Anonym skriver:
Jeg fylder 26 lige om en uge Ca. Og min familie er allerede begyndt at spørge ind til gaver og tider og om jeg holder noget hjemme eller ude...
Men jeg har slet slet ikke lyst til at holde noget... Jeg hader at have fødselsdag og bryder mig ikke om opmærksomheden, eller om at få sang og gaver for den sags skyld...
De sidste par år har jeg pænt sagt at jeg ikke holder noget, men alligevel formår mine forældre og svigermor især altid at mase sig på og komme med gaver og synge fødselsdags sang osv. (og det jo Mega mega sødt af dem og jeg elsker dem så højt.)
Men føler ikke de respektere mig overhovedet. I år har jeg så svaret, at jeg og min mand tager ud af huset med børn og hunde hele dagen på min fødselsdag og at vi ikke holder noget. Men min mor især er meget skuffet...
Hvad kan jeg gøre ? Jeg vil ikke skuffe dem eller afvise dem men har ikke lyst og overskud til fødselsdag...
Jeg ved de vil komme og give gaver uanset hvad jeg siger hvilket jeg også bliver frustreret over... Det Altid tøj i form af bluser eller bh'er fra min mor... Og hun ved endda jeg ikke har særlig meget selvtillid i forhold til min krop.... Tøj gaver gør mig utilpas... Har stadigvæk 2 bh'er liggende fra sidste år jeg ikke engang har prøvet... 

Alle mine grænser bliver sprængt når jeg har fødselsdag og i år skal det ikke være sådan. Men havd kan jeg gøre for at forhindre det?
vil virkelig ikke såre eller virke utaknemmelig.
Jeg tror, at de gør, som de gør med de bedste hensigter - de vil vise, at de elsker dig og de vil gøre dig glad. Din mor vil vise dig, at selvom du har det svært med din krop, elsker hun dig ligesom du er og shnes, at du er værd at gøre noget ud af.
Jeg tror ikke, at de ved, hvordan du har det med det, fordi det kræver en meget tydelig kommunikation. Og jeg fornemmer på dit indlæg, at du har sendt nogle blandede signaler. De hører ‘nej, det skulle I da ikke have gjort’ (= beskedenhed), når du mener ‘det vil jeg ikke have, at I gør’ (her går min grænse).
Jeg ville skrive til dem, at det er sødt, at de altid tænker på dig og vil gøre dog glad. MEN du hader at være centrum for opmærksomhed, du bryder dog ikke om at modtage gaver og du har derfor besluttet dog for, at din fødselsdag ikke skal fejres, hverken i år eller andre ord, of det ønske vil du bede dem om at respektere. Du glæder dig til at være sammen med dem ved andre familiebegivenheder.
Du er nødt til at være tydelig i din kommunikation. Hvis du siger, vi er ikke hjemme den dag, så siger du, at de desværre ikke kan komme lige dén dag og fejre dig. Er det dit budskab?
Du skal ikke øve dig i at såre dem, være grov eller uforskammet. Du skal øve dig i at være tydelig. Det kræver, at du siger, hvad du mener - venligt men bestemt. Lad vær med at opfinde undskyldninger og forhindringer.