Tale med børn om onani

migxher skriver:

I forhold til at være åben og gøre det til en naturlig ting at snakke om, så er det jo et fint eksempel du selv kommer med (: Han nævner noget omkring s p eller k, og at en pige skulle kysse en dreng. Istedet for bare at klappe i som en østers og være sådan, uh det skal vi ikke snakke om det er du alligevel ikke gammel nok til, eller hvordan man nu kunne reagere. Så være åben og gribe den åbning han selv kommer med. f.eks.
Det lyder da sjovt, det kan være dejligt at kysse en på munden (: Og så måske også se det som en mulighed for en lille snak om grænser. At det er vigtigt at alle synes legen er sjov, at det er okay at sige nej, at man skal respektere når andre siger nej osv. 
Nu er jeg nok selv farvet af at som barn var det bare noget vi snakket om, det var no big deal, så der var ligesom ikke noget pinligt omkring det og jeg synes ikke det var pinligt at komme ti min mor med det. Hun havde alle dage været åben omkring det, og afmystificeret meget af det når chancen bød sig. 
Men ellers generelt gribe de små åbninger han måske selv kommer med og så tage den derfra (: F.eks i forhold til det at have en kæreste. Hvis han selv nævner det kan du jo spørge ind til om han ved hvad det "betyder" at have en kæreste. Så kan det jo være han siger, jamen det er sådan en man holder i hånden med. Så kan du jo sige ja det er rigtigt, nogen kærester holder i hånden og det kan være dejligt.
Eller hvor han ligesom selv drejer samtalen hen og så tage den derfra. 

Det er nogle rigtig gode råd, tusind tak!

csigvard skriver:

Hmm okay nu er jeg måske lidt mærkelig, men jeg kan sagtens følge dig TS.. Jeg har også planer om, at vi skal tage en decideret snak om onani, sex, porno osv. med vores børn til den tid.. Ligesom min mor sagde til mig, at det var helt normalt med onani (og kan ikke huske, hvad hun mere sagde i den snak), da jeg var omkring 10-11 år..

MEN jeg kan desværre ikke hjælpe dig, da jeg ikke selv ved, hvordan man lige bringer snakken på banen.. Vil bare sige, at I lyder super fornuftige, og jeg synes, at det er en god ide at tage snakken nu .. Dog ville jeg i den forbindelse lige påpege for ham, at "mens han nu er dernede", så er det nok en god ide at tjekke for testikelkræft.. Har lige i dag snakket med min kæreste om det (30 år), og han vidste ikke, at man selv skulle/kunne tjekke det

Nej, nej - en 9-årig skal da have lov at være 9 år uden at skulle informeres om onani og testikelkræft! De er små skolebørn, ikke teenagere. 

Smølfine123 skriver:

Forstår jeg dig ret...?

du ville seriøst anbefale at man både taler om onani og testikkelkræft med en på ni i samme samtale..?

de 9 årlige drenge jeg kender ville føle første del ret akavet og den sidste del decideret skræmmende. Hvorfor i al verden skal de hære om testikkelkræft som 9 årlige.????

Altså jeg kan huske, da min mor sagde til mig, at onani var helt naturligt og alt muligt.. Der sagde hun også, at når jeg nu engang fik bryster og begyndte at lege med dem eller vaskede dem i badet, så ville det være en god ide at tjekke for knuder.. Og jeg er aldrig blevet skræmt af det eller noget, selvom jeg heller ikke var meget ældre (mener at jeg var omkring 10-11 år).. Og før det snakkede mine forældre med mig om sex og prævention - altså siden jeg var omkring de 7-9 år mener jeg.. Jeg føler ikke, at jeg har mistet min barndom af det eller noget

csigvard skriver:

Altså jeg kan huske, da min mor sagde til mig, at onani var helt naturligt og alt muligt.. Der sagde hun også, at når jeg nu engang fik bryster og begyndte at lege med dem eller vaskede dem i badet, så ville det være en god ide at tjekke for knuder.. Og jeg er aldrig blevet skræmt af det eller noget, selvom jeg heller ikke var meget ældre (mener at jeg var omkring 10-11 år).. Og før det snakkede mine forældre med mig om sex og prævention - altså siden jeg var omkring de 7-9 år mener jeg.. Jeg føler ikke, at jeg har mistet min barndom af det eller noget

Skal lige siges, at jeg mener ikke, at man skal komme med en lang og videnskabelig forklaring på det hele, og hvis barnets selvfølgelig ikke er interesseret eller modent nok til at høre om det, så må man vente nogle år.. Men hvis barnet er et rimelig modent barn, og selv på en måde opsøger/åbner op for samtalen, så ser jeg ingen grund til, at man ikke kan fortælle om nogle ting på en stille og rolig hyggelig måde

Ej undskyld .. men jeg har aldrig hørt om et barn på 9 med testikkelkræft. Det kan man altså rids nok blive introduceret til.

der bliver samlet ind til kræft osv... børn forbinder det med døden. Det er ikke sjovt ar sige “led efter knuder det kan være kræft” til et mindre barn. 

Mine bedsteforældre døde af kræft da jeg var 9 je var blevet skrækslagne, hvis min mor havde bedt mig om at mærke efter knuder.