Mor til F skriver:
Tak for krammet
Det er forbandet hårdt og uretfærdigt!
Vi har 2 aflyste og 2 mislykkede IUI forsøg inden vi startede på IVF. Det er forfærdeligt og jeg bryder helt sammen hver gang. Især fordi alle omkring mig popper børn ud på stribe og ikke kan forstå at vi ikke "bare" kan få et barn..
Det er bare svært når min æggeledere er blevet ødelagt af ks operation, som vidst ikke gik helt så ukompliceret som først antaget..
Det må virkelig være hårdt 
Hvordan kan det være at i har valgt donoræg?
Jeg kan slet ikke holde tanken ud om endnu en omgang 
Kan godt forstå dine følelser omkring andres graviditeter og fødsler. Jeg er selv én af de der trælse der er blevet gravid i første cyklus flere gange (kun ét barn).
Men jeg har veninder der KÆMPER og KÆMPER og KÆMPER og jeg græder med dem. Det er forfærdeligt at stå på sidelinjen (også selvom det selvfølgelig er mest forfærdeligt for jer). Men jeg er bare blevet brugt så mange gange, til at blive svinet for, at det har været nemt for mig at blive gravid. At jeg skulle holde min kæft da jeg mistede, fordi jeg kunne i det mindste blive gravid. At jeg bare skal holde min kæft med min medfølelse, fordi jeg ikke fatter en meter. Og DET er virkelig også hårdt, når man ville give en halv arm, for at gøre det nemmere for ens veninde. Jeg kan godt forstå dem, men det os svært at man intet kan gøre/sige rigtigt og man skal være skydeskive, for noget man ikke selv er herre over. Havde det sket én gang, så ville jeg nok sige "nårh ja, det var en hård da og hun havde brug for en skydeskive", men når man står der igen og igen, så det os svært at blive ved med at få afvide, at man har det så nemt. (Man kan jo også kæmpe med andre ting).
Jeg ville gøre alt for, at det var nemt for alle jer der kæmper og hvor har jeg STOR respekt for, hvor flot i klare kampen og stadig ikke har givet op. Men ville bare sige, til dit svar om at det var svært at se andre få det du så gerne vil have, at det også er enormt svært ikke at have dårlig samvittighed og skyldfølelse, når man kommer og siger man er gravid og ved hvor ONDT den besked gør på jer.
Men i har lov til at skrige og synes det er uretfærdigt. Det er bare svært at vide som veninde, hvad man kan gøre.
Håber ikke du tager det som en løftet pegefinger. Det er kun et kæmpe knus om forståelse og en afmagtethed over man ikke kan hjælpe.