Anonym skriver:
På baggrund af det du skrev i det første indlæg, tænkte jeg på, om dit barn mon var udredt for dyspraksi. Både verbal og generel dyspraksi, men så så jeg, at I allerede var henvist af ønh-lægen.
Jeg har i nogle år fulgt dyspraksi-foreningens arbejde. De har blandt andet en udmærket facebookgruppe, hvor man kan blive klogere, mens man venter på en afklaring. Måske kender du den allerede?
Der tegner sig et billede af, at talepædagogerne i mange kommuner er uenige med de læger, der udsteder dyspraksi-diagnosen. Især en af de ældre læger har (blandt talepædagogerne) ry for, at være alt for gavmild med diagnosen og det giver nogle ret vilde uenigheder mellem forældre og PPR. Talepædagogerne underkender simpelthen diagnosen og den dertilhørende, specifikke indsats. Det kan måske også være grunden til, at de "tilbyder" at deltage i konsultationen?
Socialstyrelsen har for nylig udgivet en forløbsbeskrivelse for dyspraksi. Hvis du ikke allerede kender den, kan den googles frem. Den beskriver blandt andet, at børn med dyspraksi har nogle vanskeligheder, som kan ligne andre diagnoser (se fx side 15-16). Derfor er det så vigtigt, at dit barn udredes korrekt.
Mange tak for dit svar.
Nej, jeg kendte ikke til Facebookgruppen. Den må jeg få set nærmere på ved lejlighed.
Vores talepædagog har også udtryk bekymring i denne retning, og den bekymring har vi drøftet med vores ønh-læge. Hans svar var, at der for år tilbage havde været en speciallæge, der havde været ret rundhåndet med diagnoserne, hvorfor ønh-læge også havde været ret forsigtige med at henvse, men at denne speciallæge ikke praktiserer længere, hvorfor vi slet ikke skulle være bekymrede.
Vores barn har haft et forløb hos talepædagog i foråret, og er i gang med et nu, så talepædagogen får jo (på grund af ventetid på udredning) næsten et helt år til at bevise, at der "bare" skal udtaletræning til. Vores barn har da også flyttet sig lidt, men slet ikke nok (bedsteforældre kan forstå ca 50-60 %, fremmede forstår stadig kun meget lidt).
Jeg kender godt til folderen 