Vågner og DØD ulykkelig!!

Min søn er ved at være 9 mdr gammel, og de sidste par uger er han bare vågnet og HULKET.. været helt utrøstelig, jeg kan slet ikke få ham til ro i sengen uden at tage ham op og vække ham. Han halv sover stadig, først når han vågner og jeg tænder lyset så falder han til ro..

Jeg prøver længe bare at give sutten og nusse, fordi han stadig er i søvnen men det bliver bare værre og værre og han vil hverken ha sut, nusseklud eller flaske..

Han græder så meget han ikke kan få vejret, og hoster helt vildt. Jeg forstår det simpelthen ikke. Det sker et par gange om ugen er der nogen der kender noget til det? Er det normalt eller er han ked af det?

Anonym skriver:

Min søn er ved at være 9 mdr gammel, og de sidste par uger er han bare vågnet og HULKET.. været helt utrøstelig, jeg kan slet ikke få ham til ro i sengen uden at tage ham op og vække ham. Han halv sover stadig, først når han vågner og jeg tænder lyset så falder han til ro..

Jeg prøver længe bare at give sutten og nusse, fordi han stadig er i søvnen men det bliver bare værre og værre og han vil hverken ha sut, nusseklud eller flaske..

Han græder så meget han ikke kan få vejret, og hoster helt vildt. Jeg forstår det simpelthen ikke. Det sker et par gange om ugen er der nogen der kender noget til det? Er det normalt eller er han ked af det?

Er lidt i tvivl om hvor tidligt det starter. Men for mig lyder det som Night terror. Jeg lider selv af det og min søn på 3 gør også. 

Anonym skriver:

Er lidt i tvivl om hvor tidligt det starter. Men for mig lyder det som Night terror. Jeg lider selv af det og min søn på 3 gør også. 

Tak for dit svar, hvad går det ud på?

Lyder som natteterror :-) og ja det er HELT normalt! Det er fordi han skifter sindstilstand og er ved at blive mere bevidst..

(Night terror) en tilstand som de fleste børn har i en eller anden udstrækning gennem deres liv. Vores har haft det meget... 

Han er teknisk set ikke vågnen. Men nogle gange har de åbne øjne også og kan ligne, at de er vågne. 

Vores datter led meget af det. Her hjalp det at synge hendes godnat sang igen og IKKE røre hende. For hun sov stadig og blev bange for at blive rørt - for der var så noget i drømmen, der rørte hende. 

Så prøv at synge og lade ham blive i søvnen. Også selvom det er hårdt.... for ellers skal i vække ham - og han har ingen errindring om det., når han så vågner og er forvirret over, at du står og ser mærkelig ud  

prøv at google Night terror vores fatte havde det ca 8 måneder og frem til hun var va 2 1/2år på månedelig basis. 

I starten var jeg bange, men så begyndte jeg at google det og fulgte rådene og det hjalp. Så her synger vi - uden at røre - for så eskalerer situationen og hun smed sig rundt OG græd hysterisk, hvor hun før jeg rørte hende “bare” græd hysterisk... så begyndte jeg at synge også faldt hun ned efter et minuts tid vs en situation hvor hun til sidst skulle holdes fast (og derfor vågnede af sin gråd og hysteri)

Anonym skriver:

Tak for dit svar, hvad går det ud på?

Du kan læse om det her. 

https://www.min-mave.dk/artikel/tumling-1-3-ar/opdragelse-mad/night-terror.html

Anonym skriver:

Lyder som natteterror :-) og ja det er HELT normalt! Det er fordi han skifter sindstilstand og er ved at blive mere bevidst..

(Night terror) en tilstand som de fleste børn har i en eller anden udstrækning gennem deres liv. Vores har haft det meget... 

Han er teknisk set ikke vågnen. Men nogle gange har de åbne øjne også og kan ligne, at de er vågne. 

Vores datter led meget af det. Her hjalp det at synge hendes godnat sang igen og IKKE røre hende. For hun sov stadig og blev bange for at blive rørt - for der var så noget i drømmen, der rørte hende. 

Så prøv at synge og lade ham blive i søvnen. Også selvom det er hårdt.... for ellers skal i vække ham - og han har ingen errindring om det., når han så vågner og er forvirret over, at du står og ser mærkelig ud  

prøv at google Night terror vores fatte havde det ca 8 måneder og frem til hun var va 2 1/2år på månedelig basis. 

I starten var jeg bange, men så begyndte jeg at google det og fulgte rådene og det hjalp. Så her synger vi - uden at røre - for så eskalerer situationen og hun smed sig rundt OG græd hysterisk, hvor hun før jeg rørte hende “bare” græd hysterisk... så begyndte jeg at synge også faldt hun ned efter et minuts tid vs en situation hvor hun til sidst skulle holdes fast (og derfor vågnede af sin gråd og hysteri)

Det lyder godt nok voldsomt og uhyggeligt! Puha.. må være svært at se til, og bare være rolig. Virkelig svært ikke at skulle tage ham op!

Men det underlige er, vi er på ferie lige pt og det er startet hernede? Vi troede det måske var fordi det var et nyt sted. Og det sker kun EN gang .  Aldrig midt om natten men lidt efter han er blevet puttet.. 

Anonym skriver:

Du kan læse om det her. 

 

https://www.min-mave.dk/artikel/tumling-1-3-ar/opdragelse-mad/night-terror.html

Tusind tak! Det lyder rigtig meget som det, men selvom det ikke er farligt kan det da ikke være sundt at ligge alene og være så ulykkelig?

Åh hvor jeg ikke kan li det..

Tusind tak! Det lyder rigtig meget som det, men selvom det ikke er farligt kan det da ikke være sundt at ligge alene og være så ulykkelig?

Åh hvor jeg ikke kan li det..

Men han sover - og han bliver bange, når du rør ham derfor kan du ikke trøste ham. 

Det er derfor du skal synge eller snakke til ham. Ikke røre. Han er jo ikke alene. Du er med ham. Og det virker klart bedst, hvis ikke tager ham op. For så eskalerer det hele. Han er jo mentalt inet mørkt rum og kan ikke se dig. Men han kan høre dig  

jeg havde det som dig i starten. Også fordi jeg ALDRIG ville lade mit barn ligge og græde i sengen. Aldrig nogen sinde! Og jeg var ALDRIG rolig - heller ikke når jeg sad og sang med tårenene trillende ned af kinderne - men der virkede 

Men lige her er du nød til det. Men du er der! Du sidder med ham. Du kan forsøge at holde ham i hånden. Men han bliver nok bange. Han kan ikke forstå, at det er dig. Så snak, snak og snak eller synd! Det er mit bedste råd. Jeg har haft taget min datter op mange gange - og hver gang endte det med, at hun lastede sig rundt og SLOG! Hvilket hun aldrig har gjort i dagstimerne  

så tal til ham - mind ham om, hvor han er. Men væk ham Ikke og rør ham ikke PS jeg har talt med specialiserede læger i det her, da mit barn har et mindre handicap (fysisk). Og det var hvad de anbefalede og de sagde “det er helt normalt” respekter det og se det som udvikling  de udvikler sig som de skal og det er ikke farligt mentalt... det er bare meget ubehageligt for dem der ser på det - præcis som folk, der går i søvne. De husker intet og det er værre at blive vækket og være skide forvirret - for det giver problemer mentalt på sigt. Det er jo “pinligt” og ubehageligt for dem at være i den tilstand - selvom vi andre ikke synes det er pinligt  

Anonym skriver:

Tusind tak! Det lyder rigtig meget som det, men selvom det ikke er farligt kan det da ikke være sundt at ligge alene og være så ulykkelig?

Åh hvor jeg ikke kan li det..

Han bliver mere bange når du rører ham. Det bedste du kan gøre er at tale roligt eller synge for ham. Han husker ingenting når han vågner  

men ja det er ubehageligt. Nå min søn får sine ture der går jeg helt ud af værelset så falder han hurtigere til ro igen 

Anonym skriver:

Men han sover - og han bliver bange, når du rør ham derfor kan du ikke trøste ham. 

Det er derfor du skal synge eller snakke til ham. Ikke røre. Han er jo ikke alene. Du er med ham. Og det virker klart bedst, hvis ikke tager ham op. For så eskalerer det hele. Han er jo mentalt inet mørkt rum og kan ikke se dig. Men han kan høre dig  

jeg havde det som dig i starten. Også fordi jeg ALDRIG ville lade mit barn ligge og græde i sengen. Aldrig nogen sinde! Og jeg var ALDRIG rolig - heller ikke når jeg sad og sang med tårenene trillende ned af kinderne - men der virkede 

Men lige her er du nød til det. Men du er der! Du sidder med ham. Du kan forsøge at holde ham i hånden. Men han bliver nok bange. Han kan ikke forstå, at det er dig. Så snak, snak og snak eller synd! Det er mit bedste råd. Jeg har haft taget min datter op mange gange - og hver gang endte det med, at hun lastede sig rundt og SLOG! Hvilket hun aldrig har gjort i dagstimerne  

så tal til ham - mind ham om, hvor han er. Men væk ham Ikke og rør ham ikke PS jeg har talt med specialiserede læger i det her, da mit barn har et mindre handicap (fysisk). Og det var hvad de anbefalede og de sagde “det er helt normalt” respekter det og se det som udvikling  de udvikler sig som de skal og det er ikke farligt mentalt... det er bare meget ubehageligt for dem der ser på det - præcis som folk, der går i søvne. De husker intet og det er værre at blive vækket og være skide forvirret - for det giver problemer mentalt på sigt. Det er jo “pinligt” og ubehageligt for dem at være i den tilstand - selvom vi andre ikke synes det er pinligt  

Det giver god mening, som du skriver det. Som mor er det bare forfærdeligt at skulle lade dem ligge. Måske huske mig selv på han sover og ikke er ked af det. Alt så jo det er han, men ja du ved hvad jeg mener ...

Tak for din viden! Jeg tager det til mig. Vil prøve næste gang bare at berolige ham. Og ikke røre!