Vuggestue eller ej?

Er simpelthen sådan i tvivl. Jeg er hjemmegående og har en søn på 13 mdr som først skal starte vuggestue når han er fyldt 2 år. Men nu er der bare nogen ting der gør mig i tvivl om han skulle vente og bare starte op i børnehave som 3-årig. Hans tre ældre søskende startede i vuggestue da de var ca. 18 mdr da jeg ikke var hjemmegående dengang, men blot forlængede barslen med tilskud til at passe barn hjemme. Den ældste og den yngste af dem havde det fint med vuggestue og de ligner også hinanden meget i personlighed og trivedes ret hurtigt i institutionen, mens vores andet barn han aldrig kom til at trives i vuggestuen, selvom der på det tidspunkt var super optimale forhold hvad angår normeringen og antal børn samt søde og kompetente pædagoger. Problemet er vuggestuen har forandret sig meget. Overbelægning og et stresset personale og vores dreng på 1 år minder meget om sin bror i personlighed og er bekymret for han slet ikke får gavn af det ene år i vuggestuen. Kunne jo sagtens beholde ham hjemme men er bekymret for jeg ikke får ham socialiseret nok. Jeg er et meget introvert menneske som ikke ser meget til andre mennesker og alle i min mødregruppe er begyndt at arbejde igen. Så vil høre om der er nogen med erfaring herinde med at vente til at starte barn i børnehave og uden de store socialiseringsmuligheder inden da? Er det en alt for svær start så at starte op i børnehave for barnet? Er både bekymret for det ene og det andet og selvom jeg godt ved at små børn i princippet ikke har brug for at gå i vuggestue handler det om at jeg jo ikke kan tilbyde ham andre børn at lege med andet end en gang imellem et par timer på en uge og det tænker jeg han har brug for men synes også vilkårene i vuggestuen virker afskrækkende når jeg nu sagtens bare kunne gå hjemme med ham. Gode råd eller bare nogle andre tanker på sagen er velkomne. 

Kunne en dagpleje ikke være løsningen ?

Min erfaring er at børn der har gået hjemme, uden input fra andre børn, har det svært socialt i børnehaven, de lære immervæk meget socialt i vuggestuen, så der er jeg, både som fagperson og mor ret uenig 

Jeg har passet min ældste hjemme indtil han var 2 år og 10 måneder. Han er nu faldet fint til i børnehave selvom han har været hjemmepasset  

Vi gik i legestue 1 gang i ugen og ellers var vi hjemme eller på små ture til nærmeste legeplads, handlet ind osv. Engang i mellem har vi også mødes med andre hjemmegående men ikke hver uge. Jeg kunne mærke efter han fyldt 2 år at han fik et større behov for at der skete noget mere og havde behov for at se andre børn jævnligt. Der kedet han sig nemmere der hjemme og det førte til ballade og unoder. 

CC79 skriver:

Er simpelthen sådan i tvivl. Jeg er hjemmegående og har en søn på 13 mdr som først skal starte vuggestue når han er fyldt 2 år. Men nu er der bare nogen ting der gør mig i tvivl om han skulle vente og bare starte op i børnehave som 3-årig. Hans tre ældre søskende startede i vuggestue da de var ca. 18 mdr da jeg ikke var hjemmegående dengang, men blot forlængede barslen med tilskud til at passe barn hjemme. Den ældste og den yngste af dem havde det fint med vuggestue og de ligner også hinanden meget i personlighed og trivedes ret hurtigt i institutionen, mens vores andet barn han aldrig kom til at trives i vuggestuen, selvom der på det tidspunkt var super optimale forhold hvad angår normeringen og antal børn samt søde og kompetente pædagoger. Problemet er vuggestuen har forandret sig meget. Overbelægning og et stresset personale og vores dreng på 1 år minder meget om sin bror i personlighed og er bekymret for han slet ikke får gavn af det ene år i vuggestuen. Kunne jo sagtens beholde ham hjemme men er bekymret for jeg ikke får ham socialiseret nok. Jeg er et meget introvert menneske som ikke ser meget til andre mennesker og alle i min mødregruppe er begyndt at arbejde igen. Så vil høre om der er nogen med erfaring herinde med at vente til at starte barn i børnehave og uden de store socialiseringsmuligheder inden da? Er det en alt for svær start så at starte op i børnehave for barnet? Er både bekymret for det ene og det andet og selvom jeg godt ved at små børn i princippet ikke har brug for at gå i vuggestue handler det om at jeg jo ikke kan tilbyde ham andre børn at lege med andet end en gang imellem et par timer på en uge og det tænker jeg han har brug for men synes også vilkårene i vuggestuen virker afskrækkende når jeg nu sagtens bare kunne gå hjemme med ham. Gode råd eller bare nogle andre tanker på sagen er velkomne. 

Min datter blev passet hjemme indtil hun var 2,5 hvorefter hun kom til en dagpleje, hvor der kun var dagplejemors lidt yngre søn. Hun elskede at være der, og hendes to andre skolebørn, ja hele familien. Det gør hun stadig. Nåh men, hun stortrives i børnehaven. Vi havde ingen reelle udfordringer ved indkøring, og hun er meget socialt velfungerende, udadvendt og sjov. 

Mens jeg passede hende, læste jeg også samtidig. Men vi havde tid til at tage på legepladsen stort set hver dag, hvor der også var andre børn. En gang om ugen kom vi i legestue. En til gang om ugen kom vi også i noget legestue/sang/dans i den lokale kirke. Det blev ikke til noget helt regelmæssigt, men det var super godt, jeg var i hvert fald glad for jeg fandt ud af sådan noget findes også. Jeg er selv ikke særlig opsøgende og udadvendt, men det gjorde ikke så meget. Synes i hvert fald ikke datteren manglede kontakt med andre børn ved ikke at gå i vuggestue. Og heller ikke noget der kunne mærkes på hende ifølge pædagogerne. Det er nemlig noget vi har været bekymrede for, og har spurgt en del til i børnehaven. 

Soonmom skriver:

Kunne en dagpleje ikke være løsningen ?

Min erfaring er at børn der har gået hjemme, uden input fra andre børn, har det svært socialt i børnehaven, de lære immervæk meget socialt i vuggestuen, så der er jeg, både som fagperson og mor ret uenig 

Ja netop. Men nej dagpleje bryder jeg mig ikke om. Er utryg ved at kun en person uden opsyn og medindflydelse fra andre skal passe mit barn. Er helt sikkert skørt jeg har det sådan men dagpleje er aldrig noget jeg ville overveje. Men udover det er jeg enig i at de har brug for at se andre børn bare nogle timer i døgnet så det ikke bliver helt nyt når det bliver børnehavetid. 

migxher skriver:

Jeg har passet min ældste hjemme indtil han var 2 år og 10 måneder. Han er nu faldet fint til i børnehave selvom han har været hjemmepasset  

Vi gik i legestue 1 gang i ugen og ellers var vi hjemme eller på små ture til nærmeste legeplads, handlet ind osv. Engang i mellem har vi også mødes med andre hjemmegående men ikke hver uge. Jeg kunne mærke efter han fyldt 2 år at han fik et større behov for at der skete noget mere og havde behov for at se andre børn jævnligt. Der kedet han sig nemmere der hjemme og det førte til ballade og unoder. 

Ja præcis kan nemlig også huske jeg følte sådan med mine tre første børn. 

Cherraly skriver:

Min datter blev passet hjemme indtil hun var 2,5 hvorefter hun kom til en dagpleje, hvor der kun var dagplejemors lidt yngre søn. Hun elskede at være der, og hendes to andre skolebørn, ja hele familien. Det gør hun stadig. Nåh men, hun stortrives i børnehaven. Vi havde ingen reelle udfordringer ved indkøring, og hun er meget socialt velfungerende, udadvendt og sjov. 

Mens jeg passede hende, læste jeg også samtidig. Men vi havde tid til at tage på legepladsen stort set hver dag, hvor der også var andre børn. En gang om ugen kom vi i legestue. En til gang om ugen kom vi også i noget legestue/sang/dans i den lokale kirke. Det blev ikke til noget helt regelmæssigt, men det var super godt, jeg var i hvert fald glad for jeg fandt ud af sådan noget findes også. Jeg er selv ikke særlig opsøgende og udadvendt, men det gjorde ikke så meget. Synes i hvert fald ikke datteren manglede kontakt med andre børn ved ikke at gå i vuggestue. Og heller ikke noget der kunne mærkes på hende ifølge pædagogerne. Det er nemlig noget vi har været bekymrede for, og har spurgt en del til i børnehaven. 

Ja ok. Vi har også mange legepladser her og han har jo også sine søskende og vi har også en legestue der er åben om fredagen undentagen ferier mv. Så om det er nok og hvis jeg så prøver at opsøge nogen andre tilbud kunne det måske være. 

CC79 skriver:

Ja netop. Men nej dagpleje bryder jeg mig ikke om. Er utryg ved at kun en person uden opsyn og medindflydelse fra andre skal passe mit barn. Er helt sikkert skørt jeg har det sådan men dagpleje er aldrig noget jeg ville overveje. Men udover det er jeg enig i at de har brug for at se andre børn bare nogle timer i døgnet så det ikke bliver helt nyt når det bliver børnehavetid. 

Okay, det forstår jeg ikke, der findes også dagplejer med uddannelse eller stordagplejer hvor der er to voksne til 8 børn  

Soonmom skriver:

Okay, det forstår jeg ikke, der findes også dagplejer med uddannelse eller stordagplejer hvor der er to voksne til 8 børn  

Ja men bryder mig bare ikke om dagpleje for ville være utryg ved det. Har hørt nogle skræmmehistorier og ser også de lokale dagplejere med børn og nej har bare aldrig været interesseret i dagpleje og måden det fungerer på. Det er helt sikkert godt for nogle børn men ja vi har jo alle vores særheder og det er bare ikke en mulighed i min verden.  Men har besluttet at se tiden lidt an og finde ud af hvilke yderligere muligheder for social kontakt der kunne være hvis vi venter til børnehave. 

CC79 skriver:

Ja men bryder mig bare ikke om dagpleje for ville være utryg ved det. Har hørt nogle skræmmehistorier og ser også de lokale dagplejere med børn og nej har bare aldrig været interesseret i dagpleje og måden det fungerer på. Det er helt sikkert godt for nogle børn men ja vi har jo alle vores særheder og det er bare ikke en mulighed i min verden.  Men har besluttet at se tiden lidt an og finde ud af hvilke yderligere muligheder for social kontakt der kunne være hvis vi venter til børnehave. 

Vi er alle så forskellige

er modsat dig kunne ikke finde på at aflevere mit barn i vuggestue da der er stort og børene bare forsvinder i mængden 

Vi elsker vores dagplejemor der er uddannet lærer, og det føles så trygt det kun er hende vi skal henvende os til når vi har spørgsmål.

da jeg hentet min søster i vugggestue som teenager og jeg havde spørgsmål vidste de aldrig noget ALTID var den, der havde mest at gøre med hende den dag fået hjem ...... utroligt underligt