Fremme amning inden fødsel?

Første gang gik det helt skævt fra start af.. det er 6 år siden og meget har ændret sig siden dengang... Jeg måtte opgive amning helt allerede inden han var 3 måneder..

denne gang har det været hårdt men det virker..

Jeg sagde til min sundhedsplejerske at jeg ville have besøg mens jeg var gravid denne gang.. og der snakkede vi om det med amning og jeg fortalte hvor meget det betød for mig at det denne gang gik bedre...

Hun var støttende og vi snakkede om hvordan det var gået sidst, hvad jeg følte der var gået galt, hvad der kunne være signaler på at det var ved at køre skævt osv osv.. jeg fik bearbejdet den dårlig oplevelse inden jeg skulle prøve igen..

denne gang vidste jeg hvordan det skulle føles når han tog fat og suttede, jeg vidste hvor mine grænser gik med tvang osv...

i dag skal man heldigvis ikke længere vække dem og slavisk amme hver 3. time.. man skal følge barnets rytme så længe de tager på og virker aktive og glade når de er vågne...

det var en stor lettelse for mig og gjorde motivationen endnu større at jeg kunne lytte til mit barn og min egen mavefornemmelse i stedet for at skulle følge klokken...

jeg sørgede for at tænke meget over og snakke om alt det der gik galt første gang og hvad jeg kunne ændre denne gang..

f.eks. var jeg fast besluttet på at hvis de begyndte med at vi skulle mase hans fødder og hænder og fastholde hans hoved ved brystet ville jeg sige fra.. det kan altså ikke være godt at skulle tvinge en baby til at spise der bare mest har brug for at sove...

jeg vidste at jeg fra start af ville bruge ammeskjold da vores første havde problemer med at kunne få ordentligt fat i brystvorten og havde tendens til at suge sin underlæbe ind... jeg var klar over at ammeskjold kunne have en lille risiko for at mindske hvor hurtigt mælken løb og hvor meget der blev produceret men det var en risiko jeg var villig til at tage med for at kunne give ham en opstart uden frustation over ikke at kunne få fat.. han er fra 11/07-18 og nu kan han ammes både med og uden ammeskjold... Han kan stadig have svært ved at få fat i den ene da den er lidt mindre men når han har fat så suger han helt perfekt...

Jeg gjorde noget ud af at massere brysterne under graviditeten da jeg læste at det kunne hjælpe med at mælken løb mere jævnt til..

på fødegangen sørgede jeg for at sige at jeg ville amme og at det var gået galt første gang så jeg ville gerne prøve først selv at gøre det og så ville jeg bede om hjælp hvis det ikke virkede..

vi var heldige at han allerede lige efter fødsel selv søgte at ville sutte og jeg havde allerede mælk der løb inden jeg fødte så det var succesoplevelse for os begge fra første færd..

sørg for at være fokuseret og pust ud og find ro inden i når du skal amme.. måske øve at meditere inden fødsel så du har vanen med at finde roen inden i...

sørg for at finde en måde at sidde/ligge på hvor du slapper helt af i ryggen og skuldrene.. det er vigtigt at du er rolig og afslappet når du ammer...

det blev lidt langt men håber det kan hjælpe lidt :)

migxher skriver:

Aller først. Amning skal ikke give sår og revner og det skal ikke gøre så ondt at du græder af smerte. Oplever du det skal du tage kontakt til en ammevejleder med  det samme. Tit ved den almene sundhedsplejeske ikke nok om amning til at rådgive godt nok. Supplering med flaske og ammebrikker er ikke altid hverken nødvendigt eller en god løsning. jeg vil anbefale dig ammenet på Facebook og så har forældre og fødsel gratis telefon vejledning. Og så er der selvfølgelig også en masse private ammevejleder der vejleder mod betaling.

Jeg vil anbefale dig bogen the womanly art of breastfeeding. Den er skrevet af organisationen La leche league. 

Den læste jeg og jeg følte mig rigtig godt forberedt. Det står alt du skal vide om amning 

Samt Google deep latch breastfeeding. Der kommer en super god video frem.

 

Selvfølgelig skal amningen ikke være vedvarende smertefuld. Sidste gang fik jeg presset en masse viden og muligheder ned over hovedet, så jeg nåede ikke engang at få en chance for at hele mine sår, før vi brugte ammebrik. Hvilket bare var det helt forkerte for os 

Tusind tak for alle dine forslag,  det vil jeg helt sikkert fordybe mig i!

God-mor skriver:

Jeg tror ikke at du kan gøre andet end at forberede dig mentalt på, at det skal lykkedes! Jeg havde samme ønske efter et ammeforløb på kun lidt over 3 måneder med min datter. Da min søn så kom til verden var jeg fast besluttet på at det skulle lykkedes denne gang, og det må man sige det gjorde. Ammer på 17. måned Da han kom ud ville han ikke rigtigt sutte, han havde svært ved at finde teknikken, og jeg var så ræd for at han aldrig skulle lærer det. Han fik lidt mme i en sprøjte, faldt i søvn og da han vågnede suttede han løs, og amningen kørte på skinner derfra. Bortset fra en masse brystbetændelser, som har været meget smertefulde så lykkedes det mig at holde fast og fortsætte, og det er og har været det hele værd. Jeg er sikker på det nok skal lykkedes dig også 

Sikke en dejlig succeshistorie. Det er så vildt hvor stor en forskel der kan være på 1. og 2. gang. Ens mentalitet spiller en kæmpe rolle, tror jeg!

Anonym skriver:

Første gang gik det helt skævt fra start af.. det er 6 år siden og meget har ændret sig siden dengang... Jeg måtte opgive amning helt allerede inden han var 3 måneder..

denne gang har det været hårdt men det virker..

Jeg sagde til min sundhedsplejerske at jeg ville have besøg mens jeg var gravid denne gang.. og der snakkede vi om det med amning og jeg fortalte hvor meget det betød for mig at det denne gang gik bedre...

Hun var støttende og vi snakkede om hvordan det var gået sidst, hvad jeg følte der var gået galt, hvad der kunne være signaler på at det var ved at køre skævt osv osv.. jeg fik bearbejdet den dårlig oplevelse inden jeg skulle prøve igen..

denne gang vidste jeg hvordan det skulle føles når han tog fat og suttede, jeg vidste hvor mine grænser gik med tvang osv...

i dag skal man heldigvis ikke længere vække dem og slavisk amme hver 3. time.. man skal følge barnets rytme så længe de tager på og virker aktive og glade når de er vågne...

det var en stor lettelse for mig og gjorde motivationen endnu større at jeg kunne lytte til mit barn og min egen mavefornemmelse i stedet for at skulle følge klokken...

jeg sørgede for at tænke meget over og snakke om alt det der gik galt første gang og hvad jeg kunne ændre denne gang..

f.eks. var jeg fast besluttet på at hvis de begyndte med at vi skulle mase hans fødder og hænder og fastholde hans hoved ved brystet ville jeg sige fra.. det kan altså ikke være godt at skulle tvinge en baby til at spise der bare mest har brug for at sove...

jeg vidste at jeg fra start af ville bruge ammeskjold da vores første havde problemer med at kunne få ordentligt fat i brystvorten og havde tendens til at suge sin underlæbe ind... jeg var klar over at ammeskjold kunne have en lille risiko for at mindske hvor hurtigt mælken løb og hvor meget der blev produceret men det var en risiko jeg var villig til at tage med for at kunne give ham en opstart uden frustation over ikke at kunne få fat.. han er fra 11/07-18 og nu kan han ammes både med og uden ammeskjold... Han kan stadig have svært ved at få fat i den ene da den er lidt mindre men når han har fat så suger han helt perfekt...

Jeg gjorde noget ud af at massere brysterne under graviditeten da jeg læste at det kunne hjælpe med at mælken løb mere jævnt til..

på fødegangen sørgede jeg for at sige at jeg ville amme og at det var gået galt første gang så jeg ville gerne prøve først selv at gøre det og så ville jeg bede om hjælp hvis det ikke virkede..

vi var heldige at han allerede lige efter fødsel selv søgte at ville sutte og jeg havde allerede mælk der løb inden jeg fødte så det var succesoplevelse for os begge fra første færd..

sørg for at være fokuseret og pust ud og find ro inden i når du skal amme.. måske øve at meditere inden fødsel så du har vanen med at finde roen inden i...

sørg for at finde en måde at sidde/ligge på hvor du slapper helt af i ryggen og skuldrene.. det er vigtigt at du er rolig og afslappet når du ammer...

det blev lidt langt men håber det kan hjælpe lidt :)

Sikke en god idé at mødes med sundhedsplejersken inden fødslen. Jeg tror jeg vil forsøge at gøre det samme og håbe på at det er den samme vidunderlige SP som jeg har så meget tillid og ro til som vi havde til den første. Tak for det råd! 

Vores den første havde gulsot og vi kunne næsten ikke vække hende når hun skulle spise - skulle nemlig amme hver 3. time indtil hun havde nået fødselsvægten. Hun var så træt at hun ikke rigtig nåede et flow under måltidet. 

Alle dine råd er rigtig gode og jeg vil tage langt de fleste til mig, så tror jeg at jeg når langt i forhold til mental forberedelse 

Anonym skriver:

Sikke en god idé at mødes med sundhedsplejersken inden fødslen. Jeg tror jeg vil forsøge at gøre det samme og håbe på at det er den samme vidunderlige SP som jeg har så meget tillid og ro til som vi havde til den første. Tak for det råd! 

Vores den første havde gulsot og vi kunne næsten ikke vække hende når hun skulle spise - skulle nemlig amme hver 3. time indtil hun havde nået fødselsvægten. Hun var så træt at hun ikke rigtig nåede et flow under måltidet. 

Alle dine råd er rigtig gode og jeg vil tage langt de fleste til mig, så tror jeg at jeg når langt i forhold til mental forberedelse 

husk at du kan bede om en specifik SP :)

gjorde vi denne gang da vi havde haft en vi blev rigtig glade for :)

og man kan skifte hvis man ikke kan med sin SP :)