Hvor tit ses i med venner?

Efter en samtale forleden, med en bekendt som er gravid, hvor hun sagde at hende og hendes mand nok også har et bedre netværk end min mand og jeg, er jeg nysgerrig på hvor tit i ses med jeres venner og familie?

Min bekendte siger det ikke lige ud, men kan forstå mellem linjerne i det hun siger, at hun simpelthen tror at min datter græder når vi er på besøg hos dem, fordi at jeg ikke har taget hende nok ud og vi ikke ses med vores venner/familie ofte nok! (Hun bliver klogere når hun har født)

Det er jeg meget uenig i. Min datter er 7 måneder og mor er den bedste i verden, det tænker jeg ikke er mega unormalt. Hun vil gerne andre mennesker, hun skal bare lige se dem an først. 

Min mand og jeg ser ikke familie eller venner så meget i hverdagen. Nok en 4-5 gange på en måned(nogle gsnge mere og andre mindre) og mest i weekender. Men hverken vores venner eller familie bor i nærheden, vi skal køre min. 30 minutter hver vej.

Jeg går i mødregruppe hver uge og til babysvømning. Jeg ved godt at jeg ikke er den med den Aller største omgangskreds i verden, men jeg har altså en håndfuld gode venner og en skøn familie. De bor bare ikke lige rundt om hjørnet.. 

Er det os der er unormale og usociale mennesker eller er det meget normalt? Jeg tænker selv, at sådan er det vel også lidt at blive "voksen",der er altså arbejde, børn og pligter og rutiner. Man kan ikke bare være spontan hver eneste dag...

Og ja. Jeg blev lidt ramt af hendes kommentar 

Ha i ses da mere med folk end vi gør. Afhængig af hvem det er, ses vi vel med venner 1 gang om måneden ca.

Familie lidt mere.

Min mand arbejder meget, spiller fodbold i weekenden og så tror jeg bare dem vi kender også har meget at se til, og så tager den ene dag bare den anden.

Anonym skriver:

Efter en samtale forleden, med en bekendt som er gravid, hvor hun sagde at hende og hendes mand nok også har et bedre netværk end min mand og jeg, er jeg nysgerrig på hvor tit i ses med jeres venner og familie?

Min bekendte siger det ikke lige ud, men kan forstå mellem linjerne i det hun siger, at hun simpelthen tror at min datter græder når vi er på besøg hos dem, fordi at jeg ikke har taget hende nok ud og vi ikke ses med vores venner/familie ofte nok! (Hun bliver klogere når hun har født)

Det er jeg meget uenig i. Min datter er 7 måneder og mor er den bedste i verden, det tænker jeg ikke er mega unormalt. Hun vil gerne andre mennesker, hun skal bare lige se dem an først. 

Min mand og jeg ser ikke familie eller venner så meget i hverdagen. Nok en 4-5 gange på en måned(nogle gsnge mere og andre mindre) og mest i weekender. Men hverken vores venner eller familie bor i nærheden, vi skal køre min. 30 minutter hver vej.

Jeg går i mødregruppe hver uge og til babysvømning. Jeg ved godt at jeg ikke er den med den Aller største omgangskreds i verden, men jeg har altså en håndfuld gode venner og en skøn familie. De bor bare ikke lige rundt om hjørnet.. 

Er det os der er unormale og usociale mennesker eller er det meget normalt? Jeg tænker selv, at sådan er det vel også lidt at blive "voksen",der er altså arbejde, børn og pligter og rutiner. Man kan ikke bare være spontan hver eneste dag...

Og ja. Jeg blev lidt ramt af hendes kommentar 

Jeg tænker det er den måde din datter reagere når hun er ude.. Min kunne ikke klare at jeg gik på wc uden hende.. Eller bare lige i køkkenet hverken herhjemme eller hos andre uden hun begyndte at skrige...  nå men altså jeg har faktisk et meget lille netværk... Bedsteforældre har jeg set Ca 1 gang om måneden.. Veninder ser jeg nok Ca hver 3 måned... Burde se dem mere.. Men det er ikke altid tiden med børn og alt det passer ind... Og så børnenes forskellige alder passer ind. Der er mange der har frygtelig gode råd og meninger før de selv bliver forældre... Glæd dig til hun selv bliver mor og finder ud af det ikke altid er let 

Anonym skriver:

Efter en samtale forleden, med en bekendt som er gravid, hvor hun sagde at hende og hendes mand nok også har et bedre netværk end min mand og jeg, er jeg nysgerrig på hvor tit i ses med jeres venner og familie?

Min bekendte siger det ikke lige ud, men kan forstå mellem linjerne i det hun siger, at hun simpelthen tror at min datter græder når vi er på besøg hos dem, fordi at jeg ikke har taget hende nok ud og vi ikke ses med vores venner/familie ofte nok! (Hun bliver klogere når hun har født)

Det er jeg meget uenig i. Min datter er 7 måneder og mor er den bedste i verden, det tænker jeg ikke er mega unormalt. Hun vil gerne andre mennesker, hun skal bare lige se dem an først. 

Min mand og jeg ser ikke familie eller venner så meget i hverdagen. Nok en 4-5 gange på en måned(nogle gsnge mere og andre mindre) og mest i weekender. Men hverken vores venner eller familie bor i nærheden, vi skal køre min. 30 minutter hver vej.

Jeg går i mødregruppe hver uge og til babysvømning. Jeg ved godt at jeg ikke er den med den Aller største omgangskreds i verden, men jeg har altså en håndfuld gode venner og en skøn familie. De bor bare ikke lige rundt om hjørnet.. 

Er det os der er unormale og usociale mennesker eller er det meget normalt? Jeg tænker selv, at sådan er det vel også lidt at blive "voksen",der er altså arbejde, børn og pligter og rutiner. Man kan ikke bare være spontan hver eneste dag...

Og ja. Jeg blev lidt ramt af hendes kommentar 

Folk der har brug for at hævde sig selv over for andre er usikre og ofte uvidende mennesker som man skal gøre sit bedste for at ignorere..

Før jeg svare på dit spørgsmål vil jeg bare stille nogen halv retoriske spørgsmål..  hvad så hvis hun/de har flere venner som hun/de ses med oftere end du/i gør? Gør det hende til et bedre menneske? Et mere lykkeligt menneske? Eller bedre end jer?

Fejlen ved at sammenligne sig med andre er at det er forskellige ting der gør os glade og hendes kommentar behøver kun at berøre dig hvis du er utilfreds med hvor meget netværk eller hvor ofte du ses med dem, hvilket jeg ud fra dit indlæg læser at du ikke er utilfreds med.

Vi har valgt at bosætte os i udkantsdanmark/Jylland og de fleste af vores venner bor i København hvilket betyder at vi max ses med dem hver anden måned.. de kommer fast her til sommerfest, fødselsdage og julefrokost + nytår og vi kommer fast en uge om året til København med børn og enkelte gange i løbet af året, sammen uden børn eller hver for sig og så har vi et vennepar som bor i vores by, hvor jeg ses med hende et par gange om måneden I gennemsnit.. nogen måneder slet ikke, andre måneder flere dage i træk. Og vi ses også som par/passer hinandens børn osv sporadisk. Familie ses vi mest med til fødselsdage hver 2-3 mdr. Cirka. 

I er mere ude af huset i hverdagene end vi er..

Mht din datter, så kan det da godt være hun kunne have reagerer anderledes på besøg hvis i var sådan nogen der tog ud af huset hele tiden, men det kunne lige så godt have give jer et stresset barn der også græd og det at hun græder som 7 mdr gammel når i er i uvante omgivelser er fuldstændig normalt og betyder ikke at man overhovedet kunne have vænnet hende til det i første omgang. Børn er forskellige, ligesom voksne. 

Mit råd er at Næste gang hun siger sådan noget skal du bare reagere ved at sige “tja, det kan da godt være du har ret, men vi er glade og tilfredse med måden vi lever på, så betyder det nok ikke så meget” det lukker røven på de fleste. 

Vi ser familien ca. Engang om måneden eller måske to på "gode" måneder.. Vennerne ser vi lidt oftere.. Vores ene veninde kommer hver tirsdag, og de andre ser vi mest i weekenderne, hvor det er ca. 3-4 gange om måneden.. Og selvom jeg ikke har født endnu, så synes jeg nogle gange, at det alligevel er for tit at se dem næsten hver weekend.. Savner tit, at jeg har alenetid med kæresten i weekenden .. 

Men når jeg har født, går jeg ud fra, at vi ser dem lidt mindre, så jeg synes nu, at I ser vennerne rigtig ofte 

Anonym skriver:

Efter en samtale forleden, med en bekendt som er gravid, hvor hun sagde at hende og hendes mand nok også har et bedre netværk end min mand og jeg, er jeg nysgerrig på hvor tit i ses med jeres venner og familie?

Min bekendte siger det ikke lige ud, men kan forstå mellem linjerne i det hun siger, at hun simpelthen tror at min datter græder når vi er på besøg hos dem, fordi at jeg ikke har taget hende nok ud og vi ikke ses med vores venner/familie ofte nok! (Hun bliver klogere når hun har født)

Det er jeg meget uenig i. Min datter er 7 måneder og mor er den bedste i verden, det tænker jeg ikke er mega unormalt. Hun vil gerne andre mennesker, hun skal bare lige se dem an først. 

Min mand og jeg ser ikke familie eller venner så meget i hverdagen. Nok en 4-5 gange på en måned(nogle gsnge mere og andre mindre) og mest i weekender. Men hverken vores venner eller familie bor i nærheden, vi skal køre min. 30 minutter hver vej.

Jeg går i mødregruppe hver uge og til babysvømning. Jeg ved godt at jeg ikke er den med den Aller største omgangskreds i verden, men jeg har altså en håndfuld gode venner og en skøn familie. De bor bare ikke lige rundt om hjørnet.. 

Er det os der er unormale og usociale mennesker eller er det meget normalt? Jeg tænker selv, at sådan er det vel også lidt at blive "voksen",der er altså arbejde, børn og pligter og rutiner. Man kan ikke bare være spontan hver eneste dag...

Og ja. Jeg blev lidt ramt af hendes kommentar 

Som børnefamilie og hvis man har fuldtidsarbejde så er der jo ikke tid til at ses med venner konstant. Jeg syntes da det lyder som om, at i ofte ser venner og familie. Og så længe i er glade er der jo det afgørende, for alle mennesker har forskellige sociale behov. Nogle er glade for at hævde sig overfor andre, og vise at deres måde at leve på er den rigtige. Ignorer det. 

Jeg ser veninder ca 1 gang hver uge i et par timer af gangen som regel, hvis de bare lige dumper forbi når jeg er hjemme. Parmiddage med venner er i gennemsnit 1 gang hver måned. Derudover har vi jo familien som vi også ser ca. 1 gang om ugen. Vi kan ikke klemme mere ind i vores hverdag for ellers havde vi aldrig tid sammen som famile alene bare os 4. Det er meget vigtigt for mig at vi har vores egen familietid. Sådan tror jeg nu de fleste har det 

Motherme skriver:

Folk der har brug for at hævde sig selv over for andre er usikre og ofte uvidende mennesker som man skal gøre sit bedste for at ignorere..

Før jeg svare på dit spørgsmål vil jeg bare stille nogen halv retoriske spørgsmål..  hvad så hvis hun/de har flere venner som hun/de ses med oftere end du/i gør? Gør det hende til et bedre menneske? Et mere lykkeligt menneske? Eller bedre end jer?

Fejlen ved at sammenligne sig med andre er at det er forskellige ting der gør os glade og hendes kommentar behøver kun at berøre dig hvis du er utilfreds med hvor meget netværk eller hvor ofte du ses med dem, hvilket jeg ud fra dit indlæg læser at du ikke er utilfreds med.

Vi har valgt at bosætte os i udkantsdanmark/Jylland og de fleste af vores venner bor i København hvilket betyder at vi max ses med dem hver anden måned.. de kommer fast her til sommerfest, fødselsdage og julefrokost + nytår og vi kommer fast en uge om året til København med børn og enkelte gange i løbet af året, sammen uden børn eller hver for sig og så har vi et vennepar som bor i vores by, hvor jeg ses med hende et par gange om måneden I gennemsnit.. nogen måneder slet ikke, andre måneder flere dage i træk. Og vi ses også som par/passer hinandens børn osv sporadisk. Familie ses vi mest med til fødselsdage hver 2-3 mdr. Cirka. 

I er mere ude af huset i hverdagene end vi er..

Mht din datter, så kan det da godt være hun kunne have reagerer anderledes på besøg hvis i var sådan nogen der tog ud af huset hele tiden, men det kunne lige så godt have give jer et stresset barn der også græd og det at hun græder som 7 mdr gammel når i er i uvante omgivelser er fuldstændig normalt og betyder ikke at man overhovedet kunne have vænnet hende til det i første omgang. Børn er forskellige, ligesom voksne. 

Mit råd er at Næste gang hun siger sådan noget skal du bare reagere ved at sige “tja, det kan da godt være du har ret, men vi er glade og tilfredse med måden vi lever på, så betyder det nok ikke så meget” det lukker røven på de fleste. 

Jeg spørger herinde fordi at jeg som sagt blev nyssgerrig på hvor tit andre ses med venner  

Jeg er også helt fint tilfreds med vores måde at leve på, og er absolut ikke jaloux på dem. Jeg tror egentlig at den ramte mig mest, fordi at jeg føler hun slår lidt ned på min måde at være mor på.. Fordi hun jo egentlig siger at min datter græder og skriger, fordi jeg ikke var vænt hende til at være ude. 

Og jeg mener jo selv at vi er det ude som passer til os. Min datter bliver nemlig stresset når der sker for meget, mange dage i træk. 

Jeg glæder mig til at se hvordan hun selv bliver når hun har født 

Anonym skriver:

Jeg tænker det er den måde din datter reagere når hun er ude.. Min kunne ikke klare at jeg gik på wc uden hende.. Eller bare lige i køkkenet hverken herhjemme eller hos andre uden hun begyndte at skrige...  nå men altså jeg har faktisk et meget lille netværk... Bedsteforældre har jeg set Ca 1 gang om måneden.. Veninder ser jeg nok Ca hver 3 måned... Burde se dem mere.. Men det er ikke altid tiden med børn og alt det passer ind... Og så børnenes forskellige alder passer ind. Der er mange der har frygtelig gode råd og meninger før de selv bliver forældre... Glæd dig til hun selv bliver mor og finder ud af det ikke altid er let 

Ja det bliver sjovt at se om hun ændre prioteter, hvilket jeg tror hun gør

Min datter vil også helst med over det hele 

Folk uden børn har altid så mange ideer om hvor meget eller hvor lidt man kommer ud med børn. De skal nok blive klogere.

Jeg har én veninde jer ser ofte, fordi hun ikke har børn og dermed bare kan tilpasse sig mit liv. Når hun får børn en gang, bliver det næppe lige så nemt. 

Vi ser vores forældre og søskende 3-5 gange på en måned. Min svigerinde lidt oftere fordi hun kan finde på at komme forbi på sine fridage.

Men ud kommer vi altså ikke særlig meget. I hverdagene er der arbejde, lave aftensmad og putte børn og altså ikke tid til at være social. Og weekenderne, der vil man så gerne have kvalitetstiden med sine børn og ikke med alle mulige andre.

Jeg har hverken gået i mødregruppe eller til baby dit og dat med mine børn. Det havde jeg ikke mentalt overskud til.

Og ja, babyer er tryghedssøgende og mor (og far) er den trygge base.

Her hjemme er det meget ligesom jer. Meget af vores familie bor 1 time væk eller mere men vi ses nok med familie osv. Ca 5 gange i alt i måneden, nogle måneder meget mindre. Den sidste måneds tid har vi stort set ikke set familien fordi min kæreste har arbejdet rigtig meget så når han har haft fri har den stået på afslapning hjemme. Alle mine veninder(de få jeg har) har børn så vi ses mest med børnene i weekenderne, men det er faktisk ikke så tit fordi vi alle jo har hverdage og gerne vil slappe af med manden og børn når det er weekend.