Vuggestue eller ej?

Ingen kan erstatte en forældre for især små børn

Hvis ellers forældren er velfungerende osv.

Små børn har ikke brug for at være ude dagligt imellem andre for at udvikle sig. 

Så hvis du fx tager i legestue en gang om uge eller to  og din søn jo også leger med sine søskende giver du dit barn der alderbedste.  

Nærvær og omsorg fra en primæromsorgspersom i de første vigtige år.

Ingen af mine har fået kritik for ikke at kunne fungere socialt selv om de er blevet hjemmepasset indtil bh alderen.

Tværtimod.

I din situation ville jeg beholde den lille hjemme. Der er jo søskende. Jeg har beholdt vores den yngste hjemme frem til bh start. Jeg har endnu ikke fortrudt et sekund. Hun er utrolig godt med, sprogligt, motorisk og på samtlige andre punkter langt forud. Vi har rigelig i legen med de større søskende:-) legestue har vi ikke tid til ret tit. Har heller ingen venner med børn. Alligevel bekymrer jeg mig ikke det mindste om hun vil kunne passe ind i en børnehave senere. Hun har masser af super voksenkontakt hver dag og nyder at deltage i alt det vi som familie laver. 

CC79 skriver:

Er simpelthen sådan i tvivl. Jeg er hjemmegående og har en søn på 13 mdr som først skal starte vuggestue når han er fyldt 2 år. Men nu er der bare nogen ting der gør mig i tvivl om han skulle vente og bare starte op i børnehave som 3-årig. Hans tre ældre søskende startede i vuggestue da de var ca. 18 mdr da jeg ikke var hjemmegående dengang, men blot forlængede barslen med tilskud til at passe barn hjemme. Den ældste og den yngste af dem havde det fint med vuggestue og de ligner også hinanden meget i personlighed og trivedes ret hurtigt i institutionen, mens vores andet barn han aldrig kom til at trives i vuggestuen, selvom der på det tidspunkt var super optimale forhold hvad angår normeringen og antal børn samt søde og kompetente pædagoger. Problemet er vuggestuen har forandret sig meget. Overbelægning og et stresset personale og vores dreng på 1 år minder meget om sin bror i personlighed og er bekymret for han slet ikke får gavn af det ene år i vuggestuen. Kunne jo sagtens beholde ham hjemme men er bekymret for jeg ikke får ham socialiseret nok. Jeg er et meget introvert menneske som ikke ser meget til andre mennesker og alle i min mødregruppe er begyndt at arbejde igen. Så vil høre om der er nogen med erfaring herinde med at vente til at starte barn i børnehave og uden de store socialiseringsmuligheder inden da? Er det en alt for svær start så at starte op i børnehave for barnet? Er både bekymret for det ene og det andet og selvom jeg godt ved at små børn i princippet ikke har brug for at gå i vuggestue handler det om at jeg jo ikke kan tilbyde ham andre børn at lege med andet end en gang imellem et par timer på en uge og det tænker jeg han har brug for men synes også vilkårene i vuggestuen virker afskrækkende når jeg nu sagtens bare kunne gå hjemme med ham. Gode råd eller bare nogle andre tanker på sagen er velkomne. 

Jeg arbejder i en børnehave. Vi får ofte børn som ikke har gået i vuggestue eller dagpleje. Det har aldrig været noget problem. Indkøring har varet lidt længere tid, men når først de var kørt ind, så var der ikke noget. Og det var oven i købet børn som endnu ikke kunne det danske sprog. De var sociale og kom hurtigt efter det sprogligt. 

Jeg ser ikke noget i vejen for at du venter til han starter i børnehaven. Derudover han har jo to søskende - så tænker da ikke det er et problem

Mortilah skriver:

I din situation ville jeg beholde den lille hjemme. Der er jo søskende. Jeg har beholdt vores den yngste hjemme frem til bh start. Jeg har endnu ikke fortrudt et sekund. Hun er utrolig godt med, sprogligt, motorisk og på samtlige andre punkter langt forud. Vi har rigelig i legen med de større søskende:-) legestue har vi ikke tid til ret tit. Har heller ingen venner med børn. Alligevel bekymrer jeg mig ikke det mindste om hun vil kunne passe ind i en børnehave senere. Hun har masser af super voksenkontakt hver dag og nyder at deltage i alt det vi som familie laver. 

Jeg gør det samme m vores den nuværende yngste, og fortsætter med nr 5. Den ældste bliver 18, og den eneste der gik i vuggestue. Han var altid syg og trivedes bare ikke. Han havde ikke et kæmpe behov for at være sammen m andre børn, og blev egentlig overstimuleret og søgte roen og den hjemlige ro og tryghed.

Resten har været hjemme til børnehavestart. Der har aldrig været problemer på nogen måde, og de er langt fremme allesammen. Jeg arbejder aftenvagter, så der tager far over, og vi har derfor denne dejlige mulighed, som jeg elsker. Værdsætter det også hver morgen, vi ikke er stressede og skal ud af døren. Gør vi alle. Hvis jeg kunne mærke det ikke passede, til mine børns behov, ville jeg ændre det.

den yngste leger med jævnaldrende familie, er på legeplads e, til gymnastik og svømning. Men ellers ikke det vilde endnu. Hun er 2 år og 3 mdr.

Min mand går hjemme med vores datter og det kommer han til, indtil børnehavestart. Hun bliver 2 i næste måned. Hun følger ham i dagligdagen, de går på legeplads og en gang i ugen er de legestue  og ellers har hun tre storebrødre, der alle sørger godt for at hun bliver aktiveret

Hun er meget fremmeligt og et utroligt trygt og tillidsfuldt barn. Og jo min mand kan godt mærke at hun er større og kræver lidt mere modspil nu. Men det modspil behøver ikke være fra andre børn, det kan blot være nogle andre aktiviteter osv.

Jeg er simpelthen lykkelig for at min mand har hende hjemme og ville ønske jeg havde kunne give min store søn samme mulighed.

mor:) skriver:

Jeg arbejder i en børnehave. Vi får ofte børn som ikke har gået i vuggestue eller dagpleje. Det har aldrig været noget problem. Indkøring har varet lidt længere tid, men når først de var kørt ind, så var der ikke noget. Og det var oven i købet børn som endnu ikke kunne det danske sprog. De var sociale og kom hurtigt efter det sprogligt. 

Jeg ser ikke noget i vejen for at du venter til han starter i børnehaven. Derudover han har jo to søskende - så tænker da ikke det er et problem

Tak for dit svar. Min mand tror overgangen fra vuggestue til børnehave er nemmere for et barn end at blive sendt direkte i børnehave, hvor der er mindre voksne, flere og større børn, så derfor bliver man jo i tvivl. Men vil stadig holde mulighederne åbne og dit indlæg er jo meget betryggende. 

Vi er alle så forskellige

 

er modsat dig kunne ikke finde på at aflevere mit barn i vuggestue da der er stort og børene bare forsvinder i mængden 

 

Vi elsker vores dagplejemor der er uddannet lærer, og det føles så trygt det kun er hende vi skal henvende os til når vi har spørgsmål.

 

da jeg hentet min søster i vugggestue som teenager og jeg havde spørgsmål vidste de aldrig noget ALTID var den, der havde mest at gøre med hende den dag fået hjem ...... utroligt underligt 

Ja og det handler jo også om ens erfaringer med ting. Jeg har været så heldig at alle mine andre tre børn har gået i fantastiske vuggestuer. Og børnehaver også så har kun gode erfaringer med institutioner. Ved bare den som vores to mellemste børn har gået i pt er ramt af overbelægning og ja derfor er jeg lidt i tvivl om hvornår han skal starte. Men nej bryder mig ikke om at aflevere til en person der er helt alene med børnene. For har hørt om dagplejemødre der har nogle måder at passe børn på, som jeg ville føle mig utryg ved. Men ja som du skriver så har du dine erfaringer som giver dig et andet synspunkt og det forstår jeg godt.