DP. Ved ikke hvad jeg skal sige??

Sæt dig ned og skriv punkterne ned, så du kan tage en snak med hende på en rolig og velovervejet måde, frem for at være for påvirket følelsesmæssigt, og hun også bare kommer med indvendinger og forklaringer. Det er ikke en mormor eller en veninde, hvor det her kan være svært. Det her er hendes job, du er kunden, og derfor burde du også kunne tage en proffesionel samtale med hende. Skriv det ned til dig selv til at starte med, overvej hvad du absolut vil have anderledes og hvad der er vigtigt for jer som forældre, og lav så punkter du vil snakke med hende om. Det burde hun da også som professionel tage til sig, og ønske at være lydhør, ellers er hun ikke en jeg selv ville være tryg ved at fortsætte hos. Min dp var og er meget forskellig fra os i sin opdragelse, men hun ville rigtig gerne gøre det godt og forstå vores ønsker og i hvert fald prøve at tage hensyn til dem.

Jeg skal være ærlig! Jeg havde aldrig som i virkelig ALDRIG afleveret mit barn der igen!

Lige meget om hun stod ved barnevognen eller ikke så hverken gør man ikke, eller joker med, sådan noget som straf!

Tror hun det hjælper? Små børn kan altså ikke koble tis på potten til sutten når der skal soves og derfor vil hun ikke forstå straffen men bare føle sig utryg over at sutten bliver taget fra hende!

Jeg får virkelig ondt i maven på din datters vegne 

Jeg ville også tage snakken, stille og roligt med DP. Både om sut og de andre ting - det skal man kunne, uden at hun bliver sur og fornærmet. 

Vi prøvede et skift i dagplejen med vores søn. Vi kom fra en sød og nærværende dp, som skulle på orlov. 

Vores søn havde det svært med at sove i barnevogn og sov aldrig længere lure (max 45 minutter på en god da ). Han baksede en del med selen, og kom hjem med små mærker på benene. 

Sidste dag han var der (han var der max en uges tid) så ringede hun os hjem kl 11 fordi han havde grædt uafbrudt fra vi afleverede (kl 8) og så ku hun jo ikke være der for de andre børn.

da vi kom sagde vakelede hun lidt og sagde at hun aldrig havde mødt et barn som kæmpede så meget imod selen, men nu havde hun strammet selen mere og var begyndt at blive bange for at han kæmpede så meget imod, st han ville blive kvalt  (eller brække nakken, fik hun også sagt)

Heldigvis var min kæreste med, og da vi gik derfra var vi enige om, at vores søn aldrig skulle derhen igen.

Vi ringede til en vuggestue samme dag og kom på besøg. 

En dagplejer er desværre sjældent uddannet, og så er der nogle gange hvor tilgangen og metoden til børnene simpelthen er så ureflekterede og helt gal. Nogle ting kan man italesætte og samarbejde om, men nogle gange så må man altså træffe nogle beslutninger - som kan såre, men det må være barnets trivsel og udvikling der er i fokus. 

Havde jeg været dig, havde jeg måske endda kontaktet den pædagog som er tilknyttet i dp, så problemet og tilgangen kan blive italesat og dp kan få nogle korrekte metoder til pottetræning og “straf”. 

Også en grund til at vælge vuggestue. Det virker som om at dp tager sig nogle flere friheder og er mindre uddannede end pædagoger i vuggestuer. 

Jeg svare jer lige så hurtigt jeg kan ❤️ har haft så travlt idag. Men er meget glad for jeres svar.