Tale med børn om onani

Argh, jeg er så berøringsangst, seriøst Jeg ved godt, det ikke er godt at være, men jeg har det monster akavet med at skulle snakke med børnene om sex og lyster. Men tror også det er fordi, at mine forældre aldrig har talt med mig om det, og det ønsker jeg ikke skal ske her.

Men lige i dette tilfælde handler det om min bonusdreng på 9, hvor jeg dog tænker, at min kæreste tager snakken. Men vi ved ikke helt, hvordan. Når børnene er helt små, kan man jo sige, det er helt naturligt det er rart at røre ved sig selv.

Men når de når en hvis alder, begynder det vel at være mere relevant at tale med dem om decideret onani, lyster osv. - Den snak er jo bedre at tage på forskud, end når det er "for sent" og de ikke ved, hvad der sker. Fx at man som dreng i puberteten vil få sædafgang, hvad det betyder osv.

Jeg læste nemlig en række beretninger fra voksne der sagde, at de var meget forvirrede over deres lyster og kropper og væsker, da de begyndte at mærke lyster og røre ved sig selv, fordi deres forældre intet sagde om det. At de følte skam og at det var forkert og pinligt. Og vil jo gerne at børnene - på sigt - får et naturligt forhold til deres krop og lyster.

Men hvad f... siger man? Og hvornår? Hvornår taler man fx med ham om sædafgang? Jeg ved godt, han ikke kan få udløsning endnu, men sæt nu det sker en dag når han er ældre, han ikke aner hvad det er, og går i panik. Eller tørrer det op med tøj og den slags, fordi han ikke tør have papir på værelset fordi "Hvad nu hvis vi tænker sådan og sådan" (adr. Ja undskyld, det er super barnligt at sige adr over, men har lidt samme forhold til det som tanken om mine forældre og sex).

Hvor går grænsen? På et tidspunkt begynder han jo også at få seksuelle tanker om modsatte (eller samme, det ved man jo ikke) køn.

Han ved godt, hvad sex er. Det havde været meget oppe i skolen det der med at bolle, så der tog far en snak med ham om, hvad det vil sige. Ganske nøgternt det her med, at når man er gammel nok, kan man få lyst til sex, og at det er mandens tissemand bliver stiv, og så kan den komme op i tissekonen, hvilket er rart. Men at det er vigtigt man har den og den alder, føler sig klar og begge har lyst til det. og at han ikke er gammel nok før år ud i fremtiden.

Det er der måske nogen, der vil sige, man ikke kan fortælle en dengang 8-årig, men det valgte vi at gøre.

Snakken om onani synes jeg dog er mere vanskelig. Hjælp!? Han er bevidst om at tissemanden kan reagere, jeg tror det var sidste år han sad på bagsædet af bilen og pludselig sagde til sin far "Far, min tissemand bliver helt stiv når jeg rører ved den"

Anonym skriver:

Argh, jeg er så berøringsangst, seriøst Jeg ved godt, det ikke er godt at være, men jeg har det monster akavet med at skulle snakke med børnene om sex og lyster. Men tror også det er fordi, at mine forældre aldrig har talt med mig om det, og det ønsker jeg ikke skal ske her.

Men lige i dette tilfælde handler det om min bonusdreng på 9, hvor jeg dog tænker, at min kæreste tager snakken. Men vi ved ikke helt, hvordan. Når børnene er helt små, kan man jo sige, det er helt naturligt det er rart at røre ved sig selv.

Men når de når en hvis alder, begynder det vel at være mere relevant at tale med dem om decideret onani, lyster osv. - Den snak er jo bedre at tage på forskud, end når det er "for sent" og de ikke ved, hvad der sker. Fx at man som dreng i puberteten vil få sædafgang, hvad det betyder osv.

Jeg læste nemlig en række beretninger fra voksne der sagde, at de var meget forvirrede over deres lyster og kropper og væsker, da de begyndte at mærke lyster og røre ved sig selv, fordi deres forældre intet sagde om det. At de følte skam og at det var forkert og pinligt. Og vil jo gerne at børnene - på sigt - får et naturligt forhold til deres krop og lyster.

Men hvad f... siger man? Og hvornår? Hvornår taler man fx med ham om sædafgang? Jeg ved godt, han ikke kan få udløsning endnu, men sæt nu det sker en dag når han er ældre, han ikke aner hvad det er, og går i panik. Eller tørrer det op med tøj og den slags, fordi han ikke tør have papir på værelset fordi "Hvad nu hvis vi tænker sådan og sådan" (adr. Ja undskyld, det er super barnligt at sige adr over, men har lidt samme forhold til det som tanken om mine forældre og sex).

Hvor går grænsen? På et tidspunkt begynder han jo også at få seksuelle tanker om modsatte (eller samme, det ved man jo ikke) køn.

Han ved godt, hvad sex er. Det havde været meget oppe i skolen det der med at bolle, så der tog far en snak med ham om, hvad det vil sige. Ganske nøgternt det her med, at når man er gammel nok, kan man få lyst til sex, og at det er mandens tissemand bliver stiv, og så kan den komme op i tissekonen, hvilket er rart. Men at det er vigtigt man har den og den alder, føler sig klar og begge har lyst til det. og at han ikke er gammel nok før år ud i fremtiden.

Det er der måske nogen, der vil sige, man ikke kan fortælle en dengang 8-årig, men det valgte vi at gøre.

Snakken om onani synes jeg dog er mere vanskelig. Hjælp!? Han er bevidst om at tissemanden kan reagere, jeg tror det var sidste år han sad på bagsædet af bilen og pludselig sagde til sin far "Far, min tissemand bliver helt stiv når jeg rører ved den"

 

Må indrømme, at jeg slet ikke kan følge dig. Du vil tale om onani, fordi du har læst noget om følelser? Jeg tænker, at de fleste synes, at det er rart og gerne vil holde det for sig selv, men det betyder ikke nødvendigvis, at man skammer sig over det.

Min datter på 11 år spørger i ny og næ om ting, der sker, når man udvikler sig, og jeg svarer hende, men jeg opsøger hende ikke og pådutter hende noget, som hun ikke har lyst til at tale om lige dér.

Anonym skriver:

Må indrømme, at jeg slet ikke kan følge dig. Du vil tale om onani, fordi du har læst noget om følelser? Jeg tænker, at de fleste synes, at det er rart og gerne vil holde det for sig selv, men det betyder ikke nødvendigvis, at man skammer sig over det.

Min datter på 11 år spørger i ny og næ om ting, der sker, når man udvikler sig, og jeg svarer hende, men jeg opsøger hende ikke og pådutter hende noget, som hun ikke har lyst til at tale om lige dér.

Synes du så heller ikke, at det er relevant at tale med dine børn om sex med mindre de selv opsøger? Der er masser af mennesker, der får en skæv indgang til det med at onanere, fordi der aldrig er nogen, der har fortalt dem, at det er naturligt at mærke nogle lyster. En af mine gamle kammerater har fortalt mig, at han blev rædselsslagen første gang han fik udløsning, fordi han ikke vidste, hvad det var. Og han turde ikke spørge sine forældre, fordi han var bange for de blev sure over han havde pillet ved sig selv - igen, fordi de aldrig havde talt om det. 

Så jeg tænker da det er ret så relevant at tage en informativ snak med sine børn omkring lyster, onani, hvad der sker med kroppen. Normalisere og naturliggøre. Ligeså vel som man forhåbentlig gør i forhold til sex, således at barnet/den unge er informeret og kan hente tryghed i den viden, de har. 

Anonym skriver:

Argh, jeg er så berøringsangst, seriøst Jeg ved godt, det ikke er godt at være, men jeg har det monster akavet med at skulle snakke med børnene om sex og lyster. Men tror også det er fordi, at mine forældre aldrig har talt med mig om det, og det ønsker jeg ikke skal ske her.

Men lige i dette tilfælde handler det om min bonusdreng på 9, hvor jeg dog tænker, at min kæreste tager snakken. Men vi ved ikke helt, hvordan. Når børnene er helt små, kan man jo sige, det er helt naturligt det er rart at røre ved sig selv.

Men når de når en hvis alder, begynder det vel at være mere relevant at tale med dem om decideret onani, lyster osv. - Den snak er jo bedre at tage på forskud, end når det er "for sent" og de ikke ved, hvad der sker. Fx at man som dreng i puberteten vil få sædafgang, hvad det betyder osv.

Jeg læste nemlig en række beretninger fra voksne der sagde, at de var meget forvirrede over deres lyster og kropper og væsker, da de begyndte at mærke lyster og røre ved sig selv, fordi deres forældre intet sagde om det. At de følte skam og at det var forkert og pinligt. Og vil jo gerne at børnene - på sigt - får et naturligt forhold til deres krop og lyster.

Men hvad f... siger man? Og hvornår? Hvornår taler man fx med ham om sædafgang? Jeg ved godt, han ikke kan få udløsning endnu, men sæt nu det sker en dag når han er ældre, han ikke aner hvad det er, og går i panik. Eller tørrer det op med tøj og den slags, fordi han ikke tør have papir på værelset fordi "Hvad nu hvis vi tænker sådan og sådan" (adr. Ja undskyld, det er super barnligt at sige adr over, men har lidt samme forhold til det som tanken om mine forældre og sex).

Hvor går grænsen? På et tidspunkt begynder han jo også at få seksuelle tanker om modsatte (eller samme, det ved man jo ikke) køn.

Han ved godt, hvad sex er. Det havde været meget oppe i skolen det der med at bolle, så der tog far en snak med ham om, hvad det vil sige. Ganske nøgternt det her med, at når man er gammel nok, kan man få lyst til sex, og at det er mandens tissemand bliver stiv, og så kan den komme op i tissekonen, hvilket er rart. Men at det er vigtigt man har den og den alder, føler sig klar og begge har lyst til det. og at han ikke er gammel nok før år ud i fremtiden.

Det er der måske nogen, der vil sige, man ikke kan fortælle en dengang 8-årig, men det valgte vi at gøre.

Snakken om onani synes jeg dog er mere vanskelig. Hjælp!? Han er bevidst om at tissemanden kan reagere, jeg tror det var sidste år han sad på bagsædet af bilen og pludselig sagde til sin far "Far, min tissemand bliver helt stiv når jeg rører ved den"

 

Drenge får som regel den første sædafgang i 13-15-årsalderen, så det ville jeg slet ikke tage op med en ni-årig. Jeg tænker også, at drenge ofte er langt mere ligefremme over for hinanden om disse emner, end piger er, og derudover skal han være mere end usandsynligt uheldig, hvis han ikke kommer til at høre en masse om pubertet i seksualundervisningen, typisk omkring 5.-6. klasse. 

Jeg synes ikke, onani skal være tabu, men det er ikke noget, vi tog en særlig snak om med mine drenge (eller deres søster). Vi er meget ligefremme herhjemme, men jeg tror, de ville have oplevet det som virkelig akavet og grænseoverskridende, hvis der blev linet op til en alvorlig onanisnak mellem far og søn på tomandshånd. Til gengæld kan vi sagtens joke om emnet - som de, ligesom det store flertal af drenge igennem tiden, gjorde sig egne erfaringer med uden vores vejledning. 

Vent nogle år og følg lidt med i, om emnet ikke bliver taget op i skolen. Det skal ikke være skamfuldt at onanere, men det kan godt opleves pinagtigt for en 12-13-årig at høre sin far berøre så privat et emne, underforstået “Jeg går ud fra, du er begyndt at gokke den af”. 

Hmm okay nu er jeg måske lidt mærkelig, men jeg kan sagtens følge dig TS.. Jeg har også planer om, at vi skal tage en decideret snak om onani, sex, porno osv. med vores børn til den tid.. Ligesom min mor sagde til mig, at det var helt normalt med onani (og kan ikke huske, hvad hun mere sagde i den snak), da jeg var omkring 10-11 år..

MEN jeg kan desværre ikke hjælpe dig, da jeg ikke selv ved, hvordan man lige bringer snakken på banen.. Vil bare sige, at I lyder super fornuftige, og jeg synes, at det er en god ide at tage snakken nu .. Dog ville jeg i den forbindelse lige påpege for ham, at "mens han nu er dernede", så er det nok en god ide at tjekke for testikelkræft.. Har lige i dag snakket med min kæreste om det (30 år), og han vidste ikke, at man selv skulle/kunne tjekke det

Som udgangspunkt ville jeg ikke forholde mig til onani i den alder med mindre at barnet synligt onanerer og har brug for at blive guidet. Selvfølgelig også hvis de spørger. Når vi kommer til den alder, hvor de unge begynder at have sex vil jeg naturligvis tale med mine børn om det, men tænker det er vigtigt at man gennem opvæksten får skabt det åbne og tillidsfulde bånd, så ens børn forhåbentlig selv opsøger én, når det bliver relevant.

Jeg ville nok vente med a tage emnet op til det er noget han udviser interesse for, eller til det et noget du har indtryk af at han gør (: Hvis det slet ikke er et sted han er endnu, kan det det ret hurtig blive en akavet snak. 
Og så ville jeg bare sørge for at være åben omkring det, skulle han stille spørgsmål eller udvise interesse for det. Så det på den måde bliver noget naturligt at snakke om. (: Og så være åben omkring den slags i alt almindelighed tror jeg også er vigtigt. Så han netop føler sig tilpas og tryg ved at komme til jer, når der så på et tidspunkt opstår spørgsmål. 

migxher skriver:

Jeg ville nok vente med a tage emnet op til det er noget han udviser interesse for, eller til det et noget du har indtryk af at han gør (: Hvis det slet ikke er et sted han er endnu, kan det det ret hurtig blive en akavet snak. 
Og så ville jeg bare sørge for at være åben omkring det, skulle han stille spørgsmål eller udvise interesse for det. Så det på den måde bliver noget naturligt at snakke om. (: Og så være åben omkring den slags i alt almindelighed tror jeg også er vigtigt. Så han netop føler sig tilpas og tryg ved at komme til jer, når der så på et tidspunkt opstår spørgsmål. 

Men hvordan ved man, at han er begyndt at vise interesse for det? Jeg mener.. Han har jo en alder, hvor blufærdighed også begynder at fylde. Når han går op og leger på sit værelse, lukker han døren, og det samme gør han, når han går i seng om aftenen. Så det er jo svært at vide, suk..

Han fortalte i går, at de er begyndt at lege S,P eller K henne i skolen, sagde dog han ikke var med. Men sagde at der var nogle piger der skulle kysse en dreng som en af "konsekvenserne". Han har også haft flere kærester, men du ved, det er nok mere den der "vi er kærester og kalder os det, men uden det egentlig er noget".

Ift. at være naturligt åben om den slags - Hvordan gør man det? Du må virkelig undskylde, hvis det er et dumt spørgsmål. Men jeg mener.. Det er jo ikke lige sådan man skal gå og sige "årh mand, jeg fik lige den bedste orgasme i går". Hehe

Hmm okay nu er jeg måske lidt mærkelig, men jeg kan sagtens følge dig TS.. Jeg har også planer om, at vi skal tage en decideret snak om onani, sex, porno osv. med vores børn til den tid.. Ligesom min mor sagde til mig, at det var helt normalt med onani (og kan ikke huske, hvad hun mere sagde i den snak), da jeg var omkring 10-11 år..

MEN jeg kan desværre ikke hjælpe dig, da jeg ikke selv ved, hvordan man lige bringer snakken på banen.. Vil bare sige, at I lyder super fornuftige, og jeg synes, at det er en god ide at tage snakken nu .. Dog ville jeg i den forbindelse lige påpege for ham, at "mens han nu er dernede", så er det nok en god ide at tjekke for testikelkræft.. Har lige i dag snakket med min kæreste om det (30 år), og han vidste ikke, at man selv skulle/kunne tjekke det

Forstår jeg dig ret...?

du ville seriøst anbefale at man både taler om onani og testikkelkræft med en på ni i samme samtale..?

de 9 årlige drenge jeg kender ville føle første del ret akavet og den sidste del decideret skræmmende. Hvorfor i al verden skal de hære om testikkelkræft som 9 årlige.????

Anonym skriver:

Men hvordan ved man, at han er begyndt at vise interesse for det? Jeg mener.. Han har jo en alder, hvor blufærdighed også begynder at fylde. Når han går op og leger på sit værelse, lukker han døren, og det samme gør han, når han går i seng om aftenen. Så det er jo svært at vide, suk..

Han fortalte i går, at de er begyndt at lege S,P eller K henne i skolen, sagde dog han ikke var med. Men sagde at der var nogle piger der skulle kysse en dreng som en af "konsekvenserne". Han har også haft flere kærester, men du ved, det er nok mere den der "vi er kærester og kalder os det, men uden det egentlig er noget".

Ift. at være naturligt åben om den slags - Hvordan gør man det? Du må virkelig undskylde, hvis det er et dumt spørgsmål. Men jeg mener.. Det er jo ikke lige sådan man skal gå og sige "årh mand, jeg fik lige den bedste orgasme i går". Hehe

I forhold til at være åben og gøre det til en naturlig ting at snakke om, så er det jo et fint eksempel du selv kommer med (: Han nævner noget omkring s p eller k, og at en pige skulle kysse en dreng. Istedet for bare at klappe i som en østers og være sådan, uh det skal vi ikke snakke om det er du alligevel ikke gammel nok til, eller hvordan man nu kunne reagere. Så være åben og gribe den åbning han selv kommer med. f.eks.
Det lyder da sjovt, det kan være dejligt at kysse en på munden (: Og så måske også se det som en mulighed for en lille snak om grænser. At det er vigtigt at alle synes legen er sjov, at det er okay at sige nej, at man skal respektere når andre siger nej osv. 
Nu er jeg nok selv farvet af at som barn var det bare noget vi snakket om, det var no big deal, så der var ligesom ikke noget pinligt omkring det og jeg synes ikke det var pinligt at komme ti min mor med det. Hun havde alle dage været åben omkring det, og afmystificeret meget af det når chancen bød sig. 
Men ellers generelt gribe de små åbninger han måske selv kommer med og så tage den derfra (: F.eks i forhold til det at have en kæreste. Hvis han selv nævner det kan du jo spørge ind til om han ved hvad det "betyder" at have en kæreste. Så kan det jo være han siger, jamen det er sådan en man holder i hånden med. Så kan du jo sige ja det er rigtigt, nogen kærester holder i hånden og det kan være dejligt.
Eller hvor han ligesom selv drejer samtalen hen og så tage den derfra.