Til jer med børn på 2 1/2..

Man kan ikke sige at det er deres hjerner ikke udviklede til, man kan sige at det er deres hjerner SOM REGELT ikke udviklede til. Min søn på 2,5 år kan nemlig godt svare på sådanne spørgsmål og husker ualmindeligt godt. Det skal så siges at han altid har været foran i sin udvikling, og hans sprog er utrolig godt. Hans far er høj-intelligent, så om det er det der slår igennem ved jeg ikke. 

Nelly4 skriver:

Man kan ikke sige at det er deres hjerner ikke udviklede til, man kan sige at det er deres hjerner SOM REGELT ikke udviklede til. Min søn på 2,5 år kan nemlig godt svare på sådanne spørgsmål og husker ualmindeligt godt. Det skal så siges at han altid har været foran i sin udvikling, og hans sprog er utrolig godt. Hans far er høj-intelligent, så om det er det der slår igennem ved jeg ikke. 

Det tænker jeg nu godt man kan når højre uddannede pædagoger fortæller en det i børnehaven så inden for normen kan børn normalt ikke. 

Så kan det godt være at din dreng evt har en høj iq. 

Til alle jer med børn på 2 1/2 håber i kan berolige mig, jeg har nemlig en tilbagevendende bekymring omkring min datter. 

Hun er nemlig ikke rigtig i stand til at besvare spørgsmål omkring hvad hun har lavet eller hvor hun har været. Hvis jeg for eksempel spørger "hvor har du været henne idag" er svaret oftest tilfældigt. Det samme hvis jeg spørger hvem hun har leget med i dagplejen". Selvom jeg prøver at hjælpe ved at sige har du leget med dukker idag så kan hun godt finde på at sige ja selvom hun ikke har feks. det er som om hun rent kognitivt ikke kan forstå spørgsmålene... 

hun har ellers et stort ordforråd og snakker i lange sætninger og når hun snakker "frit", men det bekymrer mig at hun ikke kan snakke om fortid... 

kan jeres det?

 Når hun bliver 6 år og du spørger hende hvad hun har lavet vil du typisk få svar som "det ved jeg ikke" eller "det kan jeg ikke huske". 

Hun er aaalt for lille til disse spørgsmål. 

Hvis de skriver dagbog i vuggestuen så kan du læse det og sige "jeg kan læse at I har bagt boller idag" og så vil hun typisk kunne huske et eller andet som hun vil fortælle om. Det er måske kun en lille ting men det gør ikke noget. 

Hun er helt normal. Pas på ikke at havd for høje forventninger til hende fordi hun har et godt sprog. 

Til alle jer med børn på 2 1/2 håber i kan berolige mig, jeg har nemlig en tilbagevendende bekymring omkring min datter. 

Hun er nemlig ikke rigtig i stand til at besvare spørgsmål omkring hvad hun har lavet eller hvor hun har været. Hvis jeg for eksempel spørger "hvor har du været henne idag" er svaret oftest tilfældigt. Det samme hvis jeg spørger hvem hun har leget med i dagplejen". Selvom jeg prøver at hjælpe ved at sige har du leget med dukker idag så kan hun godt finde på at sige ja selvom hun ikke har feks. det er som om hun rent kognitivt ikke kan forstå spørgsmålene... 

hun har ellers et stort ordforråd og snakker i lange sætninger og når hun snakker "frit", men det bekymrer mig at hun ikke kan snakke om fortid... 

kan jeres det?

Min søn kan sagtens fortælle om noget der er sket i vuggestuen, men det ikke nødvendigvis den samme dag det er sket. Så kan han f.eks sige: Mia græd idag og så stod hun ved mig. Og så spørg jeg om hun var sur på ham, så siger han. Nej Mia må ikke være ked af det. Så spørg jeg om han trøstede hende. Ja siger han så. Og hvis jeg spørg i vuggstuen er det også sket (også andre eksempler), men måske slet ikke den dag jeg spørg  så det tror jeg ikke du skal være bekymret for. De fortæller om det de kan huske godt. Også selvom det er fem dage siden. 

Jeg er med på at det er normalt at de muligvis ikke kan huske alle de små detaljer. Men feks var hun med sine bedsteforældre ude og sejle igår. Da hun kom hjem spurgte jeg hende hvor de havde været henne, der vil jeg da mene hun burde kunne huske at de havde sejlet feks. ☺️

Anonym skriver:

Jeg er med på at det er normalt at de muligvis ikke kan huske alle de små detaljer. Men feks var hun med sine bedsteforældre ude og sejle igår. Da hun kom hjem spurgte jeg hende hvor de havde været henne, der vil jeg da mene hun burde kunne huske at de havde sejlet feks. ☺️

Nej - det kan de ofte ikke. Det kræver at man forstår abstraktionen “hvor henne” og at du refererer til en sejltur.. i hendes verden har hun måske lige været i en bil (på vej hjem fra sejlturen) og kan godt mærke, at det ikke er det svar, du leder efter. 

Så nej, det kan du på ingen måde forvente - faktisk er det først omkring de ca 7 år (for nogle naturligvis før eller efter) at det giver menings 

Man skal nemlig har en ret konkret tidsfornemmelse. Og det har man faktisk førsT ca ved de 7 år.. hvilket også er derfor at “straf” ikke giver mening i et barns hovedet. For de forstår ikke sammenhængen.

De forstår, at de har været slemme og at mor/far ikke kan lide dem (som inden selv og ikke handlingen) ja, straffen virker - men det er fordi, det er deres selvværd man rammer - og ikke fornemmelsen for konsekvensen. 

Og det samme mekanisme din datter har her i forhold til spørgsmålet hun forstår ikke helt, hvad du hentyder til. Hjælp hende derfor med helt konkret gengivelser. De kan jo sagtens huske... men de husker ikke følelser og ikke tid og abstrakte referencer

Mit barn så eksempelvis en kagedåse fra jul og talte om, at farmor har givet hende kager (og der var hun lige fyldt 2) og nu er hun så 2 1/2 år og kan stadig huske den. Men hvis jeg havde spurgt hende “hvad fik du i gave af farmor til jul?” Så havde hun kigget dumt på mig. For hun fik mange ting - og jul? Hvad taler jeg om. Selvom hun hele tiden snakker om jul og gaver her om sommeren ��

Min datter kan godt svare på konkrete spørgsmål om sin dag.. hvis jeg spørger hende abstrakt svarer hun noget, men som andre skriver, at er det ikke sikkert det er foregået i dag. Det er bare det hun sidst kan genkalde sig i hukommelsen. og hun forstår/øver sig i at genkalde ting, fordi hun har forstået, at hun skal svare med et eller andet ��

Anonym skriver:

Nej - det kan de ofte ikke. Det kræver at man forstår abstraktionen “hvor henne” og at du refererer til en sejltur.. i hendes verden har hun måske lige været i en bil (på vej hjem fra sejlturen) og kan godt mærke, at det ikke er det svar, du leder efter. 

Så nej, det kan du på ingen måde forvente - faktisk er det først omkring de ca 7 år (for nogle naturligvis før eller efter) at det giver menings 

Man skal nemlig har en ret konkret tidsfornemmelse. Og det har man faktisk førsT ca ved de 7 år.. hvilket også er derfor at “straf” ikke giver mening i et barns hovedet. For de forstår ikke sammenhængen.

De forstår, at de har været slemme og at mor/far ikke kan lide dem (som inden selv og ikke handlingen) ja, straffen virker - men det er fordi, det er deres selvværd man rammer - og ikke fornemmelsen for konsekvensen. 

Og det samme mekanisme din datter har her i forhold til spørgsmålet hun forstår ikke helt, hvad du hentyder til. Hjælp hende derfor med helt konkret gengivelser. De kan jo sagtens huske... men de husker ikke følelser og ikke tid og abstrakte referencer

Mit barn så eksempelvis en kagedåse fra jul og talte om, at farmor har givet hende kager (og der var hun lige fyldt 2) og nu er hun så 2 1/2 år og kan stadig huske den. Men hvis jeg havde spurgt hende “hvad fik du i gave af farmor til jul?” Så havde hun kigget dumt på mig. For hun fik mange ting - og jul? Hvad taler jeg om. Selvom hun hele tiden snakker om jul og gaver her om sommeren ��

Min datter kan godt svare på konkrete spørgsmål om sin dag.. hvis jeg spørger hende abstrakt svarer hun noget, men som andre skriver, at er det ikke sikkert det er foregået i dag. Det er bare det hun sidst kan genkalde sig i hukommelsen. og hun forstår/øver sig i at genkalde ting, fordi hun har forstået, at hun skal svare med et eller andet ��

Tak for dit svar- ret fint beskrevet. Hvilke spørgsmål er det så fx din datter kan svare på?

Anonym skriver:

Tak for dit svar- ret fint beskrevet. Hvilke spørgsmål er det så fx din datter kan svare på?

Det er eksempelvis spørgsmål som “har du leget med Peter?” (Også ved jeg, at hun nok har leget med ham, for ham leger hun ofte med)

så kan jeg sige “jeg så en flot tegning. Har du tegnet den i dag?” Hun svarer så ja, uanset om det var i dag eller for 1 uge siden, da tid er noget abstrakt noget, som først tillæres med alderen. 

Måske kan du selv huske at tiden som barn kunne føles alt for lang eller alt for kort. For man har ikke en tidsfornemmelse. Men som voksen går tiden meget hurtigere fordi man får automatiseret en masse processer og derfor ikke bruger energi på at huske de komplicerede “bevægelser” eller sortere sanseindtryk, så man ved om man faktisk kan lide pasta eller ej. 

Det er konkret - det kan man se og føle. Men et barn under 7 har ingen erfaring med noget som sådan. De oplever igen og igen og tager ved lære af hver gang, hvor det gør du ikke. Der skal noget specielt til, før du tillærer dig noget

1. Du skal anse det for at være nødvendigt (det gør dit barn med alle ting) 

2. Du skal opleve det du selv har gjort før som problematisk (det skal et barn ikke, for de ser ikke sig selv som problematiske, de er altid i centrum og forsøger at efterligne og mimikere og så bagefter finde ud af om de brød sig om det, ) 

Derfor kan de ikke sortere i dine spørgsmål. De forstår dem ikke helt rigtigt som dig, der har erfaringer med 10.000.000.000 gange og måder tingene kan ses eller forståes på. Derfor, bliver det for ukonkret, så svarer de ikke, svarer noget der kunne ligne (og tilfældigheder vil, at det er noget har gjort den dag) eller de løber væk /griner for at skåne sig selv mod en pinlig situation, hvor de kan mærke, at de skulle have gjort noget, de ikke kunne regne ud. 

Derfor griner små børn ofte, når de bliver skældt ud. De griner, fordi de forsøger at sige

“se hvor sød jeg er. Du kan godt lide når jeg griner - men jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Vær sød ved mig” 

så spørgsmål - til små børn - og store børn faktisk skal være konkrete. Deres erfaringer begrænsede og sanserne overstimulerede - og evner til at forstå og genkalde noget, som for dem er abstrakt, er ekstremt svært

du kan forvente at den 2-3 årige kan svare på “hvad er det? Det er en bil” (i forskellig variationer i forhold til sproglig udvikling)

den 2 1/2årige kan MÅsKE svare på”har du tegnet et hus i dag?Jeg så en flot tegning” 

din datter lyd fuldstændig normal og skøn :-)

Min yngste datter skiftede børnehave, og hun var meget ked af det nye sted. Ikke fordi det ikke var godt, det var længder bedre end, der hvor hun kom fra, men fordi hun savnede sine veninder, og hun mente aldrig at hun havde nogen at lege med.

Vi aftalte med børnehaven at de fortalte lidt om hendes dag, og hvem hun havde leget med, når vi hentede hende, på den måde kunne vi minde hende om de gode ting hun havde oplevet og de søde børn hun havde leget med, fremfor at hun hang fast i savnet af veninderne, og derfor gik og mente at hun var ulykkelig i den nye børnehave. 

Hun var ca. 3,5 på det tidspunkt, og hun kunne godt  fylde flere detaljer på, når vi havde nogle konkrete episoder/lege/børn at spørge ind til.

I dag er hun knap 8, og spørger jeg, hvad hun har lavet i skolen i dag, får jeg sjældent et informativt svar, så jeg tænker at du skal prøve at hænge dine spørgsmål op på konkrete og genkendelige ting, evt. få noget info fra vuggestuen.