Nyt job og gravid efter lang tid

Hej med jer! 

Jeg har for 2 mdr siden landet et utrolig godt job. God løn og rigtig meget ansvar. Det er drømmejobbet. Men samtidig har min kæreste og jeg prøvet at blive gravide i 2 år. 

Nu er miraklet sket! Jeg er 5 uger gravid. 

Jeg venter med at fortælle om det til jeg er 3 mdr gravid. Men jeg ved at der vil blive set på mig med meget negativt lys, da jeg jo lige er startet.  

Jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle det overfor min chef eller hvornår jeg skal fortælle det. (Selvfølgelig først efter de 3 mdr prøveperiode) 

har i prøvet det samme? Hvordan reagerede folk? Jeg tænker det hjælper på det at fortælle at vi faktisk har prøvet rigtig længe? 

Ser frem til at høre jeres erfaringer omkring det. 

Til lykke med graviditeten.

Jeg ville fortælle det, inden prøvetiden er udløbet. Så har du været ærlig. Hvis de er glade for dig, så er der da gode chancer for, at du beholder jobbet.

Chefer ved godt, at kvinder bliver gravide. VED du, at der vil blive taget negativt imod det, eller er det bare noget, du tror ?

Jeg ville af princip nægte at føle mig forpligtet til at fortælle, at det var en graviditet der havde været svær at opnå. Dels er der tale om meget private oplysninger, som ingen ud over dem du har lyst til at dele dem med, har krav på - dels er det at du “undskylder” med en sådan “forklaring” med til at legitimere, at graviditet og barsel er noget vi kvinder skal undskylde for på arbejdsmarkedet - hvilket naturligvis er noget forældet sludder.

Og selvfølgelig skal du ikke sige noget, før langt senere i din graviditet. Dels fordi der er en reel risiko for abort, men mindst ligeså meget fordi det igen er private oplysninger, som der ikke er noget “uærligt” ved at holde for sig selv - det er præcis derfor du har lovsikret ret til det.

Tillykke med den positive test og held og lykke med det hele.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jeg ville af princip nægte at føle mig forpligtet til at fortælle, at det var en graviditet der havde været svær at opnå. Dels er der tale om meget private oplysninger, som ingen ud over dem du har lyst til at dele dem med, har krav på - dels er det at du “undskylder” med en sådan “forklaring” med til at legitimere, at graviditet og barsel er noget vi kvinder skal undskylde for på arbejdsmarkedet - hvilket naturligvis er noget forældet sludder.

Og selvfølgelig skal du ikke sige noget, før langt senere i din graviditet. Dels fordi der er en reel risiko for abort, men mindst ligeså meget fordi det igen er private oplysninger, som der ikke er noget “uærligt” ved at holde for sig selv - det er præcis derfor du har lovsikret ret til det.

Tillykke med den positive test og held og lykke med det hele.

Det er jeg så ikke enig i. Jeg har rigtig mange års erfaring på arbejdsmarkedet, og chefer er altså også mennesker. Mange chefer er kvinder, der også selv har børn, og det har mange mandlige chefer også.

Jeg synes, det er noget vrøvl, at det at fortælle, at man er gravid, er det samme som at undskylde.

Jeg ville selv virkelig føle mig som en lus, hvis jeg skrev under på en ansættelseskontrakt - vel vidende at jeg var gravid.

Mange chefer siger bare til lykke - de ved udmærket godt, at det at ansætte kvinder i den fødedygtige alder er lig med barsel. Vi lever trods alt i 2018.

Selvfølgelig findes der eksempler på det modsatte - men så er detmåske heller ikke en arbejdsplads, det er værd at være på.

Hvis man er den rigtige til jobbet - så er der også store chancer for, at man beholder jobbet. 

Det kommer også an på, hvor stor virksomheden er. Jeg har selv været barselsvikar i en lille bitte virksomhed.  Den kvinde, jeg var vikar for, vidste ikke, at hun var gravid, da hun blev ansat. Hun fandt ud af det en uge senere og sagde med det samme - og beholdt sit job.

Jeg har også været ansat i en stor virksomhed med hundredevis af ansatte. Der var næsten hele tiden en på barsel, og det var ikke noget, der blev spekuleret i, når der blev ansat nyt personale.

Og ja - det kan gå galt. Men man skal jo også huske på, at der ikke vil blive taget noget hensyn, hvis man aborterer, og ingen vied, at man har været gravid.

Tommelise skriver:

Det er jeg så ikke enig i. Jeg har rigtig mange års erfaring på arbejdsmarkedet, og chefer er altså også mennesker. Mange chefer er kvinder, der også selv har børn, og det har mange mandlige chefer også.

Jeg synes, det er noget vrøvl, at det at fortælle, at man er gravid, er det samme som at undskylde.

Jeg ville selv virkelig føle mig som en lus, hvis jeg skrev under på en ansættelseskontrakt - vel vidende at jeg var gravid.

Mange chefer siger bare til lykke - de ved udmærket godt, at det at ansætte kvinder i den fødedygtige alder er lig med barsel. Vi lever trods alt i 2018.

Selvfølgelig findes der eksempler på det modsatte - men så er detmåske heller ikke en arbejdsplads, det er værd at være på.

Hvis man er den rigtige til jobbet - så er der også store chancer for, at man beholder jobbet. 

Det kommer også an på, hvor stor virksomheden er. Jeg har selv været barselsvikar i en lille bitte virksomhed.  Den kvinde, jeg var vikar for, vidste ikke, at hun var gravid, da hun blev ansat. Hun fandt ud af det en uge senere og sagde med det samme - og beholdt sit job.

Jeg har også været ansat i en stor virksomhed med hundredevis af ansatte. Der var næsten hele tiden en på barsel, og det var ikke noget, der blev spekuleret i, når der blev ansat nyt personale.

Og ja - det kan gå galt. Men man skal jo også huske på, at der ikke vil blive taget noget hensyn, hvis man aborterer, og ingen vied, at man har været gravid.

 

Det er helt okay at være uenig - nærmest formålet med en debatside, fristes man til at sige  

Og jeg skriver intet sted at selve oplysningen om en graviditet er at undskylde. Jeg skriver, at hun på ingen måder er forpligtet til at oplyse om sine fetilitetsprobler (for det foreslår TS at hun bør, som en undskyldning for at legitimere graviditeten i den nye ansættelse). Det er et privat anliggende, som ikke vedkommer arbejdsgiver og som taler ind i en forståelse af, at der skulle være grund til at forklare eller undskylde - og der er der jo netop ikke.

Andres private anekdoter fra arbejdsmarkedet kan TS jo heller ikke bruge til så meget - hverken hvis hun ikke har lyst til at oplyse om meget tidlig graviditet, eller hvis hun gør det og så ender med en opsigelse eller abort. Mine egne erfaringer med nuværende graviditet og job er udelukkende positive - men jeg har også prøvet det modsatte og ingen af delene er sigende for, hvad der er rigtigt for TS .

Derfor skriver jeg og bakker hende op i, at hun selvfølgelig ikke er forpligtet til at oplyse noget i de kommende måneder (og igen, hvis vi begynder at tale om dette som uærligt, underminerer vi den ret kvinder har til netop ikke at blande arbejdsgiver ind i disse private forhold før langt senere i en graviditet).

Og ja, hvis man ønsker støtte fra arbejdsgiver i forbindelse med en eventuel abort, står det jo én frit for at oplyse om den senere hen - eller tage eventuelle nødvendige sygedage. Det er jo langt fra os alle, der synes at det skal involvere arbejdspladsen.

Mvh hende som i øvrigt er helt igennem tilfreds og lykkelig for både en dejlig arbejdsplads og en skøn (kvindelig) chef (med børn) - hvilket ikke ændrer spor på ovenstående generelle holdninger  

Jeg var til job samtale i uge 4 i år og om mandagen i uge 5 fik jeg jobbet, og fredag samme uge testede jeg positiv. 

Jeg valgte den 1 marts jeg startede på mit nye job oh fortælle jeg er gravid, fordi jeg var meget plaget af kvalme. Og ham der ansatte mig smilede og sagde tillykke og sagde at det var en risiko man tager når man ansætter unge kvinder. Og 3 dage efter fortalte jeg min nye afdelingssygeplejerske det og hun blev også rigtig glad på mine vegne. 

Jeg fortalte også at jeg jo ikke vidste at jeg var gravid inden jeg sagde Ja til jobbet. 

Jeg har kun oplevet positiv respons på det fra mine ledere, fordi som den første sagde så er det jo en risiko de tager når de ansætter fødedygtige kvinder. Jeg ville til vær en tid være ærlig omkring det også fordi der kan komme komplikationer, hvilket jeg også selv blev ramt af i form af bækkenløsning. 

Det er altid er mærke efter hvad man selv føler for og hvis det er at vente med at sige det, så er det, det rette for dig. 

Tillykke med graviditeten.  

Tillykke med graviditeten 

Jeg ville vente med at fortælle nogen endnu, indtil de 3 mdr var gået, meget kan ske endnu, og ville være sikker på at den blev der. jeg fortæller heller ikke alle og en hver om min graviditet før jeg er sikker efter de tre mdr. Så nej min chef var ikke en af de første der skulle have det afvide om jeg havde været ansat en uge eller fem år.... 

Jeg ville sige det til 3. mdr samtalen, men du skal gøre hvad du føler er rigtigt.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jeg ville af princip nægte at føle mig forpligtet til at fortælle, at det var en graviditet der havde været svær at opnå. Dels er der tale om meget private oplysninger, som ingen ud over dem du har lyst til at dele dem med, har krav på - dels er det at du “undskylder” med en sådan “forklaring” med til at legitimere, at graviditet og barsel er noget vi kvinder skal undskylde for på arbejdsmarkedet - hvilket naturligvis er noget forældet sludder.

Og selvfølgelig skal du ikke sige noget, før langt senere i din graviditet. Dels fordi der er en reel risiko for abort, men mindst ligeså meget fordi det igen er private oplysninger, som der ikke er noget “uærligt” ved at holde for sig selv - det er præcis derfor du har lovsikret ret til det.

Tillykke med den positive test og held og lykke med det hele.

Selvfølgelig er det okay at være uenige. Og jeg synes heller ikke, at TS skal fortælle, at graviditeten har været længe undervejs.

Min pointe er mere, at graviditeter og barsel er noget helt naturligt.

Mange gravide ser lidt spøgelser og tror, at det er et kæmpe problem at fortælle det på arbejdspladsen.

Jeg ville helt sikkert sige det senest til 3 mdr. samtalen - jeg ville ikke underskrive en kontrakt og så komme ugen efter og fortælle, at jeg var gravid.

Og igen - det kommer an på arbejdspladsens størrelse i forhold til at planlægge vikariater.

Jeg har for øvrigt ikke selv børn.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Det er helt okay at være uenig - nærmest formålet med en debatside, fristes man til at sige  

Og jeg skriver intet sted at selve oplysningen om en graviditet er at undskylde. Jeg skriver, at hun på ingen måder er forpligtet til at oplyse om sine fetilitetsprobler (for det foreslår TS at hun bør, som en undskyldning for at legitimere graviditeten i den nye ansættelse). Det er et privat anliggende, som ikke vedkommer arbejdsgiver og som taler ind i en forståelse af, at der skulle være grund til at forklare eller undskylde - og der er der jo netop ikke.

Andres private anekdoter fra arbejdsmarkedet kan TS jo heller ikke bruge til så meget - hverken hvis hun ikke har lyst til at oplyse om meget tidlig graviditet, eller hvis hun gør det og så ender med en opsigelse eller abort. Mine egne erfaringer med nuværende graviditet og job er udelukkende positive - men jeg har også prøvet det modsatte og ingen af delene er sigende for, hvad der er rigtigt for TS .

Derfor skriver jeg og bakker hende op i, at hun selvfølgelig ikke er forpligtet til at oplyse noget i de kommende måneder (og igen, hvis vi begynder at tale om dette som uærligt, underminerer vi den ret kvinder har til netop ikke at blande arbejdsgiver ind i disse private forhold før langt senere i en graviditet).

Og ja, hvis man ønsker støtte fra arbejdsgiver i forbindelse med en eventuel abort, står det jo én frit for at oplyse om den senere hen - eller tage eventuelle nødvendige sygedage. Det er jo langt fra os alle, der synes at det skal involvere arbejdspladsen.

Mvh hende som i øvrigt er helt igennem tilfreds og lykkelig for både en dejlig arbejdsplads og en skøn (kvindelig) chef (med børn) - hvilket ikke ændrer spor på ovenstående generelle holdninger  

Og lige en lille tilføjelse.

Jeg synes også, det handler om loyalitet over for kollegerne - de mennesker, man måske skal arbejde sammen med mange år fremover.

Jeg synes bestemt ikke, at man skal fortælle om en graviditet, når man er 3 uger henne, men i forhold til nyt job, så ville jeg altid fortælle det senest til 3. mdr. samtalen. Risikoen for abort er trods alt mindre efter den tid. Jeg ville i hvert fald tænke, at jeg havde fået en loyal kollega.

Man kan komme til at stille sig selv i et uheldigt lys, hvis man siger ja til jobbet, velvidende at de snart skal se sig om efter en barselsvikar. Det kan skabe dårlig stemning - måske ikke så meget hos chefen, men blandt kollegerne.

Det har intet at gøre med at undskylde.

Kollegerne bruger trods alt tid på at lære én op - og hvis man så - to måneder efter at man har underskrevet kontrakten kommer og fortæller, at man er gravid - ja det synes jeg er lidt uheldig. Jeg synes, de skal gøres opmærksom på, at de kommer til at skulle lære en barselsvikar op.