I syv sind

Anonym skriver:

Ja jeg forstår dig, men min kæreste siger at han ikke kan mærke savnet. At hans datter kun bliver ked når hun har snakket med moderen og at hans datter er bange for at moderen savner hende. Min egen tanker er at han prøver at overbevise sig selv om, at hun ikke savner sin mor, men at det bare er hårdt at snakke med hende i tlf.

Vil prøve at snakke med min kæreste i morgen når datteren er ude at lege, for synes jo ikke han skal forsætte bare for at vinde. Han skal jo gøre det,fordi han mener det er det bedste for hans datter. Men puha bliver jo hel ked indeni hvis hun skal flytte tilbage til sin mor, for en dejlig pige det er hun.

Ja dejlig eller ej, ud fra det du fortæller så er det ikke det rigtige at køre den her sag langt ud for at han vil vinde og for at hun VÆNNER sig til det at bo hos jer. Og ja det kan tære så meget på forholdet.

Vi har også været meget igennem med hans datter, var på et tidspunkt hvor vi ikke så hende i 9-10 måneder pga moren lavede vrøvl, længere historie, men moren var overbevist om at det var det bedste. Og hun fik jo ikke sin vilje de har jo fælles forældre myndighed og han skal jo se hende og ved du hvad det første var hun sagde efter så lang tid og folk var jo  overbevist om at hun vil være genert osv. NEj hun udbryder: FAR!!! så kom du. Og næste gang: Så kom du igen og så spurgte hun til mig osv.

Så de vil satdig have et dejlig forhold selvom hun bor ved moren, min kærestes datter er fars pige rigtig meget selvom hun bor ved sin mor

Stakkels lille pige...øv, hvor er det egoistisk af moderen og øv hvor er det en stor magt bare at flytte barnet væk fra faderen. Egentlig forstår jeg ikke at der ikke er en regel på det område..feks at den forælder der flytter skal lade barnet blive tilbage, hvis begge forældre er lige egnede.

Jeg synes I skal kæmpe for at få hende, hvis begge forældre er lige egnede og pigen er lige glade for begge, så er det da bedst at blive i det område med de venner og relationer hun har og kender til.

Herhjemme er der indgået en aftale om hverken min x eller jeg flytter fra området så længe børnene bor hjemme....skulle jeg vælge at flytte, så vælger jeg samtidig at mine børn bor fast hos min x og at jeg kun ser dem i weekenden. Det er vores børn det handler om og de er vigtigst i nogle år endnu og så kan jeg ellers flytte og dyrke mine egne behov på det område.

Så ja...kæmp for at barnet bliver i det kendte og tror faktisk I har gode chancer.

Knus Eva

Eva skriver:

Stakkels lille pige...øv, hvor er det egoistisk af moderen og øv hvor er det en stor magt bare at flytte barnet væk fra faderen. Egentlig forstår jeg ikke at der ikke er en regel på det område..feks at den forælder der flytter skal lade barnet blive tilbage, hvis begge forældre er lige egnede.

Jeg synes I skal kæmpe for at få hende, hvis begge forældre er lige egnede og pigen er lige glade for begge, så er det da bedst at blive i det område med de venner og relationer hun har og kender til.

Herhjemme er der indgået en aftale om hverken min x eller jeg flytter fra området så længe børnene bor hjemme....skulle jeg vælge at flytte, så vælger jeg samtidig at mine børn bor fast hos min x og at jeg kun ser dem i weekenden. Det er vores børn det handler om og de er vigtigst i nogle år endnu og så kan jeg ellers flytte og dyrke mine egne behov på det område.

Så ja...kæmp for at barnet bliver i det kendte og tror faktisk I har gode chancer.

Knus Eva

ja det er rigtig synd for pigen. Men da du ikke kender til baggrunden for vores situation, synes jeg måske ikke det er ok at kalde hendes mor for egoist. Mange ting er naturligvis sagt og gjort i denne situation, men heldigvis har vi stadig en god kontakt med moderen.

Jeg synes det lyder rigtig godt, at du og din ex har denne aftale, og håber da for jeres børn, at I begge bliver hvor I er nu.

For mig at se, er både far og mor egnede som bopælsforældre. Ellers havde jeg aldrig bakket min kæreste op i dette her. Men det der får mig til at tvivle, er at datteren selv ytre at hun ønsker at bo hos sin mor.

Anonym skriver:

ja det er rigtig synd for pigen. Men da du ikke kender til baggrunden for vores situation, synes jeg måske ikke det er ok at kalde hendes mor for egoist. Mange ting er naturligvis sagt og gjort i denne situation, men heldigvis har vi stadig en god kontakt med moderen.

Jeg synes det lyder rigtig godt, at du og din ex har denne aftale, og håber da for jeres børn, at I begge bliver hvor I er nu.

For mig at se, er både far og mor egnede som bopælsforældre. Ellers havde jeg aldrig bakket min kæreste op i dette her. Men det der får mig til at tvivle, er at datteren selv ytre at hun ønsker at bo hos sin mor.

 

Jeg vil mene at det er egoistisk når man tager barn væk fra den anden forældre....så synes jeg egentlig grunden er ligegyldig, er det så vigtigt, så kan man lade barnet blive i deres vante omgivelser, i deres liv. Men hvem siger egoisme kun er det dårlige...måske jeg ofrer for meget for mine børn, det aner jeg ikke før jeg kender summen af mine valg om mange år.

Selvfølgelig vil ingen af os flytte fra vores børn, det tror jeg de færreste vil...altså rejse fra deres børn, men det er nok nemmere når man tager barnet væk. Men igen, så har vi valgt at tænke på børnene og vægte dem på den måde at de ikke skal væk fra deres anden forælder.

Min kæreste har en datter fra et tidligere forhold, som jeg har et rigtig godt forhold til. Vi vil rigtig gerne have et fælles barn, men vi har desværre problemer med at blive gravid Min kærestes ex har så valgt at flytte langt væk fra os, og i den forbindelse har min kæreste valgt at søge om at få datteren til at bo hos os. Jeg har hele vejen igennem støttet min kæreste i denne beslutning. Men nu er der kommet brev fra en børnepsykolog som har snakket med datteren, i forbindelse med denne sag. Det viser sig så, at datteren ønsker at bo hos sin mor. Og så er det, jeg bliver lidt i tvivl om, hvorvidt vi bør forsætte med at få hende til at bo hos os. Min kæreste er meget ked af det, og ved han bryder helt sammen, hvis datteren ikke kommer til at bo hos os. Men ved bare ikke hvad jeg skal gøre i denne her situation - så vil gerne lige høre jeres mening.

Hvis barnet vil bo hos sin mor så skal I dælme støtte hende i det! Længere kan jeg egentlig ikke se at dén er...

(Det er i forvejen noget af det værste for et barn, at skulle vælge mellem sine forældre, så når denne har ytret til en neutral tredje person, at hun vil bo hvor hun vil, jamen så er dén sag for mit vedkommende afgjort)

Jeg er fuldstændig enig med folk som skriver , at hun selv ska' vælge , og hvis hun vil bo hos moderen , så la' hende ..

Jeg vil gerne takke for alle jeres svar. Det har virkelig sat nogle tanker igang hos mig. Men desværre betyder det, at min kæreste og jeg er kommet hel på kant af hinanden. Jeg kan jo godt forstå, at han gerne vil have at datteren skal bo hos os, men synes også det har været rigtig hårdt, pludselig at have hende boende her fast. Jeg har som tidligere fortalt, støttet min kæreste hele vejen igennem, men efter resultatet med b-psykolog, synes jeg måske det er forkert at forsætte. Men min kæreste er ikke enig. Han er overbevist om, at han vil vinde sagen, men kan ikke lade være med at tænke på, hvordan hans datter vil tage det, hvis det sker. Jeg synes ikke vi laver andet end at være sure på hinaden og det gør mig rigtig meget ked af det - ikke mindst fordi vi havde planer om at gå i behandling for at blive gravid, men det er blevet sat på stand-by

Jeg ved bare slet ikke, hvad jeg skal gøre.........

Anonym skriver:

Jeg vil gerne takke for alle jeres svar. Det har virkelig sat nogle tanker igang hos mig. Men desværre betyder det, at min kæreste og jeg er kommet hel på kant af hinanden. Jeg kan jo godt forstå, at han gerne vil have at datteren skal bo hos os, men synes også det har været rigtig hårdt, pludselig at have hende boende her fast. Jeg har som tidligere fortalt, støttet min kæreste hele vejen igennem, men efter resultatet med b-psykolog, synes jeg måske det er forkert at forsætte. Men min kæreste er ikke enig. Han er overbevist om, at han vil vinde sagen, men kan ikke lade være med at tænke på, hvordan hans datter vil tage det, hvis det sker. Jeg synes ikke vi laver andet end at være sure på hinaden og det gør mig rigtig meget ked af det - ikke mindst fordi vi havde planer om at gå i behandling for at blive gravid, men det er blevet sat på stand-by

Jeg ved bare slet ikke, hvad jeg skal gøre.........

Ej , den er værre .. :O Det lyder slet ikk' godt med at babyprojekt er på stand-by på grund af denne her sag I er på .. Og det er som om , han bare vil ha' sin vilje med at få datteren hos jer .. Og det er osse som om at han slet ikk' snakker med dig om det , om du osse vil ha' hende boende hos jer ..

Betina88 skriver:

Ej , den er værre .. :O Det lyder slet ikk' godt med at babyprojekt er på stand-by på grund af denne her sag I er på .. Og det er som om , han bare vil ha' sin vilje med at få datteren hos jer .. Og det er osse som om at han slet ikk' snakker med dig om det , om du osse vil ha' hende boende hos jer ..

Vi har snakket om, hvad vi begge synes i denne sag, og jeg VIL jo gerne have at hans datter bor hos os, men synes måske bare ikke det skal være på denne måde. Det skal jo kun være hvis hun har lyst. Og ja føler også, at han bare vil vinde kan slet ikke nå ind til ham

suanne85 skriver:

Hvis det ikke er for at hun skal have det bedre forstår jeg ikke hvorfor hun så skal flyttes fra sin mor hvis det bare er for at gøre det nemmere.

Hvis det var mig vil jeg stoppe mens legen er god og acceptere det hun vil og det er at bo hos sin mor, er jo hendes egen ord.

Og vil i ikke hellere have en glad pige på besøg hver anden weekend (el hvor meget i nu har hende) end at have en pige hver dag som ikke tirves ordentlgi da hun savner sin mor og hellere vil bo ved hende.

I skal jo huske at hun gør det jo ikke for at være ond overfor jer, sådan tænker børn slet ikke.

Måske har moren fået hende til at sige det, måske ikke, det kan kan jo ikke bare bevise. I skal jo oogså tænke på at alt det i skal igennem skal hun også, og hvis det er hårdt for jer, hvordan er det så ikke for et barn

TOTAL ENIG