Min mand passer ikke på sig selv :(

Kære piger, 

Jeg er simpelthen træt af min mands tomme løfter...

Han har taget 30 kg på siden vi fandt sammen for 8 år siden. Han har lige fået konstateret fedtlever, og lægen har rådet ham til at revurdere hans kostvaner. 

Han har et kontorarbejde, hvor han sidder nede hele dagen, så kommer han hjem og sætter sig ned ved computeren for at arbejde videre. 

Hans familien er kendt med hjertesygdomme, både på mors og fars side, og de fleste er døde af hjertestop.

Jeg er bekymret at for ham. Jeg er bange for at han ikke vågner om morgenen... Han er et dårligt forbillede for vores 3 børn. Den ældste på 12 vejer mere end mig (60kg).  

Det er ikke fordi min mand spiser store mængder mad, men han spiser meget chokolade. Om morgenen spiser han en plade chokolade fordi han er for doven til at lave en sandwich.

Jeg er så træt af at kigge på det. Vi har haft mange diskussioner omkring dette. Jeg har forsøgt at lave sund mad til ham hver dag. Lod være med at købe søde sager. Det gik også fint i noget tid, men han faldt i igen. 

Jeg har støttet ham, jeg har været sur og frustreret. Jeg har trænet med ham... Det går ok i nogle uger, men så mister han interessen. 

Her til aften finder jeg ham ved computeren i gang med en pose Haribo vingummi bamser 

Jeg er simpelthen så træt af at kigge på det her... Jeg har forsøgt alt, men intet fungerer. Jeg er fuldstændig ligeglad med hans tykke mave som sådan, men jeg er meget bekymret for hans helbred 

Jeg er så tom indeni...

Tak fordi du læste med og kom gerne med råd/egne erfaringer.

Anonym skriver:

Kære piger, 

Jeg er simpelthen træt af min mands tomme løfter...

Han har taget 30 kg på siden vi fandt sammen for 8 år siden. Han har lige fået konstateret fedtlever, og lægen har rådet ham til at revurdere hans kostvaner. 

Han har et kontorarbejde, hvor han sidder nede hele dagen, så kommer han hjem og sætter sig ned ved computeren for at arbejde videre. 

Hans familien er kendt med hjertesygdomme, både på mors og fars side, og de fleste er døde af hjertestop.

Jeg er bekymret at for ham. Jeg er bange for at han ikke vågner om morgenen... Han er et dårligt forbillede for vores 3 børn. Den ældste på 12 vejer mere end mig (60kg).  

Det er ikke fordi min mand spiser store mængder mad, men han spiser meget chokolade. Om morgenen spiser han en plade chokolade fordi han er for doven til at lave en sandwich.

Jeg er så træt af at kigge på det. Vi har haft mange diskussioner omkring dette. Jeg har forsøgt at lave sund mad til ham hver dag. Lod være med at købe søde sager. Det gik også fint i noget tid, men han faldt i igen. 

Jeg har støttet ham, jeg har været sur og frustreret. Jeg har trænet med ham... Det går ok i nogle uger, men så mister han interessen. 

Her til aften finder jeg ham ved computeren i gang med en pose Haribo vingummi bamser 

Jeg er simpelthen så træt af at kigge på det her... Jeg har forsøgt alt, men intet fungerer. Jeg er fuldstændig ligeglad med hans tykke mave som sådan, men jeg er meget bekymret for hans helbred 

Jeg er så tom indeni...

Tak fordi du læste med og kom gerne med råd/egne erfaringer.

Jeg forstår godt din bekymring og frygt for at miste ham pga helbredet. Men han er en voksen mand og skal tage ansvar for ham selv. Det er ikke dit job. Fortsæt med kun at købe og lave sund mad, ikke købe slik og søde sager. Vil han ikke spise det du serverer så må han jo lade være og lave mad selv. 

Men du kan hjælpe din 12 årige med at tabe sig og aktiverer ham/hende. Det er dit job som mor. Sund mad og sund livstil det er vejen frem så dit barn ikke ender samme sted som sin far. 

Hvad med at foreslå hypnose? Måske det kunne hjælpe ham videre. Og kram til dig, det må være hårdt at leve med den frygt. 

Hvor meget for meget vejer din mand?

Kan han slet ikke se problemstillingen?

Et vægttab, rygestop, og alt muligt andet kan kun ske indefra, altså personen skal ville det selv, hverken pres eller "surhed" hjælper - desværre. Hvad du kan gøre ved jeg ikke, men har du fortalt ham, at du simpelthen er bange for at han dør af det? Måske er det, det som skal til.

Og så en sidebemærkning, at jeres barn også er overvægtigt, er ikke alene din mands skyld, det er et fælles ansvar.

Anonym skriver:

Jeg forstår godt din bekymring og frygt for at miste ham pga helbredet. Men han er en voksen mand og skal tage ansvar for ham selv. Det er ikke dit job. Fortsæt med kun at købe og lave sund mad, ikke købe slik og søde sager. Vil han ikke spise det du serverer så må han jo lade være og lave mad selv. 

Men du kan hjælpe din 12 årige med at tabe sig og aktiverer ham/hende. Det er dit job som mor. Sund mad og sund livstil det er vejen frem så dit barn ikke ender samme sted som sin far. 

Det gør jeg jo, men det hjælper ikke ret meget, når vores 3 årige allerede nu ved at far er nem at overtale, hvis man vil have chokolade  så gøres det bare når mor ikke er der. 

Mht .Den 12 årige har jeg desværre ingen indflydelse på, da han ikke er min og bor sammen med sin mor. Vi ser ham hver anden weekend. Jeg har desværre ingen indflydelse på ham 

Camilla <3 skriver:

Hvad med at foreslå hypnose? Måske det kunne hjælpe ham videre. Og kram til dig, det må være hårdt at leve med den frygt. 

Jeg har forsøgt at foreslå både det og en coach, men han mener det er noget pjat.

Jeg tror jeg har forsøgt ALT.

Mom skriver:

Hvor meget for meget vejer din mand?

Kan han slet ikke se problemstillingen?

Et vægttab, rygestop, og alt muligt andet kan kun ske indefra, altså personen skal ville det selv, hverken pres eller "surhed" hjælper - desværre. Hvad du kan gøre ved jeg ikke, men har du fortalt ham, at du simpelthen er bange for at han dør af det? Måske er det, det som skal til.

Og så en sidebemærkning, at jeres barn også er overvægtigt, er ikke alene din mands skyld, det er et fælles ansvar.

Ca. 30 kg for meget og jo,. Han kan sagtens se problemet og siger at han vil gøre noget ved det. Der sker bare intet...

Jeg ved godt han selv skal ville det og det ville han også da han fik at vide at han havde fedtlever. Han blev bange og tabte sig 10 kg. Men så glemte han det og 8-10 kg er tilbage igen 

Jeg har flere gange fortalt ham at jeg er bange for at han dør, brugt alle argumenter, som jeg mener er relevante ift .hans livsstil. Desuden ønsker jeg ikke at vores børn vokser op uden far. Han ved det godt og jeg har ret - siger han, men det er bare tom snak, har jeg indset 

Mht .den 12 årige, så er han ikke min biologisk og bor ved sin mor. Vi ser ham hver anden weekend og jeg har desværre ingen indflydelse på ham. Og netop derfor er det vigtigt at hans far kommer ind i kampen. Jeg er nemlig også bekymret for sønnen. 

Anonym skriver:

Det gør jeg jo, men det hjælper ikke ret meget, når vores 3 årige allerede nu ved at far er nem at overtale, hvis man vil have chokolade  så gøres det bare når mor ikke er der. 

Mht .Den 12 årige har jeg desværre ingen indflydelse på, da han ikke er min og bor sammen med sin mor. Vi ser ham hver anden weekend. Jeg har desværre ingen indflydelse på ham 

Mht den 12 årige. Det kan jeg godt se. Der har du ingen indflydelse så. Jeg troede det var din, sådan lød det på dig i indlægget. :/ 

Ved ikke helt hvad du skal gøre. Tror at hvis det var mig havde jeg stillet ham et ultimatum. Ændre livstil eller gå fra ham. Det handler om dit barns sikkerhed også hvis han fylder sødt og usundt i sønnen selvom du siger nej. Så det kun et spørgsmål om tid før sønnen ender overvægtig  

Jeg tror du skal ændre din tilgang og give ham fred fra snak om vægttab. Du har prøvet alt siger du, så kan du ikke gøre mere.

Elsk ham som han er. Lav sund mad. Gå en tur, fordi det er hyggeligt at gå en tur og ikke fordi i skal forbrænde kalorier. Få positiviteten tilbage. Fokuser på ham som ham du elsker, som en ligeværdig medspiller i jeres forhold.

Undgå mere snak om vægttab.  Undgå stikpiller. Undgå at flip ud fordi han spiser en pose vingummi. Han er en voksen mand, der træffer de valg.

Som det lyder i mine ører, er din mand bevidst om overvægten og problemet, men kan ikke finde motivationen til at gøre noget. Inderst inde vil han sikkert gerne tabe sig/leve sundere, men det er svært. Det er møgsvært at tabe sig og især når man sætter store mål som fx. 30 kg. 

Motivationen er den største hæmsko. Min mand og jeg er ikke vildt overvægtige, men vejer for meget. Da vi blev kærester for 8 år siden, var vi fine i vægt, men der røg hurtigt noge kærestekilo på. 

Jeg startede med at jeg ville smide nogle kilo - så købte en ny cykel, så motivationen til at cykle på arbejde blev større. Jeg valgte at skære en del stivelse fra.

Til morgenmad spiste jeg et blødkogt æg, ristet rugbrød og en halv grape.

Formiddag en bolle med ost

Til frokost spiste jeg salat og kød

Eftermiddag knækbrød og frugt

Til aftensmad spiste jeg det samme som hele familien men skiftede ris/pasta ud med grøntager i stedet for. Jeg brugte min spirilizer rigtig meget til grøntsagsspaghetti og ellers spiste jeg meget spidskål og blomkålsris. 

Hvis jeg blev lækkersulten spiste jeg tørrede dadler/figner og lidt banan. I weekenderne var jeg lidt mere afslappet.

Ind i mellem kunne jeg også tage en lille skive marcipan og et stykke mørk chokolade. 

Tænker om du sådan lidt diskret kan forsøge at hjælpe mig, ved at ændre på jeres kostvaner og sørge for at han er mæt det meste af tiden, så han ikke ender i en plade chokolade? Jeg havde i den grad brug for seriøst støtte fra min partner og han valgte heldigvis at spise det samme som mig, så det var et fælles projekt. 

Jeg ved godt du ikke er hans mor og han skal selv tage ansvar for hans liv. Men han kan tydeligvis ikke finde motivationen og i virkeligheden er det måske dig der har det værst med hans vaner, så tænker at du må gøre en indsats, selvom det kan være hårdt, da han jo helst selv skulle kunne se problemet.