Hej Trine. Jeg skriver til dig fordi jeg har nogle bekymringer. Jeg har en søn på 2 år, som jeg oplever har nogle udfordringer. Det er mit første barn, så jeg har svært ved at vurdere om det jeg oplever er normalt for hans alderstrin, eller om det er afvigende i forhold til hans alder. Han går i dagpleje ved sin mormor og vi deler lidt de samme bekymringer. Føler ikke helt jeg kan få de samme professionelle objektive vurderinger omkring ham fra hende, da hun selvfølgelig er præget af at være hans mormor. Min søn er to - sproget og her i April lige fyldt 2 år. Han går i dagpleje med 4 andre børn. I forhold til mad er han blevet meget selektiv, specielt til aftensmaden, hvor han mere eller mindre kun spiser kartofler, ærter, majs. Han vil ikke spise hverken pasta eller ris og bestemt ikke kød. Han spiser til gengæld godt til frokost, rugbrød med leverpostej/ fiskepålæg og lægen mener ikke hans kost er alarmerende da han får en god frokost med protein og tilgengæld sunde kulhydrater til aftensmad. Hun foreslog vi hverdag koger kartofler til ham, serverer de grønsager han vil spise og samtidig tilbyder ham noget kød af det vi laver ved siden af. Jeg er selv vegetar gennem mange år, men jeg er opmærksom på ikke, at tale negativt om kød i nærheden af ham. Jeg tror ofte det er konsistensen af kød der generer ham. Han er heller ikke glad for selv at spise, men han kan godt. Jeg har tænkt om det med at spise selv kan skyldes at han:” har fået lov” til at undgå det. For at sikre han spiste sig mæt som mindre gav jeg ham maden herhjemme hvis han selv nægtede at spise, og mormor i dagplejen gør det samme, da han ellers sover til middag sulten og så får en meget kort lur og vågner træt og sulten op. Maden er én bekymring ud af flere. Heromkring 2 års alderen er han blevet meget bevidst omkring sin påklædning. Almindelig tæj som bukser, trøjer, strømper siger han ikke noge til at få nyt på af, men fx ny jakke og sko er et mareridt at få ham til at bruge. Han bliver så utrolig ked af det og græder efter sin gamle jakke. Fx nu hvor han skulle gå fra vinterjakke til termojakken og fra vinterstøvler til tennissko mundede det ud i gråd og de dage hvor der var koldt blev han bare SÅ lykkelig over at få lov at få sin vinterjakke på. Min mor har aldrig hørt de andre forældre fortælle at deres børn bliver så ulykkelige over at få nyt overtøj og det er derfor én af mine bekymringer. Der har været nogle dage hvor der har været varmt hvor vi ville give ham en solhat på som de andre dagpleje børn, men det nægtede han, han tog den grædende af, selvom vi forklarede ham at det er fordi solen er varm, og viste ham at de andre børn også har solhat på. Igen har min mor som dagplejemor gennem 13 år aldrig et barn reagere sådan og som førstegangsmor bekymrer det mig. Jeg kan ikke regne ud om vi ikke får sat tydelige nok grænser og om han mon fx derfor får de reaktioner og om hans opførsel ville være helt anderledes hvis han gik i dagpleje ved en fremmed, eller om han måske har en meget følsom personlighed. Han er jo tosproget og kan derfor kun få ord, så det er svært at kommunikere, og min mor mener frustrationen i de her situationer kan opstå blandt andet pga manglende sprog. Han er glad og mild dreng og han er meget opmærksom på sine omgivelser ot kærlig. Jeg har bare brug for at høre en, som ikke står os nær og som er professionel, om det vi oplever giver anledning til bekymring eller om det er helt normale udfordringer i forhold til hans aldertrin og i såfald hvad vi kan gøre.
Trines svar
Kære du
Tak for dit spørgsmål. Det er så flot at du tør fortælle højt om dine bekymringer og at du tager initiativ til at handle på det du ser hos din søn.
Du kommer omkring mange emner så jeg vil prøve at besvare og guide dig bedst muligt igennem dem alle. Hvis jeg glemmer noget skriver du bare igen.
Men lad os komme i gang.
Det lyder som om du har en fantastisk søn og de ting du nævner er ikke noget der får mine alarmklokker til at ringe. Så mit bedste råd er du skal prøve at lade være med at bekymre dig.
Alle børn er forskellige og som 2 årig er der en del ting der er nye og som han lige skal have styr på.
Særlig oplever jeg ofte børn, der har svært ved sproget, har brug for ekstra kontrol. Det ses faktisk ofte ved et meget selektivt mad valg. Og hvis hans læge ikke mener at han er underernæret eller fejlernæret skal du bare tilbyde ham så meget forskelligt som muligt og føle dig tryg ved at han har fået en god frokost.
Du kan dog prøve at undersøge hvad det er det gør at han ikke vil spise det han ikke spiser, måske er det konsistens, som du selv nævner, eller smagen.
Børn udvikler først deres ”spisevaner” som4-5 årig. Frem til der kan de have svært ved at regulere maden. Så de spise alt hvad de har brug for på et måltid og så spiser de ikke meget resten af dagen.
Men det er vigtigt for han udvikling at I ikke mader ham. Det er han simpelthen for stor til. Hvis han ikke vil spise så lad ham være, men lad ham sidde ved bordet sammen med de andre. Han skal ikke have lov til at lave andet men samtidig skal han ikke tvinges til at spise.
Hvis han vågner og er sulten så tilbyd ham noget mad og så læg ham eventuelt igen eller put ham tidligere hvis han er træt.
I forhold til tøjet så tænker jeg at det handle meget om den kontrol jeg talte om tidligere. Når tingene er svære et det vigtigt at kunne have noget som han bestemmer over. Men det er også vigtigt at fortælle ham at der er ting han bliver nødt til at acceptere, men anerkend hans følelser.
For eksemplet med solhatten er det vigtigt at I ikke bruger for mange ord. Bare fortæl ham at han skal have solhat på fordi han eller kan blive syg. Og når han så græder og ikke vil, er det vigtigt at I siger at det kan I godt forstå, men sådan er det. Gå ikke mere ind i den. Men hold fast i at det skal ham.
Som du selv nævner er det vigtigt at være tydelig og sætte grænser. Det er dig/dagplejemor der ved bedst og derfor bliver I nødt til at mene hvad I siger og sige hvad I mener. Trøst ham men fortæl at han skal have den på.
Det er helt normalt at børn reagere mod forandringer også selvom det er helt små forandringer, som en ny jakke. Så prøv i steder for at blive bekymret, at spørge ind til hvorfor han bliver så ked. Er det fordi den er blød, så skal han måske have et blødt overgangssymbol, som en nusseklud eller en bamse. For det er jo utrykt med forandringer, særlig hvis han er en følsom fyr.
Og så tænker jeg det er vigtigt at I sætter ind på sproget.
Mange børn, både etsproget og tosproget som har svært ved sproget, udvikler sig langsommere end børn med et fint sprog. Det gør at de ofte klare sig dårligere socialt end andre. Fordi de ikke kan kommunikere ordentligt med andre.
Derfor er det vigtigt, at I læser mange bøger gerne bøger med rim og remser sammen med ham.
Gentag alt hvad han siger men på den rigtigt måde.
Hjælp ham på vej hvis du ikke kan forstå hvad han mener. Det kan du gør ved at sige” Mener du bil?”
Tal med ham.
Fortæl alt hvad du oplever for eksemplet på jeres tur hjem. Men husk også at lytte hvis han gerne vil fortælle noget.
Anerkend ham hver gang han prøver også selvom du ikke kan forstå ham. Det kan du gøre ved at sige ”Hvor er det dejligt at du fortælle mig om det du ser. Jeg forstår ikke helt hvad du mener så kan du vise mig det?”
Jeg håber det giver mening. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen.
Hvis du gerne vil have en mere uddybende samtale så er du altid velkommen til at kontakte mig. Du kan se mere om hvad jeg tilbyder her.
Mange hilsner
Trine
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
