! 

Jo, jeg har bedt ham hjælpe mig næste gang vi står i en lignende situation, men han havde simpelthen ikke opdaget hvor meget det påvirkede mig...

Anonym skriver:

Tak for dit svar

Hvis det havde været min familie ville jeg uden problemer kunne sige fra. Det havde sansynligvis slet ikke været nødvendigt, for de ville ha accepteret at jeg trak mig. Min kærestes familie er sværere.

Og det gør det bestemt heller ikke nemmere at trøste en ulykkelig baby, når der står en flok damer og “vurderer” ens indsats. Min usikkerhed bliver afspejler i vores datter lige med det samme! 

Jo, jeg har bedt ham hjælpe mig næste gang vi står i en lignende situation, men han havde simpelthen ikke opdaget hvor meget det påvirkede mig...

Kan du evt. sende ham en lille sms? Det har jeg sommetider gjort fordi min mand ikke altid tænker over når mine grænser bliver overskredet. Jeg kan nemlig også godt lide min svigerfamilie, men de kan være temmeligt too much nogle gange og stadig komme med død irriterende kommentarer selvom det er vores 3. barn. 

Vi talte om det efter en sammenkomst og blev enige om at hvis jeg sendte en smiley var det fordi jeg havde brug for hans hjælp/opbakning. Det har fungerer super fint.

Jeg har ikke ønsket at være en “sur” svigerdatter, hvilket jeg bestemt heller ikke synes jeg er, men min svigermor er jo en ældre sag efterhånden og tiderne har seriøst ændret sig siden da og udviklingen generelt. Men det har ikke skabt sure miner hvis min mand lige har bedt hans mor/søskende om at gå så jeg lige kunne amme i fred eller lignende. 

Til en anden gang kan du bare mens du rejser dig og går ind i et andet ro sige til dit barn "Skal vi to lige gå ind og slappe af alene?". Hvis folk så stadig trænger sig på (alle burde bare forstå at blive væk når man trækker sig) så kan du bare sige "vi kommer ud om lidt" eller "kan det lige vente". 

Jeg forstår helt sikkert godt din situation og frustration over følelsen af ikke at blive forstået og respekteret(!)  

Jeg tror tit jeg har fortalt folk at de skal lade os være ved at snakke til min baby. "Skal du lige have mad" "Er du træt" "Er du overstimuleret"  "Mor har savnet dig" - en masse små hold-jer-væk sætninger 

NosaNosa skriver:

Til en anden gang kan du bare mens du rejser dig og går ind i et andet ro sige til dit barn "Skal vi to lige gå ind og slappe af alene?". Hvis folk så stadig trænger sig på (alle burde bare forstå at blive væk når man trækker sig) så kan du bare sige "vi kommer ud om lidt" eller "kan det lige vente". 

Jeg forstår helt sikkert godt din situation og frustration over følelsen af ikke at blive forstået og respekteret(!)  

Jeg tror tit jeg har fortalt folk at de skal lade os være ved at snakke til min baby. "Skal du lige have mad" "Er du træt" "Er du overstimuleret"  "Mor har savnet dig" - en masse små hold-jer-væk sætninger 

Tak for svar. Dem vil jeg prøve at bruge

Anonym skriver:

Kan du evt. sende ham en lille sms? Det har jeg sommetider gjort fordi min mand ikke altid tænker over når mine grænser bliver overskredet. Jeg kan nemlig også godt lide min svigerfamilie, men de kan være temmeligt too much nogle gange og stadig komme med død irriterende kommentarer selvom det er vores 3. barn. 

Vi talte om det efter en sammenkomst og blev enige om at hvis jeg sendte en smiley var det fordi jeg havde brug for hans hjælp/opbakning. Det har fungerer super fint.

Jeg har ikke ønsket at være en “sur” svigerdatter, hvilket jeg bestemt heller ikke synes jeg er, men min svigermor er jo en ældre sag efterhånden og tiderne har seriøst ændret sig siden da og udviklingen generelt. Men det har ikke skabt sure miner hvis min mand lige har bedt hans mor/søskende om at gå så jeg lige kunne amme i fred eller lignende. 

Måske vi skal prøve det med sms’er

Jeg vil nemlig heller ikke være den sure overbeskyttende svigerdatter! Og især ved oldemor er der en stemning af at jeg forkæler vores datter (som er 6 uger!). Igår blev der fx sagt ting som “det er jeres egen skyld at hun kun vil sove i jeres seng, fordi i har vendet hende til det” og “hun skal bare ha lov at ligge og græde lidt” fordi hun blev for godt vendt, hvis vi tog hende op når hun græd. Hvilket jeg slet ikke er enig i! Og jeg havde lyst til at fortælle hende at det er vores barn og at vi gør som vi synes er bedst og at jeg selvfølgelig ikke lader mit barn ligge og græde! Men jeg følte mig totalt overrumplet og var bange for at være hende den sure.

Anonym skriver:

Jeg er lige kommet hjem fra en fødselsdag ved min svigerfamilie og havde min lille nye baby med. De havde alle glædet sig meget til at se hende! 

Nu er det desværre sådan at vores pige græder rigtig meget! Hun har bøvl med maven og ud over det tror jeg at hun er ved at starte på hendes 2. tigerspring. Som forventet græd hun også i dag. På trods af det var der en oldemor, en faster og en farmor der meget gerne ville holde, komme med gode råd og kommenterer på min måde at trøste på. Jeg forsøgt at sætte mig ind i et andet rum for st få lidt ro til at trøste og amme, men der fik jeg ikke lov at sidde i fred særlig længe. 

Jeg kan normalt rigtig godt li min svigerfamilie, men det her var simpelthen så grænseoverskridende! Det er hårdt nok at håndterer en baby der græder så meget, men når man så samtidig skal forsvare sin måde at gøre tingene på!

Jeg ville ønske at jeg var blevet hjemme, eller havde sagt fra! Det er desværre nemt at være bagklog og nu sidder jeg her og er rigtig ked af situationen. 

Jeg ved ikke hvad jeg vil med dette opslag, andet end at få lidt luft...

Lyder helt klassisk. Det er ikke særlig rart med alle de gode råd selvom de sikkert er velmenende. Man bliver hamrende irreteret og frustreret. Du kender dit barn bedst, og dig og din mand må bede hans familie lade være med at give gode råd, fordi i har styr på det selv og det er jer som er forældrene. Har selv måtte sætte en grænse da vi i sin tid fik vores første. Jeg blev bombarderet med råd fra svigerfamilien. Vores datter havde også kolik, og det er frustrerende nok i forvejen at ens lille baby har smerter. Man har bare ikke brug for gode råd fra folk som ikke kender ens baby, og man kan hurtigt tage det som kritik af en som mor. 

Så rådet herfra er at få sat en grænse hurtigt, og hvis de bliver fornærmet så må de blive det. Det er jeres lille familie der skal trives nu, og i gør det på jeres måde

Ja, og husk at mor som regel altid ved bedst. Hav den med dig. 

Anonym skriver:

Måske vi skal prøve det med sms’er

Jeg vil nemlig heller ikke være den sure overbeskyttende svigerdatter! Og især ved oldemor er der en stemning af at jeg forkæler vores datter (som er 6 uger!). Igår blev der fx sagt ting som “det er jeres egen skyld at hun kun vil sove i jeres seng, fordi i har vendet hende til det” og “hun skal bare ha lov at ligge og græde lidt” fordi hun blev for godt vendt, hvis vi tog hende op når hun græd. Hvilket jeg slet ikke er enig i! Og jeg havde lyst til at fortælle hende at det er vores barn og at vi gør som vi synes er bedst og at jeg selvfølgelig ikke lader mit barn ligge og græde! Men jeg følte mig totalt overrumplet og var bange for at være hende den sure.

Husk dig selv på at de er fra en helt anden generation hvor man gjorde tingene anderledes og at vi er blevet klogere. Og så ind af det ene øre og ud af det andet.