Hvordan kan jeg afvise folk, uden at skuffe dem?

Jeg fylder 26 lige om en uge Ca. Og min familie er allerede begyndt at spørge ind til gaver og tider og om jeg holder noget hjemme eller ude...

Men jeg har slet slet ikke lyst til at holde noget... Jeg hader at have fødselsdag og bryder mig ikke om opmærksomheden, eller om at få sang og gaver for den sags skyld... 

De sidste par år har jeg pænt sagt at jeg ikke holder noget, men alligevel formår mine forældre og svigermor især altid at mase sig på og komme med gaver og synge fødselsdags sang osv. (og det jo Mega mega sødt af dem og jeg elsker dem så højt.)

Men føler ikke de respektere mig overhovedet. I år har jeg så svaret, at jeg og min mand tager ud af huset med børn og hunde hele dagen på min fødselsdag og at vi ikke holder noget. Men min mor især er meget skuffet... 

Hvad kan jeg gøre ? Jeg vil ikke skuffe dem eller afvise dem men har ikke lyst og overskud til fødselsdag... 

Jeg ved de vil komme og give gaver uanset hvad jeg siger hvilket jeg også bliver frustreret over... Det Altid tøj i form af bluser eller bh'er fra min mor... Og hun ved endda jeg ikke har særlig meget selvtillid i forhold til min krop.... Tøj gaver gør mig utilpas... Har stadigvæk 2 bh'er liggende fra sidste år jeg ikke engang har prøvet... 

Alle mine grænser bliver sprængt når jeg har fødselsdag og i år skal det ikke være sådan. Men havd kan jeg gøre for at forhindre det?  vil virkelig ikke såre eller virke utaknemmelig. 

Hvis du har svært ved at sige det in person, så skriv en pæn SMS til dem alle

”kære søde familie. I år vælger mig og manden (eller, har mig og manden brug for) at bruge min fødselsdag ude med ungerne. Det betyder at i ikke behøver at tænke på gaver til mig, selvom jeg sætter pris på hver en tanke bag. Jeg har ikke det store behov for at være centrum til en fødselsdag, men jeg elsker at i gerne vil give mig opmærksomheden og gør mig glade. Så tak for jer”

agtigt...

Hvis du har sagt til dem at du ikke har lyst til at blive fejret eller få gaver, og de så stadig kommer rendende med alt muligt, så ved jeg sgu ikke om du kan gøre så meget andet.

Det er en god løsning at tage ud med mand og børn på dagen, men man kan jo for faen ikke tage væk 14 dage for at undgå besøg. De lyder noget anmasende :/

Alternativt må du i tænkeboks og prøve om du kan finde en form for fødselsdagsfejring med gæster, som du selv ville synes er OK. Dvs. ikke noget traditionelt med gæster og mad hjemme hvis det er alt det du ikke kan lide, men holde den et eller andet sted hvor du også kan have det lidt hyggeligt. Det kommer jo meget an på dig selv om det kan lade sig gøre. Personligt er jeg heller ikke meget for at være centrum og behøver ikke gaver, men jeg vil dog gerne se familien så en brunch ude i byen passer fint til mig. Det kan være du kan finde på noget der passer godt til dig.

Hvis du har prøvet at sige det til dem på en pæn måde, men det ikke har virket, så ville jeg nok vise dem det indlæg du har skrevet her. Det ville gøre stort indtryk på mig at se.

håber du finder en god løsning.

Loa skriver:

Hvis du har svært ved at sige det in person, så skriv en pæn SMS til dem alle

”kære søde familie. I år vælger mig og manden (eller, har mig og manden brug for) at bruge min fødselsdag ude med ungerne. Det betyder at i ikke behøver at tænke på gaver til mig, selvom jeg sætter pris på hver en tanke bag. Jeg har ikke det store behov for at være centrum til en fødselsdag, men jeg elsker at i gerne vil give mig opmærksomheden og gør mig glade. Så tak for jer”

 

agtigt...

Det en rigtig god ide, men er bange for både mine forældre og svigermor bare vil troppe op dagen efter, som de gjorde sidste år. Tror det skal stå meget meget tydeligt i sms at det ikke bliver holdt i år, som i slet ikke. Men så det bare så svært uden at såre 

Anonym skriver:

Det en rigtig god ide, men er bange for både mine forældre og svigermor bare vil troppe op dagen efter, som de gjorde sidste år. Tror det skal stå meget meget tydeligt i sms at det ikke bliver holdt i år, som i slet ikke. Men så det bare så svært uden at såre 

Ej det er da også lidt mærkeligt. 

Har du nogensinde prøvet at spørge, hvorfor de har så stort et behov for at holde din fødselsdag, når du ikke selv har....?

Anonym skriver:

Det en rigtig god ide, men er bange for både mine forældre og svigermor bare vil troppe op dagen efter, som de gjorde sidste år. Tror det skal stå meget meget tydeligt i sms at det ikke bliver holdt i år, som i slet ikke. Men så det bare så svært uden at såre 

Det er jo ikke verdens undergang, at skuffe andre... du melder klart ud at du ikke holder fødselsdag og ikke er hjemme. Hvad de så videre gør derfra, og hvilke følelser de eventuelt binder op på det, må de jo selv stå til ansvar for ...

IenFart skriver:

Hvis du har sagt til dem at du ikke har lyst til at blive fejret eller få gaver, og de så stadig kommer rendende med alt muligt, så ved jeg sgu ikke om du kan gøre så meget andet.

Det er en god løsning at tage ud med mand og børn på dagen, men man kan jo for faen ikke tage væk 14 dage for at undgå besøg. De lyder noget anmasende :/

Alternativt må du i tænkeboks og prøve om du kan finde en form for fødselsdagsfejring med gæster, som du selv ville synes er OK. Dvs. ikke noget traditionelt med gæster og mad hjemme hvis det er alt det du ikke kan lide, men holde den et eller andet sted hvor du også kan have det lidt hyggeligt. Det kommer jo meget an på dig selv om det kan lade sig gøre. Personligt er jeg heller ikke meget for at være centrum og behøver ikke gaver, men jeg vil dog gerne se familien så en brunch ude i byen passer fint til mig. Det kan være du kan finde på noget der passer godt til dig.

Det er så svært for tror simpelthen ikke de forstår jeg mener det, når jeg siger det. Sidste år flygtede manden og jeg med børnene til zoo hele dagen. Men dagen efter ringede min svigermor og spurte om jeg var hjemme for hun var lige i byen... Ja right... Og jeg lyver så dårligt så måtte jo bare svare ja... 

Pludselig var der lagkage og fødselsdag hos os, for svigermor gav da lige min familie et kald også.  og det jo så sødt de gør så meget for det men jeg bliver så stresset og presset. Kan slet ikke nyde det og sætte pris på det. Snare det modsatte.

De forstår simpelthen ikke et nej...

Anonym skriver:

Det er så svært for tror simpelthen ikke de forstår jeg mener det, når jeg siger det. Sidste år flygtede manden og jeg med børnene til zoo hele dagen. Men dagen efter ringede min svigermor og spurte om jeg var hjemme for hun var lige i byen... Ja right... Og jeg lyver så dårligt så måtte jo bare svare ja... 

Pludselig var der lagkage og fødselsdag hos os, for svigermor gav da lige min familie et kald også.  og det jo så sødt de gør så meget for det men jeg bliver så stresset og presset. Kan slet ikke nyde det og sætte pris på det. Snare det modsatte.

De forstår simpelthen ikke et nej...

Puha - det lyder anstrengende :/ Det lyder nærmest mere som om de gør det for deres egen skyld fordi de synes det er alletiders. Jeg føler med dig.

IenFart skriver:

Puha - det lyder anstrengende :/ Det lyder nærmest mere som om de gør det for deres egen skyld fordi de synes det er alletiders. Jeg føler med dig.

Tusind tak, det bare svært for mig at være den strenge slå i bordet type over for min familie. Men må nok tage en snak med dem om det ansigt til ansigt.  min man mener det den eneste løsning for en SMS kan de tolke som de vil og til deres fordel. Plus han mener jeg skal lærer at sige ordentligt nej. Så det må jeg nok prøve nu.