Fremme amning inden fødsel?

Er det muligt at fremme amnigen under graviditeten? Jeg har et  stort ønske om at amningen skal lykkes her 2. gang. Men kan man egentligt gøre noget for at hjælpe amningen til at lykkes på forhånd? 

Jeg ved jo godt hvad der skal til når baby er født. Jeg VIL bare prøve at amme succesfuldt. Det er så stort et ønske og behov. 

Hvordan fik i fuldamning op at køre på trods af komplikationer?

Jeg er anonym fordi jeg synes det er et personligt emne for mig - og derfor får i andre selvfølgelig også muligheden for at være anonyme 

For mig var forberedelsen til at skulle amme mental. Min krop gjorde jo sit arbejde helt af sig selv, men det gjaldt bare om at have en utrolig tiltro til, at den kunne. At stole på sig selv og på, at kroppen nok skulle sørge for mælk nok.

Jeg fik et kejsersnit efter en møgfødsel med en masse kemikalier, som kan hæmme amningen, men alligevel lykkedes det at komme godt i gang. Der var flere tilbagefald de første 3-4 måneder, men fordi jeg bare troede på det, så lykkedes det og jeg fuldammede til 6 mdr.
Jeg var også heldig, at jeg fra starten kunne mærke, om min baby havde ordentlig fat og derfor fik jeg aldrig sår eller noget.
Udover det, så blev vi på hospitalet i 3 dage og her havde hverken baby eller jeg tøj på, kun lige en hospitaltskjorte - det var hud mod hud konstant og når jeg ikke holdt, lå han hos far hud mod hud. Da vi kom hjem, lå han også bare hos os og sov. Det tror jeg hjalp meget på det! Vi sørgede for fred og ro og prioriterede amningen højere end noget andet! Han tog da også sin fødselssvægt på på en uge og ammer stadig nu, hvor han er 16 måneder, hehe.


Der er også mange gode tips på ammenet. Det brugte jeg i kriserne.

Åh den kære amning!

Men jeg er enig i at den største forberedelse du kan gøre er på det mentale niveau.

Da jeg fødte første gang, var den første uge et helvede fordi jeg kunne slet ikke finde ud af det amning. Han slap hele tiden brystet. Men endelig kom der en sygeplejerske og gav sig rigtig god tid til det med amningen og vi fandt ud af at det handlede om den måde jeg holdte ham på. Mine bryster er åbenbart lidt underlige og når jeg ammer er jeg nødt til at holde fast i brystet og holde barn med den anden arm. Ved ikke om det giver mening

Men det var svært for mig og jeg nåede at få så mange panikanfald omkring, hvorvidt han fik noget at spise osv. Men det gik godt og han blev ammet til han selv sagde stop da han var 9 måneder.

Da jeg så skulle føde igen, var jeg meget obs på det med amning og bad om at få lov at blive på sygehus indtil amning kørte. jeg troede vi skulle bruge et par dage. Men da min datter kom ud tog hun fat med det samme og suttede løs i to timer. Så selve amningen fungerede med det samme og hun fik alt det hun kunne spise. Til gengæld måtte jeg slås med revner og sår og smerter og alt muligt af den slags, noget jeg slet ikke havde døjet med første gang. Jeg følte det som en evighed da det stod på men i løbet af tre uger var det ovre og ja hun ammer stadigvæk selvom hun lige er blevet 2 år . og vil til enhver tid sige ja tak til revner og sår end alt det panik og utryghed første gang.

Så mental forberedelse er det bedste råd. Hvor du forbereder dig på at selvfølgelig kommer det til at gå godt. Sørg for at have remedier til hvis der skulle opstå revner og ømhed. jeg brugte ammeindlæg i uld - ikke fordi jeg lækkede, men det gjorde at brysterne blev holdt lune. og så havde jeg sådan nogle små servietlignende nogen til at have liggende i ammeindlægget, med sådan noget lindrede på. Det var til sår osv. Dem købte jeg på apoteket og de virkede så godt. Selvom det ikke er sikkert du får brug for det, er det bare rart at have. Så man ikke midt i det hele skal ud og have fat i de ting.

Og så hav den tanke at det er ok at det tager tid før at det bare kører derudaf. Her tog det en lille måned før det hele bare kørte derudaf. For nogle lidt mere.

Og så har jeg hørt flere tale om ammevejledere. De skulle bare være knaldgode, til at hjælpe med at få styr på amningen. Så hvis du også har det i baghovedet, evt. at kontakte sådan en hvis det ikke lykkes af sig selv. Så tænker jeg at du står rigtigt godt mentalt, når det gælder amning og så er der ret gode chancer for at det kommer til at gå godt

Jeg synes selv, at Sundhedsstyrelsens håndbog i amning har været uvurderlig. Den er meget faktuel og egentlig skrevet til sundhedspersonale - men man kan nu også sagtens læse den uden en sundhedsfaglig baggrund.

Jeg læste den igennem til sidste side, da jeg ventede mit første barn, og var takket være den godt forberedt til at afvise alle mulige myter og misforståelser, som jeg desværre har mødt både hos sundhedspersonale og familiemedlemmer. 

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/amning-en-haandbog-for-sundhedspersonale

Ammenet.dk er et godt supplement.

Anonym skriver:

For mig var forberedelsen til at skulle amme mental. Min krop gjorde jo sit arbejde helt af sig selv, men det gjaldt bare om at have en utrolig tiltro til, at den kunne. At stole på sig selv og på, at kroppen nok skulle sørge for mælk nok.

Jeg fik et kejsersnit efter en møgfødsel med en masse kemikalier, som kan hæmme amningen, men alligevel lykkedes det at komme godt i gang. Der var flere tilbagefald de første 3-4 måneder, men fordi jeg bare troede på det, så lykkedes det og jeg fuldammede til 6 mdr.
Jeg var også heldig, at jeg fra starten kunne mærke, om min baby havde ordentlig fat og derfor fik jeg aldrig sår eller noget.
Udover det, så blev vi på hospitalet i 3 dage og her havde hverken baby eller jeg tøj på, kun lige en hospitaltskjorte - det var hud mod hud konstant og når jeg ikke holdt, lå han hos far hud mod hud. Da vi kom hjem, lå han også bare hos os og sov. Det tror jeg hjalp meget på det! Vi sørgede for fred og ro og prioriterede amningen højere end noget andet! Han tog da også sin fødselssvægt på på en uge og ammer stadig nu, hvor han er 16 måneder, hehe.


Der er også mange gode tips på ammenet. Det brugte jeg i kriserne.

Men hvordan forberedte du dig? Var det bare mentale peptalks til dig selv? Jeg synes det er svært at blive klar denne gang. Udover at jeg ved alt hvad jeg vil gøre anderledes.

Jeg var måske ikke god nok til at prioritere sidst. Jeg troede vel at det kom af sig selv når jeg ammede hver 3. time og malkede ud bag efter.

Næste gang VIL jeg "isoleres" med baby. Jeg vil gøre alt for at få hud mod hud kontakt. Vores første var altid i vores arme, men jeg synes det var så fremmed at ligge hud mod hud med hende. Jeg vil også gerne fraskrive mig alle besøg, men ved ikke om jeg kan få mig til det. 

Jeg kan godt leve med sår, men sidste gang blev jeg lynhurtigt påduttet en ammebrik uden jeg selv havde beklaget mig. Og jeg troede jo bare på at det var en god idé. Man bliver klogere (!)

Anonym skriver:

Åh den kære amning!

Men jeg er enig i at den største forberedelse du kan gøre er på det mentale niveau.

Da jeg fødte første gang, var den første uge et helvede fordi jeg kunne slet ikke finde ud af det amning. Han slap hele tiden brystet. Men endelig kom der en sygeplejerske og gav sig rigtig god tid til det med amningen og vi fandt ud af at det handlede om den måde jeg holdte ham på. Mine bryster er åbenbart lidt underlige og når jeg ammer er jeg nødt til at holde fast i brystet og holde barn med den anden arm. Ved ikke om det giver mening

Men det var svært for mig og jeg nåede at få så mange panikanfald omkring, hvorvidt han fik noget at spise osv. Men det gik godt og han blev ammet til han selv sagde stop da han var 9 måneder.

 

Da jeg så skulle føde igen, var jeg meget obs på det med amning og bad om at få lov at blive på sygehus indtil amning kørte. jeg troede vi skulle bruge et par dage. Men da min datter kom ud tog hun fat med det samme og suttede løs i to timer. Så selve amningen fungerede med det samme og hun fik alt det hun kunne spise. Til gengæld måtte jeg slås med revner og sår og smerter og alt muligt af den slags, noget jeg slet ikke havde døjet med første gang. Jeg følte det som en evighed da det stod på men i løbet af tre uger var det ovre og ja hun ammer stadigvæk selvom hun lige er blevet 2 år . og vil til enhver tid sige ja tak til revner og sår end alt det panik og utryghed første gang.

Så mental forberedelse er det bedste råd. Hvor du forbereder dig på at selvfølgelig kommer det til at gå godt. Sørg for at have remedier til hvis der skulle opstå revner og ømhed. jeg brugte ammeindlæg i uld - ikke fordi jeg lækkede, men det gjorde at brysterne blev holdt lune. og så havde jeg sådan nogle små servietlignende nogen til at have liggende i ammeindlægget, med sådan noget lindrede på. Det var til sår osv. Dem købte jeg på apoteket og de virkede så godt. Selvom det ikke er sikkert du får brug for det, er det bare rart at have. Så man ikke midt i det hele skal ud og have fat i de ting.

Og så hav den tanke at det er ok at det tager tid før at det bare kører derudaf. Her tog det en lille måned før det hele bare kørte derudaf. For nogle lidt mere.

Og så har jeg hørt flere tale om ammevejledere. De skulle bare være knaldgode, til at hjælpe med at få styr på amningen. Så hvis du også har det i baghovedet, evt. at kontakte sådan en hvis det ikke lykkes af sig selv. Så tænker jeg at du står rigtigt godt mentalt, når det gælder amning og så er der ret gode chancer for at det kommer til at gå godt

Min pige gabte ikke højt nok om brystet og jeg fik ikke den rette vejledning i hvad jeg skulle gøre. Sygeplejerskerne stod henover mig og vred i mit bryst med den ene hånd mens de holdt på hendes hovede og var klar til at føre det hen til brystet med den anden. Brutalt for den nybagte og slet ikke konstruktivt! 

Jeg drømmer om at få en baby der bare kan tage fat fra starten, som du beskriver med din nr 2. Og smerter, skal jeg nok bide i mig. Jeg vil ofre meget for at få det til at lykkes  

De servietter du nævner havde jeg sidste gang, og havde tænkt at købe dem på forhånd. De er gode fra starten  

Det er så rart at høre at det kan lykkes, selvom man har kæmpet - for jeg nåede jo aldrig at fuldamme et eneste døgn..

Molka skriver:

Jeg synes selv, at Sundhedsstyrelsens håndbog i amning har været uvurderlig. Den er meget faktuel og egentlig skrevet til sundhedspersonale - men man kan nu også sagtens læse den uden en sundhedsfaglig baggrund.

Jeg læste den igennem til sidste side, da jeg ventede mit første barn, og var takket være den godt forberedt til at afvise alle mulige myter og misforståelser, som jeg desværre har mødt både hos sundhedspersonale og familiemedlemmer. 

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/amning-en-haandbog-for-sundhedspersonale

Ammenet.dk er et godt supplement.

Tusind tak for tippet! Der findes jo meget materiale derude og det er så svært at skelne mellem hvad der er faktuelt og hvad der er myter/misforståelser. Selvom alt selvfølgelig er individuelt. Så tak 

Aller først. Amning skal ikke give sår og revner og det skal ikke gøre så ondt at du græder af smerte. Oplever du det skal du tage kontakt til en ammevejleder med  det samme. Tit ved den almene sundhedsplejeske ikke nok om amning til at rådgive godt nok. Supplering med flaske og ammebrikker er ikke altid hverken nødvendigt eller en god løsning. jeg vil anbefale dig ammenet på Facebook og så har forældre og fødsel gratis telefon vejledning. Og så er der selvfølgelig også en masse private ammevejleder der vejleder mod betaling.

Jeg vil anbefale dig bogen the womanly art of breastfeeding. Den er skrevet af organisationen La leche league. 

Den læste jeg og jeg følte mig rigtig godt forberedt. Det står alt du skal vide om amning 

Samt Google deep latch breastfeeding. Der kommer en super god video frem.

Anonym skriver:

Er det muligt at fremme amnigen under graviditeten? Jeg har et  stort ønske om at amningen skal lykkes her 2. gang. Men kan man egentligt gøre noget for at hjælpe amningen til at lykkes på forhånd? 

Jeg ved jo godt hvad der skal til når baby er født. Jeg VIL bare prøve at amme succesfuldt. Det er så stort et ønske og behov. 

Hvordan fik i fuldamning op at køre på trods af komplikationer?

Jeg er anonym fordi jeg synes det er et personligt emne for mig - og derfor får i andre selvfølgelig også muligheden for at være anonyme 

Jeg tror ikke at du kan gøre andet end at forberede dig mentalt på, at det skal lykkedes! Jeg havde samme ønske efter et ammeforløb på kun lidt over 3 måneder med min datter. Da min søn så kom til verden var jeg fast besluttet på at det skulle lykkedes denne gang, og det må man sige det gjorde. Ammer på 17. måned Da han kom ud ville han ikke rigtigt sutte, han havde svært ved at finde teknikken, og jeg var så ræd for at han aldrig skulle lærer det. Han fik lidt mme i en sprøjte, faldt i søvn og da han vågnede suttede han løs, og amningen kørte på skinner derfra. Bortset fra en masse brystbetændelser, som har været meget smertefulde så lykkedes det mig at holde fast og fortsætte, og det er og har været det hele værd. Jeg er sikker på det nok skal lykkedes dig også 

Ja, min mentale forberedelse bestod nok især af at læse en hel masse bl.a. den folder fra Sundhedsstyrelsen, som også anbefales her. Den er god, for den går virkelig i dybden.

Og ikke noget med at amme i intervaller eller noget som helst. Ikke malke ud. Bare lig med baby og når den er tæt ved brystet, skal den nok bede om mælk, når den vil - også selvom det føles som konstant! De kan jo have måltider, der tager en time lige i starten...!

Jeg ville også gerne have frabedt mig besøg, men det kunne jeg desværre ikke, så der var desværre lidt af et rend dagen efter fødslen og de første dage i hjemmet. Men gæsterne blev aldrig så længe og heldigvis turde jeg godt amme, selvom de var der - ellers ville jeg bare være gået ind i soveværelset og så måtte de undvære mig og baby så længe!