Nyt job og gravid efter lang tid

Tommelise skriver:

Og lige en lille tilføjelse.

Jeg synes også, det handler om loyalitet over for kollegerne - de mennesker, man måske skal arbejde sammen med mange år fremover.

Jeg synes bestemt ikke, at man skal fortælle om en graviditet, når man er 3 uger henne, men i forhold til nyt job, så ville jeg altid fortælle det senest til 3. mdr. samtalen. Risikoen for abort er trods alt mindre efter den tid. Jeg ville i hvert fald tænke, at jeg havde fået en loyal kollega.

Man kan komme til at stille sig selv i et uheldigt lys, hvis man siger ja til jobbet, velvidende at de snart skal se sig om efter en barselsvikar. Det kan skabe dårlig stemning - måske ikke så meget hos chefen, men blandt kollegerne.

Det har intet at gøre med at undskylde.

Kollegerne bruger trods alt tid på at lære én op - og hvis man så - to måneder efter at man har underskrevet kontrakten kommer og fortæller, at man er gravid - ja det synes jeg er lidt uheldig. Jeg synes, de skal gøres opmærksom på, at de kommer til at skulle lære en barselsvikar op. 

 

 

 

Men med sådanne holdninger er vi jo selv med til, at italesætte og individualisere graviditet og barsel som et "problem" - hvis den enkelte opfattes som "illoyal", "uærlig" eller en dårlig kollega, blot fordi vedkommende gerne vil benytte sig af retten til at holde private oplysninger for sig selv - indtil at man har lyst til at dele dem med verden, herunder arbejdet? Vi har jo netop mellem arbejdsmarkedets parter aftalt, at dette ikke vedrører arbejdsgiver før tre måneder før termin, fordi vi ved at det giver kvinder ufordelagtige vilkår på arbejdsmarkedet...

Og at det handler om størrelsen på arbejdspladsen er også promlematisk i mine øjne - så skal kvinder på små private arbejdspladser have det dårligere med at tage barsel, end kvinder i fx store offentlige institutioner... og så skal de tage mere hensyn, åbne mere op, yde flere forklaringer, for ikke at være illoyale?

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Men med sådanne holdninger er vi jo selv med til, at italesætte og individualisere graviditet og barsel som et "problem" - hvis den enkelte opfattes som "illoyal", "uærlig" eller en dårlig kollega, blot fordi vedkommende gerne vil benytte sig af retten til at holde private oplysninger for sig selv - indtil at man har lyst til at dele dem med verden, herunder arbejdet? Vi har jo netop mellem arbejdsmarkedets parter aftalt, at dette ikke vedrører arbejdsgiver før tre måneder før termin, fordi vi ved at det giver kvinder ufordelagtige vilkår på arbejdsmarkedet...

Og at det handler om størrelsen på arbejdspladsen er også promlematisk i mine øjne - så skal kvinder på små private arbejdspladser have det dårligere med at tage barsel, end kvinder i fx store offentlige institutioner... og så skal de tage mere hensyn, åbne mere op, yde flere forklaringer, for ikke at være illoyale?

Jeg synes så absolut ikke, det handler om at gøre barsel til et problem.

Der er noget praktik, der skal gå op - det er ikke anderledes, end hvis der er en, der skal langtidssygemeldes eller have pasningsorlov til en døende forælder.

Og i forhold til at det er en lille virksomhed - nej, så skal kvinder ikke have dårlig samvittighed, men man letter da i højeste grad praktikken ved ikke at vente til 3 måneder før fødslen med at fortælle det. Det er det, jeg mener med loyalitet - at man da godt kan tage et hensyn til praktikken på arbejdspladsen.

Min opfattelse er, at gravide ser spøgelser i forhold til at fortælle det på arbejdspladsen, og at de netop selv gør det til et "problem".

Mange gravide blæser netop det at fortælle det på arbejdspladsen til et stort problem, som det i mange tilfælde ikke er.

Og graviditet og barsel er bare en naturlig del af hverdagen på arbejdsplader. Og derfor synes jeg, at gravide skal lade være med at problematisere det så meget. 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Men med sådanne holdninger er vi jo selv med til, at italesætte og individualisere graviditet og barsel som et "problem" - hvis den enkelte opfattes som "illoyal", "uærlig" eller en dårlig kollega, blot fordi vedkommende gerne vil benytte sig af retten til at holde private oplysninger for sig selv - indtil at man har lyst til at dele dem med verden, herunder arbejdet? Vi har jo netop mellem arbejdsmarkedets parter aftalt, at dette ikke vedrører arbejdsgiver før tre måneder før termin, fordi vi ved at det giver kvinder ufordelagtige vilkår på arbejdsmarkedet...

Og at det handler om størrelsen på arbejdspladsen er også promlematisk i mine øjne - så skal kvinder på små private arbejdspladser have det dårligere med at tage barsel, end kvinder i fx store offentlige institutioner... og så skal de tage mere hensyn, åbne mere op, yde flere forklaringer, for ikke at være illoyale?

Vi kunne sikkert skrive tykke bøger om det her, men det behøver vi jo ikke, da det er ok at have forskellige holdninger 

Igen i forhold til små virksomheder - det siger jo sig selv, at det giver større udfordringer i praktikken end i en stor virksomhed. Det betyder ikke, at man skal have dårlig samvittighed. Men de fleste vil vel gerne gøre det så smidigt for arbejdsgiveren som muligt.

Man må ikke fyre en kvinde p.gr.a. graviditet - heller ikke i prøveperioden. 

Hvis man bliver fyret, så skal arbejdsgiveren bevise, at det ikke handler om graviditeten.

Anonym skriver:

Hej med jer! 

Jeg har for 2 mdr siden landet et utrolig godt job. God løn og rigtig meget ansvar. Det er drømmejobbet. Men samtidig har min kæreste og jeg prøvet at blive gravide i 2 år. 

Nu er miraklet sket! Jeg er 5 uger gravid. 

Jeg venter med at fortælle om det til jeg er 3 mdr gravid. Men jeg ved at der vil blive set på mig med meget negativt lys, da jeg jo lige er startet.  

Jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle det overfor min chef eller hvornår jeg skal fortælle det. (Selvfølgelig først efter de 3 mdr prøveperiode) 

har i prøvet det samme? Hvordan reagerede folk? Jeg tænker det hjælper på det at fortælle at vi faktisk har prøvet rigtig længe? 

Ser frem til at høre jeres erfaringer omkring det. 

Jeg oplevede præcis det samme som dig sidste år. Lige fået job... Havde arbejdet der i 8 uger, da jeg stod med en posetiv test i hånden.... 

Jeg valgte dels pga. Mange tidligere spontane aborter og for at sikre mig mit job / min prøvetid var overstået at vente til jeg  havde arbejdet der i 3 mdr . Min leder  blev glad på mine vegne og ønskede mig Tillykke.

Jeg har også prøvet at gå til en jobsamtale som nygravid.og få et job, uden de fik viden om min graviditet... Og thank god... Jeg endte med at abortere... Men jeg havde i det mindste et job.  

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Det er helt okay at være uenig - nærmest formålet med en debatside, fristes man til at sige  

Og jeg skriver intet sted at selve oplysningen om en graviditet er at undskylde. Jeg skriver, at hun på ingen måder er forpligtet til at oplyse om sine fetilitetsprobler (for det foreslår TS at hun bør, som en undskyldning for at legitimere graviditeten i den nye ansættelse). Det er et privat anliggende, som ikke vedkommer arbejdsgiver og som taler ind i en forståelse af, at der skulle være grund til at forklare eller undskylde - og der er der jo netop ikke.

Andres private anekdoter fra arbejdsmarkedet kan TS jo heller ikke bruge til så meget - hverken hvis hun ikke har lyst til at oplyse om meget tidlig graviditet, eller hvis hun gør det og så ender med en opsigelse eller abort. Mine egne erfaringer med nuværende graviditet og job er udelukkende positive - men jeg har også prøvet det modsatte og ingen af delene er sigende for, hvad der er rigtigt for TS .

Derfor skriver jeg og bakker hende op i, at hun selvfølgelig ikke er forpligtet til at oplyse noget i de kommende måneder (og igen, hvis vi begynder at tale om dette som uærligt, underminerer vi den ret kvinder har til netop ikke at blande arbejdsgiver ind i disse private forhold før langt senere i en graviditet).

Og ja, hvis man ønsker støtte fra arbejdsgiver i forbindelse med en eventuel abort, står det jo én frit for at oplyse om den senere hen - eller tage eventuelle nødvendige sygedage. Det er jo langt fra os alle, der synes at det skal involvere arbejdspladsen.

Mvh hende som i øvrigt er helt igennem tilfreds og lykkelig for både en dejlig arbejdsplads og en skøn (kvindelig) chef (med børn) - hvilket ikke ændrer spor på ovenstående generelle holdninger  

Hun spørger netop efter andres erfaringer - så må man vel også skrive dem.

Anonym skriver:

Hej med jer! 

Jeg har for 2 mdr siden landet et utrolig godt job. God løn og rigtig meget ansvar. Det er drømmejobbet. Men samtidig har min kæreste og jeg prøvet at blive gravide i 2 år. 

Nu er miraklet sket! Jeg er 5 uger gravid. 

Jeg venter med at fortælle om det til jeg er 3 mdr gravid. Men jeg ved at der vil blive set på mig med meget negativt lys, da jeg jo lige er startet.  

Jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle det overfor min chef eller hvornår jeg skal fortælle det. (Selvfølgelig først efter de 3 mdr prøveperiode) 

har i prøvet det samme? Hvordan reagerede folk? Jeg tænker det hjælper på det at fortælle at vi faktisk har prøvet rigtig længe? 

Ser frem til at høre jeres erfaringer omkring det. 

Du skal selvfølgelig gøre, hvad du føler for. Men det kan sagtens være, at du gør dig unødige bekymringer. Du er hverken den første eller den sidste, som skal på barsel.

Lige med hensyn til, om prøvetiden er udløbet - selv om arbejdsgiveren ikke skal give en begrundelse for fyringen, så må den stadig ikke bunde i graviditeten. Hvis man har fortalt det, lige før prøvetiden udløber og så ikke bliver fastansat, så bliver det overordentligt svært for arbejdsgiveren at bevise, at det ikke har noget med graviditeten at gøre.

Til lykke med graviditeten.

Mange tak for jeres svar! 

Jeg arbejder i en virksomhed som er kæmpe stor på global basis, men almindelig størrelse kontor her i DK. Det er en virksomhed som helt klart har råd til det, men jeg kommer helt sikkert til at mangle. 

Jeg tror dog jeg venter. Jeg har heldigvis ikke haft kvalme eller noget endnu, så på den måde er det nemt at holde hemmeligt. 

Anonym skriver:

Mange tak for jeres svar! 

 

Jeg arbejder i en virksomhed som er kæmpe stor på global basis, men almindelig størrelse kontor her i DK. Det er en virksomhed som helt klart har råd til det, men jeg kommer helt sikkert til at mangle. 

Jeg tror dog jeg venter. Jeg har heldigvis ikke haft kvalme eller noget endnu, så på den måde er det nemt at holde hemmeligt. 

Husk - ingen er uundværlig  dine kolleger og/eller barselsvikar skal nok klare det.

Og se det som noget positivt, at du vil mangle. Så har du jo gjort det godt.