NosaNosa skriver:
Det er præcis det scenarie jeg forestiller mig ved at passe begge hjemme på samme tid.
Man skal også være lidt en overskudsmor skal man ikke? Jeg synes det var hårdt at nå alt det huslige og skolde sutteflasker da storesøster var baby fordi jeg bare ville bruge hvert sekund med hende, selv når hun sov ville jeg have hende i mine arme. Det behov har man vel stadig med nummer to? Men det er nok ikke nemt med et størrer barn hængende på benene...
Man tager lettere på alting fordi man har prøvet det før, uden tvivl. Men, baby skal jo stadig stimuleres i dens vågne og friske tid, ammes, skiftes, puttes. Og det går der bare meget tid med. Og JEG synes det kræver et overskud jeg ikke har, at skulle aflede eller integrere et større (men stadig lille) barn samtidig, uden at få grå hår og dårlig samvittighed.
Og jeg ville også gerne have den nærhed og ro med baby nummer 2, som jeg havde haft med den første. Det synes jeg da hun fortjente. Og det kan man sgu ikke på samme måde med en 3 årig der kalder kontance.
Min veninde hjemmepassede den store på 2 mens hun var på barsel med lillebroren.. hun var ved at få et sammenbrud. Så storebror startede i vuggestue selvom det ikke var meningen. hun kunne simpelthen ikke hænge sammen. Hun fungerer meget dårligt med søvnunderskud og hendes sov ikke ret godt om natten, og når hun så heller ikke kunne lægge sig om dagen. Det ramlede fuldstændigt ❤️
Anmeld
Citér