Hvordan kan jeg afvise folk, uden at skuffe dem?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

5. juli 2018

ErDuHerIkkeSnart

Anonym skriver:



Det er så svært for tror simpelthen ikke de forstår jeg mener det, når jeg siger det. Sidste år flygtede manden og jeg med børnene til zoo hele dagen. Men dagen efter ringede min svigermor og spurte om jeg var hjemme for hun var lige i byen... Ja right... Og jeg lyver så dårligt så måtte jo bare svare ja... 

Pludselig var der lagkage og fødselsdag hos os, for svigermor gav da lige min familie et kald også.  og det jo så sødt de gør så meget for det men jeg bliver så stresset og presset. Kan slet ikke nyde det og sætte pris på det. Snare det modsatte.

De forstår simpelthen ikke et nej...



Du kan ikke styre deres adfærd åbenbart ... men du kan holde op med at tage ansvar for andre menneskers mærkværdige følelser! Når svigermor ringer, siger du pænt nej tak til besøg. Så meget længere er den jo ikke. Hvad hun så stiller op med sin eventuelle skuffelse, det er hendes ansvar som voksen kvinde at håndtere - ikke dit.

Der ud over kunne det da godt være, at du skulle kigge lidt på, hvorfor noget så enkelt som et familiebesøg giver dig så meget pres og stres ... men det er en helt anden historie  

Tillykke med fødselsdagen i øvrigt!

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

6. juli 2018

BAE

Profilbillede for BAE
Tidligere tnbc (med ny profil)
Anonym skriver:

Jeg fylder 26 lige om en uge Ca. Og min familie er allerede begyndt at spørge ind til gaver og tider og om jeg holder noget hjemme eller ude...

Men jeg har slet slet ikke lyst til at holde noget... Jeg hader at have fødselsdag og bryder mig ikke om opmærksomheden, eller om at få sang og gaver for den sags skyld... 

De sidste par år har jeg pænt sagt at jeg ikke holder noget, men alligevel formår mine forældre og svigermor især altid at mase sig på og komme med gaver og synge fødselsdags sang osv. (og det jo Mega mega sødt af dem og jeg elsker dem så højt.)

Men føler ikke de respektere mig overhovedet. I år har jeg så svaret, at jeg og min mand tager ud af huset med børn og hunde hele dagen på min fødselsdag og at vi ikke holder noget. Men min mor især er meget skuffet... 

Hvad kan jeg gøre ? Jeg vil ikke skuffe dem eller afvise dem men har ikke lyst og overskud til fødselsdag... 

Jeg ved de vil komme og give gaver uanset hvad jeg siger hvilket jeg også bliver frustreret over... Det Altid tøj i form af bluser eller bh'er fra min mor... Og hun ved endda jeg ikke har særlig meget selvtillid i forhold til min krop.... Tøj gaver gør mig utilpas... Har stadigvæk 2 bh'er liggende fra sidste år jeg ikke engang har prøvet... 

Alle mine grænser bliver sprængt når jeg har fødselsdag og i år skal det ikke være sådan. Men havd kan jeg gøre for at forhindre det?  vil virkelig ikke såre eller virke utaknemmelig. 



Jeg kunne blive så fræk at hvis de dukkede op med kage og alt, som jeg ikke har sagt ja til, kunne jeg finde på at sende af sted med det igen. Mit hjem, ikke deres.

 

men ja din mand har ret, du er snart 26år og er nød til at sige fra, rigtig sige fra. Og prøv at find ud af hvorfor det stresser dig. De skal ikke bestemme hvad du skal modtage, selvom tanken er sød. 

Kan du ikke foreslå at de kan invitere dig på brunch/frokost som gave i stedet for? Eller en tur i sommerland med ungerne? Så får de lov Til at give en gave, som du får brugt.

Anmeld Citér

6. juli 2018

ChesireKitty

Jeg er virkelig også dårlig til fødselsdage. Jeg er ikke god til at være i centrum.

Heldigvis for mig, så ligger fødsesldagene i min familie ret tæt (der er f.eks. 9 dage imellem min og min mors fødsesldag), så jeg har fået det gjort til en ting at vi holder fællesfødselsdage, så i stedet for at vi holder MIN fødseldag, holder vi én store fest for mig, min mor og min far (som har fødselsdag en måned efter min mor). Så er fokus ikke på mig, men sådan lidt ud over det hele.

Jeg får sjældent rigtige gaver, men får f.eks. hvad vi i vores familie kalder for en rodekasse af mine forældre+søskende.
En rodekasse er bare en kurv/kasse med forskellige hverdagsting i, samt nogle små sager som er købt på genbrug, i dagligvarebutikker eller noget i den stil. Sidste år fik jeg en porcelænsfamilie af sæler fra genbrug, deodoranter, smeltechokolade, et måleskesæt, noget lakrids, en æske belgisk chokolade, 4 poser kaffe og så videre ud af den vej.
Resten af min familie giver mig som regel penge, da jeg selv siger at der er noget jeg er ved at spare op til (i mit tilfælde en ny computer, for jeg er lidt af en nørd) som jeg ønsker tilskud til.

 

Mvske noget i samme stil ville være muligt for dig?

Anmeld Citér

6. juli 2018

L-mor

Anonym skriver:

Jeg fylder 26 lige om en uge Ca. Og min familie er allerede begyndt at spørge ind til gaver og tider og om jeg holder noget hjemme eller ude...

Men jeg har slet slet ikke lyst til at holde noget... Jeg hader at have fødselsdag og bryder mig ikke om opmærksomheden, eller om at få sang og gaver for den sags skyld... 

De sidste par år har jeg pænt sagt at jeg ikke holder noget, men alligevel formår mine forældre og svigermor især altid at mase sig på og komme med gaver og synge fødselsdags sang osv. (og det jo Mega mega sødt af dem og jeg elsker dem så højt.)

Men føler ikke de respektere mig overhovedet. I år har jeg så svaret, at jeg og min mand tager ud af huset med børn og hunde hele dagen på min fødselsdag og at vi ikke holder noget. Men min mor især er meget skuffet... 

Hvad kan jeg gøre ? Jeg vil ikke skuffe dem eller afvise dem men har ikke lyst og overskud til fødselsdag... 

Jeg ved de vil komme og give gaver uanset hvad jeg siger hvilket jeg også bliver frustreret over... Det Altid tøj i form af bluser eller bh'er fra min mor... Og hun ved endda jeg ikke har særlig meget selvtillid i forhold til min krop.... Tøj gaver gør mig utilpas... Har stadigvæk 2 bh'er liggende fra sidste år jeg ikke engang har prøvet... 

Alle mine grænser bliver sprængt når jeg har fødselsdag og i år skal det ikke være sådan. Men havd kan jeg gøre for at forhindre det?  vil virkelig ikke såre eller virke utaknemmelig. 



Jeg tror, at de gør, som de gør med de bedste hensigter - de vil vise, at de elsker dig og de vil gøre dig glad. Din mor vil vise dig, at selvom du har det svært med din krop, elsker hun dig ligesom du er og shnes, at du er værd at gøre noget ud af.

Jeg tror ikke, at de ved, hvordan du har det med det, fordi det kræver en meget tydelig kommunikation. Og jeg fornemmer på dit indlæg, at du har sendt nogle blandede signaler. De hører ‘nej, det skulle I da ikke have gjort’ (= beskedenhed), når du mener ‘det vil jeg ikke have, at I gør’ (her går min grænse).

Jeg ville skrive til dem, at det er sødt, at de altid tænker på dig og vil gøre dog glad. MEN du hader at være centrum for opmærksomhed, du bryder dog ikke om at modtage gaver og du har derfor besluttet dog for, at din fødselsdag ikke skal fejres, hverken i år eller andre ord, of det ønske vil du bede dem om at respektere. Du glæder dig til at være sammen med dem ved andre familiebegivenheder.

Du er nødt til at være tydelig i din kommunikation. Hvis du siger, vi er ikke hjemme den dag, så siger du, at de desværre ikke kan komme lige dén dag og fejre dig. Er det dit budskab?

Du skal ikke øve dig i at såre dem, være grov eller uforskammet. Du skal øve dig i at være tydelig. Det kræver, at du siger, hvad du mener - venligt men bestemt. Lad vær med at opfinde undskyldninger og forhindringer. 

Anmeld Citér

6. juli 2018

BabyMama2016

Anonym skriver:

Jeg fylder 26 lige om en uge Ca. Og min familie er allerede begyndt at spørge ind til gaver og tider og om jeg holder noget hjemme eller ude...

Men jeg har slet slet ikke lyst til at holde noget... Jeg hader at have fødselsdag og bryder mig ikke om opmærksomheden, eller om at få sang og gaver for den sags skyld... 

De sidste par år har jeg pænt sagt at jeg ikke holder noget, men alligevel formår mine forældre og svigermor især altid at mase sig på og komme med gaver og synge fødselsdags sang osv. (og det jo Mega mega sødt af dem og jeg elsker dem så højt.)

Men føler ikke de respektere mig overhovedet. I år har jeg så svaret, at jeg og min mand tager ud af huset med børn og hunde hele dagen på min fødselsdag og at vi ikke holder noget. Men min mor især er meget skuffet... 

Hvad kan jeg gøre ? Jeg vil ikke skuffe dem eller afvise dem men har ikke lyst og overskud til fødselsdag... 

Jeg ved de vil komme og give gaver uanset hvad jeg siger hvilket jeg også bliver frustreret over... Det Altid tøj i form af bluser eller bh'er fra min mor... Og hun ved endda jeg ikke har særlig meget selvtillid i forhold til min krop.... Tøj gaver gør mig utilpas... Har stadigvæk 2 bh'er liggende fra sidste år jeg ikke engang har prøvet... 

Alle mine grænser bliver sprængt når jeg har fødselsdag og i år skal det ikke være sådan. Men havd kan jeg gøre for at forhindre det?  vil virkelig ikke såre eller virke utaknemmelig. 



Forstår dig godt.

Men du er en voksen kvinde ingen står op for dig udover dig selv - Sig som det er at du gider ikke holde noget. 

 

Så bliver din mor skuffet hvad er alternativet at du hvert år skal ha det skidt på din egen fødseladag fordi din mor skal ikke blive skuffet.

Hun kommer 100% over det

Anmeld Citér

6. juli 2018

Anonym trådstarter

L-mor skriver:



Jeg tror, at de gør, som de gør med de bedste hensigter - de vil vise, at de elsker dig og de vil gøre dig glad. Din mor vil vise dig, at selvom du har det svært med din krop, elsker hun dig ligesom du er og shnes, at du er værd at gøre noget ud af.

Jeg tror ikke, at de ved, hvordan du har det med det, fordi det kræver en meget tydelig kommunikation. Og jeg fornemmer på dit indlæg, at du har sendt nogle blandede signaler. De hører ‘nej, det skulle I da ikke have gjort’ (= beskedenhed), når du mener ‘det vil jeg ikke have, at I gør’ (her går min grænse).

Jeg ville skrive til dem, at det er sødt, at de altid tænker på dig og vil gøre dog glad. MEN du hader at være centrum for opmærksomhed, du bryder dog ikke om at modtage gaver og du har derfor besluttet dog for, at din fødselsdag ikke skal fejres, hverken i år eller andre ord, of det ønske vil du bede dem om at respektere. Du glæder dig til at være sammen med dem ved andre familiebegivenheder.

Du er nødt til at være tydelig i din kommunikation. Hvis du siger, vi er ikke hjemme den dag, så siger du, at de desværre ikke kan komme lige dén dag og fejre dig. Er det dit budskab?

Du skal ikke øve dig i at såre dem, være grov eller uforskammet. Du skal øve dig i at være tydelig. Det kræver, at du siger, hvad du mener - venligt men bestemt. Lad vær med at opfinde undskyldninger og forhindringer. 



Ja du har nok ret i jeg sender for blandede signaler. Må være mere tydelig i hvad jeg mener. Men det så svært. 

Jeg er også sikker på de gør det fordi de elsker mig og vil mig det godt. Men det hjælpe mig slet slet ikke. Tak for dit svar. 

 

Anmeld Citér

6. juli 2018

Anonym trådstarter

Tusind tak for alle jeres svar.  Jeg har læst dem alle og sætter stor pris på dem.

 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.