Græder ved aflevering i børnehaven.

Begge mine går i børnehave. De fleste dage går afleveringen som en leg, men i starten var det nogle gange svært, fordi de blev kede af det.

For mig hjalp det rigtig meget, at jeg fik dem startet op på en leg. Fx med en perleplade, hvis de andre var i gang med det, at tegne en tegning til farmor, hvis det nu var det, der var fremme, et puslespil eller lege med dukker i pigegruppen. Det at de var "distraheret" af noget andet, når jeg sagde farvel gjorde det meget nemmere. For det er ikke fedt når mor går, barnet vil jo gerne have det trygge og det er ikke altid at det er så trygt at skulle sidde på skødet af en pædagog, mens mor går sin vej. 

Da pædagogerne fandt ud af, at det var den vej vi gik, så hjalp de gerne barnet igang med en aktivitet og holdt sig så i nærheden, hvis der blev lidt tristhed over, at jeg skulle gå. 

Jeg var selv sådan som barn. Tudede og klyngede mig til min mor, selvom jeg elskede børnehave / fritidshjem, og ikke var til at rive med hjem  

Det er min overbevisning at det er fordi (nogle) børn ikke er ret gode til at relatere til andet end det der er nærmest. Altså jeg kunne på daglig basis glemme at jeg godt kunne lide børnehaven, pædagogerne, legetøjet og kammeraterne - og ville bare hellere have min mors trygge favn. 

Jeg tror at det du oplever med din datter er helt normalt. Især fordi hun jo “har glemt” det hele få minutter efter du er ude af syne. 

Sådan er der mange børn der har det. Også i børnehavealderen.

For min datter virker det at blive afleveret til morgenmaden. Det gør vi, selv når hun reelt kunne komme senere. Ellers forsøger vi at vente til formiddagsmaden, selvom det ikke virker så godt. Det er tydeligt at der er et par faktorer, der gør at det fungerer bedst. 1. Der er ikke så mange børn, så det er ikke så overvældende at komme ind. Hun får derfor også en rolig start. 2. Pædagogerne har god tid og er dermed også mere opmærksomme. 3. Hun ved præcis hvad hun møder ind til. Der er mange -også voksne- der kan have svært ved, at man ikke ved hvad man skal og hvem man møder, når man kommer “på arbejde”. På dennne måde VED hun helt præcist hvad hun skal. Hun skal have jakke og sko af, ind på en stol og spise morgenmad. Og der sidder hun og ser når de andre børn begynder at komme. Hun kan nå at finde det legetøj hun gerne vil lege med og behøver ikke “bekymre sig” om at der måske er andre der allerede leger med det. Vi kan snakke om fra morgenen hvad hun skal.

Når hun kommer i børnehave senere, er det stort set altid det samme. Hun står og putter sig ind til os eller vil op til os. Hun ved ikke hvor hun skal gå hen, hvem hun vil lege med, hvad hun vil lege med, der er børn, der larmer og leger og hun vil ikke have vi går.

Vi forsøger at hente tidligere i stedet for at aflevere senere. Vi respekterer, at hun har brug for den rolige morgen i børnehaven, selvom det også kunne være rart at hygge lidt ekstra de morgener, hvor vi kunne finde tid til det. Vi forsøger så bare at møde tidligere og tage tidligere hjem, hvis det er muligt pga arbejde.

Tusind tak for endnu flere svar. Tror helt klart vi skal arbejde på, at hun kommer tidligere afsted om morgenen. Jeg tror det er meget rigtigt, at hun ikke ved, hvad hun skal når hun bliver afleveret efter at der er ankommet mange børn og ja, pædagogerne har jo ikke den samme tid kl 8.30, som de har kl 7.30.