2.5 år, udvikler sig ikke i vuggestuen.

Soonmom skriver:

Hvordan kan det være at han allerede har skiftet en gang?

Jeg ville (som mor og pædagog studerende) ikke flytte ham, det ville da være synd, det er mange skift på kort til især når han også snart skal i børnehave.

 

Vi flyttede til en anden by, så alene af den grund 

Normalt ville jeg råde til at skifte institution hvis man ikke har tillid til personalet. Men dit barn har allerede været igennem et skift, og der er ret kort tid til han skal i børnehave. Han når måske lige at falde til i den nye institution og så kommer det næste skift til børnehave. Så i stedet vil jeg råde dig til at bede om et møde hvor du ytrer at du har svært ved at se deres bekymringer hjemme, at du har brug for positive historier også. Når du kun får negative henvendelser bliver du trist men det gør også at du tvivler på dem. Få en ærlig snak med pædagogerne. 

Derudover vil jeg sige at det er meget normalt at børn er på en måde hjemme fordi de er i deres faste trygge base, med deres tætte relationer. Din søn har en anden adfærd i vuggestuen og så må du og pædagogerne lave en handleplan frem for dagligt at få at vide hvad der ikke fungerer. Få PPR til at kigge på ham. De vil kunne se om det er instutionens pædagogik og rammer der skal kigges på eller om han evt. kan have en diagnose eller måske begge dele?

Uanset tænker jeg at samarbejde og en konkret nedskrevet handleplan er vejen frem.

Jeg synes de forventer meget af et barn på 2,5 - eller det kommer nok an på om han er plus plus 2,5. Dette især i forhold til relationen til de andre børn. 3 ud af mine 4 (nu store børn) var ikke specielt interesseret i at lege sammen med andre børn i den alder, mere synkront. Det var mere i børnehavealderen. Og hvis de legede, så var det forskelligt, hvordan de reagerede, hvis andre tog deres legetøj etc. Man skal selvfølgelig være opmærksom på ting som øjenkontakt og om de “går helt ind i sig selv”, men samtidig er der også børn, der bare ikke trives i store forsamlinger, men mere har brug for mindre uro og mere tryghed. Vi er jo alle forskellige. Sådan er min datter, der er 2,3 mdr. Hun bliver overstimuleret lynhurtigt og føler sig utryg.

Der er børn, der bare er sprogligt langsommere, men jeg ville være opmærksom på, hvis min barn gentog og citerede, hvis du forstår. Jeg har en nevø der har en grad af autismespektret, han ligger mellem de 0-2% bedst begavede børn, da han blev testet ift en skole for børn, med hans talenter og udfordringer. Hans søster gentager kun ting, memorerer sange og har kunne tælle på flere sprog fra ung alder, men “finder ikke selv på ting”. Der kan jeg godt være lidt nervøs. Hende og din søn er jævnaldrende, hun er dog et par mdr yngre. Men det er ting der skal ses an, de er ikke så gamle endnu. Og så selvfølgelig have støtte ved behov, når de har haft mulighed for at udvikle sig indenfor “normalen”.

Man skal jo helst se en udvikling og føle en kontakt, men jeg forstår godt, du kommer til at tvivle på dine egne evner, hvis du ikke helt stoler på dine fornemmelse pga din autisme.

Jeg ville skifte hvis det er en integreret institution, fordi han kan nok også mærke din utryghed, og du skal jo også selv fungere. Og hvis han overhovedet ikke trives, ville jeg nok flytte ham nu og hen til en integreret institution, så han ikke skal ud i et stort skifte igen.

Har du ikke veninder / familie osv. som kan hjælpe dig med at “vurdere” ham. Så du kan få vished eller tryghed. Tag en samtale med din praktiserende læge. Lad hende komme m sin mening om hvad han skal kunne nu. Snak m institutionen - spørg efter et møde, hvor du fortæller de her ting - at du har brug for at få på skrift deres bekymringer, og tag det m til lægen. Og fortæl dem du også vil høre det positive. Hvis de intet fortæller, er der i min mening, noget i vejen m deres måde at se ham på.

Jeg var lige inde og læse en anden beskrivelse af en som også har en søn med aspergers. 

Hun beskrev at sønnen som lille havde kunne falde i søvn de mærkeligste steder- som en kontakt ser bliver slukket. Det var nøjagtigt det samme med min søn - han faldt i søvn på et legetæppe med 3 andre børn.

vores søn har også brugt papegøjesnak - dvs gentog meget istedet for selv at finde på noget nyt at sige.

ved ikke om du kan genkende nogle af de ting....?

Ts - har du selv autisme...?

Anonym skriver:

Jeg var lige inde og læse en anden beskrivelse af en som også har en søn med aspergers. 

Hun beskrev at sønnen som lille havde kunne falde i søvn de mærkeligste steder- som en kontakt ser bliver slukket. Det var nøjagtigt det samme med min søn - han faldt i søvn på et legetæppe med 3 andre børn.

vores søn har også brugt papegøjesnak - dvs gentog meget istedet for selv at finde på noget nyt at sige.

ved ikke om du kan genkende nogle af de ting....?

 

nej Det har jeg aldrig oplevet før. Min søn bliver stadigvæk ammet, og bliver ammet i søvn . Han kan ikke sove uden, dvs det også altid er mig der puttter ham, og ikke far.

mth. Til sprog ved jeg det ikke, for han snakker stortest ikke. Eller jo han snakker helt vildt meget og fører lange lange sætninger, men det er ikke forståeligt for os. De ord han kan sige har han lært af os, men hvordan skulle de ellers kære sproget? 

Smølfine123 skriver:

Ts - har du selv autisme...?

 

Nej det har jeg ikke. Vi har ingen autisme i familien.

nej Det har jeg aldrig oplevet før. Min søn bliver stadigvæk ammet, og bliver ammet i søvn . Han kan ikke sove uden, dvs det også altid er mig der puttter ham, og ikke far.

 

mth. Til sprog ved jeg det ikke, for han snakker stortest ikke. Eller jo han snakker helt vildt meget og fører lange lange sætninger, men det er ikke forståeligt for os. De ord han kan sige har han lært af os, men hvordan skulle de ellers kære sproget? 

Mht sprog så er det jo rigtigt at børn lærer af forældrene. Men en af se ting de kigger efter når man vurderer om et barn er autist er om det mere er papegøjesnak - dvs at man blot gentager de ord man lige har fået sagt. Når man siger “her er en kop”  så på et tidspunkt siger et normalt barn “kop”. Men det er ikke så tit,at man ser at man siger kop og så siger det kop med det samme lige bagefter (papegøje) - håber det giver mening. 

Har han særinteresser - bolde, biler, tog, ledninger - noget som ofte virker mere interessant end andet..?

Mht sprog så er det jo rigtigt at børn lærer af forældrene. Men en af se ting de kigger efter når man vurderer om et barn er autist er om det mere er papegøjesnak - dvs at man blot gentager de ord man lige har fået sagt. Når man siger “her er en kop”  så på et tidspunkt siger et normalt barn “kop”. Men det er ikke så tit,at man ser at man siger kop og så siger det kop med det samme lige bagefter (papegøje) - håber det giver mening. 

Har han særinteresser - bolde, biler, tog, ledninger - noget som ofte virker mere interessant end andet..?

Han kan godt sige ting, uden vi fortæller ham det. Eksempelvis kommer an løbende med en elefant i stærkt arm, og siger begejstret elefant. Han sidder og spiser hans madpakke og siger så agurk(han havde agurk med) så det vil jeg faktisk ikke mene at han gør. 

Ja han er særligt interesseret i biler, toge, traktorer, gravemaskiner, busser osv. Bøger er han også vild med. Og LEGO duplo. Så er han begyndt at interesserer sig for potten, som han dagligt tisser på. Så jeg synes jo egentlig han vil mange ting, men lige nu er det mest spændene tog og togbane, uden dog at lege det hele dagen.

 Idag har han leget med hans lille gravko, hvor manden der styrer er blevet taget ind og ud. Så har han samlet biler op med ‘gravdelen’. Han har været i bad, hvor han gerne ville have gravko og toge med. Her legede han med det i vandet og på kanten af badekaret. Efter det byggede han togbane med far. Her køre toget rundt på skinnerne (selvkørende) hvor han sætter vogne og mænd på. Han gider ikke det udenom. Jeg kan se far har sat dyr rundt omkring. Og nu leger de med fjernstyret bil, der køre lidt rundt omkring. Så for mig opføre han sig jo helt normalt, men jeh ved jo heller ikke bedre?

Jeres dreng ER forsinket i sin udvikling. Hvis din manglende tillid til vuggestuen er begrundet i, at pædagogerne siger netop dét, bliver det IKKE bedre i en anden institution. Dit barn har brug for ekstra støtte - og jeg frygter, at et institutionsskift vil forsinke processen.

Hvis alle din søns tegn til autisme viser sig at være netop autisme, vil han skulle skifte institution alligevel - så har han brug for et bedre tilbud end en almindelig børnehave.

Med pædagogernes store bekymring MÅ de da tage kontakt til PPR. Så får I nye øjne på sagen, det har I brug for.