Hej. Jeg skriver fordi jeg har nogle bekymringer. Jeg har en søn på 2 år, som jeg oplever har nogle udfordringer. Det er mit første barn, så jeg har svært ved at vurdere om det jeg oplever er normalt for hans alderstrin, eller om det er afvigende i forhold til hans alder. Han går i dagpleje ved sin mormor og vi deler lidt de samme bekymringer. Føler ikke helt jeg kan få de samme professionelle objektive vurderinger omkring ham fra hende, da hun selvfølgelig er præget af at være hans mormor. Min søn er to - sproget og her i April lige fyldt 2 år. Han går i dagpleje med 4 andre børn. I forhold til mad er han blevet meget selektiv, specielt til aftensmaden, hvor han mere eller mindre kun spiser kartofler, ærter, majs. Han vil ikke spise hverken pasta eller ris og bestemt ikke kød. Han spiser til gengæld godt til frokost, rugbrød med leverpostej/ fiskepålæg og lægen mener ikke hans kost er alarmerende da han får en god frokost med protein og tilgengæld sunde kulhydrater til aftensmad. Hun foreslog vi hverdag koger kartofler til ham, serverer de grønsager han vil spise og samtidig tilbyder ham noget kød af det vi laver ved siden af. Jeg er selv vegetar gennem mange år, men jeg er opmærksom på ikke, at tale negativt om kød i nærheden af ham. Jeg tror ofte det er konsistensen af kød der generer ham. Han er heller ikke glad for selv at spise, men han kan godt. Jeg har tænkt om det med at spise selv kan skyldes at han:” har fået lov” til at undgå det. For at sikre han spiste sig mæt som mindre gav jeg ham maden herhjemme hvis han selv nægtede at spise, og mormor i dagplejen gør det samme, da han ellers sover til middag sulten og så får en meget kort lur og vågner træt og sulten op. Maden er én bekymring ud af flere. Heromkring 2 års alderen er han blevet meget bevidst omkring sin påklædning. Almindelig tæj som bukser, trøjer, strømper siger han ikke noge til at få nyt på af, men fx ny jakke og sko er et mareridt at få ham til at bruge. Han bliver så utrolig ked af det og græder efter sin gamle jakke. Fx nu hvor han skulle gå fra vinterjakke til termojakken og fra vinterstøvler til tennissko mundede det ud i gråd og de dage hvor der var koldt blev han bare SÅ lykkelig over at få lov at få sin vinterjakke på. Min mor har aldrig hørt de andre forældre fortælle at deres børn bliver så ulykkelige over at få nyt overtøj og det er derfor én af mine bekymringer. Der har været nogle dage hvor der har været varmt hvor vi ville give ham en solhat på som de andre dagpleje børn, men det nægtede han, han tog den grædende af, selvom vi forklarede ham at det er fordi solen er varm, og viste ham at de andre børn også har solhat på. Igen har min mor som dagplejemor gennem 13 år aldrig et barn reagere sådan og som førstegangsmor bekymrer det mig. Jeg kan ikke regne ud om vi ikke får sat tydelige nok grænser og om han mon fx derfor får de reaktioner og om hans opførsel ville være helt anderledes hvis han gik i dagpleje ved en fremmed, eller om han måske har en meget følsom personlighed. Han er jo tosproget og kan derfor kun få ord, så det er svært at kommunikere, og min mor mener frustrationen i de her situationer kan opstå blandt andet pga manglende sprog. Forleden skulle han til 2 års undersøgelse. Han skreg fra vi kom til vi gik ud. Han ville absolut ikke have jakken af og det oplever vi også generelt med ham- hvis han fx har en jakke på og der bliver varmt i løbet af dagen og vi siger den skal af fordi der er belbet varmt, så reagerer han med at blive meget ked af der og kan græde flere minutter. Lægen sagde at det er meget normalt for hans alder ikke at ville undersøges af lægen og at jakken er en tryghed.Han er generelt en kærlig og mild dreng. Tror mest af alt jeg har brug for at høre om andre har oplevet lignende? Og hvad I tænker jeg fremadrettet kan gøre.
Anmeld
Citér
