ErDuHerIkkeSnart skriver:
Men med sådanne holdninger er vi jo selv med til, at italesætte og individualisere graviditet og barsel som et "problem" - hvis den enkelte opfattes som "illoyal", "uærlig" eller en dårlig kollega, blot fordi vedkommende gerne vil benytte sig af retten til at holde private oplysninger for sig selv - indtil at man har lyst til at dele dem med verden, herunder arbejdet? Vi har jo netop mellem arbejdsmarkedets parter aftalt, at dette ikke vedrører arbejdsgiver før tre måneder før termin, fordi vi ved at det giver kvinder ufordelagtige vilkår på arbejdsmarkedet...
Og at det handler om størrelsen på arbejdspladsen er også promlematisk i mine øjne - så skal kvinder på små private arbejdspladser have det dårligere med at tage barsel, end kvinder i fx store offentlige institutioner... og så skal de tage mere hensyn, åbne mere op, yde flere forklaringer, for ikke at være illoyale?
Jeg synes så absolut ikke, det handler om at gøre barsel til et problem.
Der er noget praktik, der skal gå op - det er ikke anderledes, end hvis der er en, der skal langtidssygemeldes eller have pasningsorlov til en døende forælder.
Og i forhold til at det er en lille virksomhed - nej, så skal kvinder ikke have dårlig samvittighed, men man letter da i højeste grad praktikken ved ikke at vente til 3 måneder før fødslen med at fortælle det. Det er det, jeg mener med loyalitet - at man da godt kan tage et hensyn til praktikken på arbejdspladsen.
Min opfattelse er, at gravide ser spøgelser i forhold til at fortælle det på arbejdspladsen, og at de netop selv gør det til et "problem".
Mange gravide blæser netop det at fortælle det på arbejdspladsen til et stort problem, som det i mange tilfælde ikke er.
Og graviditet og barsel er bare en naturlig del af hverdagen på arbejdsplader. Og derfor synes jeg, at gravide skal lade være med at problematisere det så meget.