Dåbskjole fra svigermor.

Anonym skriver:

Nogle vil måske syntes at dette er et fjollet lille emne, men det går mig meget på og gør mig ked af det. Vil gerne høre jeres mening, er det bare mig der er for følsom eller er jeg rimelig? Samt hvad ville i gøre i mit sted? Her kommer mit dilemma: Jeg venter mig om nogle uger en lille pige, hun er vores første barn og min svigermors første barnebarn. Da min mand og jeg blev gift, var det i min drømme brudekjole. Allerede dengang havde jeg en ide om, at brudekjolen en dag skulle syes om til vores børns dåbskjole. Jeg har desuden alle dage haft nogle billeder i mit hoved om, hvordan sådan en dåbskjole skulle se ud. Nu har min svigermor netop fortalt, at hun har gemt den dåbskjole hun selv og der efter hendes to drenge er blevet døbt i. At jeg endelig bare skal sige fra, hvis jeg ikke er interesseret i at vores barn skal døbes i den, men at jeg kunne se på den. Da jeg egentlig godt kan lide ting med historie bag, har jeg været interesseret og har nu været på besøg og set dåbskjolen. Den var dog meget anderledes end det jeg ønsker af en dåbskjole. Jeg har en drøm om en prinsessedåbskjole, et stort skrud med blonder, stofknapper, perler og silkebånd. Et bælte over maven som kan være enten lyserødt eller lyseblåt (hvis der kommer flere børn). Min svigermor er vokset op hos indre mission, kjolen blev dengang lavet af hvad man nu lige havde. Det var i årene efter krigen og også det har givet en mildest talt meget spartansk dåbskjole. Der var broderet lyserødt hele vejen ned over maven i hele kjolens længde. Da min svigermor så fik drenge, broderede hun imellem det lyserøde, med lyseblå tråd. Så det er en enkel stofkjole og med lyserød og lyseblå broderi ned over midten. Jeg bryder mig ikke om det mix af farver på kjolen. Men da det er hjemmebroderi, vil min svigermor ikke have ændret på det. Jeg er nu kommet på den ide, at hendes kjole kan bruges som en slags "underkjole" og jeg så kan bruge min brudekjole som lag ovenpå og tilsætte de blonder, stofknapper og perler jeg syntes. Men det lyder ikke til at min svigermor er tryg ved at der skal laves for meget om. Hun er med på at jeg tilfører lidt blonder. Nu har min mand gået ind i kampen og han støtter sin mor og siger at dåbskjolen ikke er noget jeg betsemmer alene. Men skal jeg så bare droppe den kjole jeg drømmer om? Jeg syntes jo at jeg har fundet et godt kompromis, men er det mig der er urimelig? Det betyder rigtig meget for mig med vores dåbskjole. Hvad gør jeg?

Vores datter er døbt i min families dåbskjole og vores søn i min mands families dåbskjole - det var et kompromis 

Selvom din mand ikke går en fløjtende fis op i tøj og dets udseende, kan det jo godt være at han alligevel har en følelse af at jeres barn skal døbes i en dåbskjole med en vis historik. 

Jeg tror ofte(inkl. mig selv) at vi kvinder har en tendens til at ville have mest rettighed til at bestemme bl.a. sådanne ting. Og især hvis det er svigermor der taler. 

Synes det lyder underligt hvis din mand går imod dig og “holder med” hans mor. Helt ærligt, så er I vel voksne mennesker og holder forhåbentlig ikke med andre end hianden. Det er ene og alene jer to der skal beslutte og blive enige om hvilken dåbskjole der skal bruges, med lige meget indflydelse.

Jeg kan godt se det smukke i at få lavet brudekjolen om. Hos os var det min konfirmationskjole der blev syet til dåbskjole, da der desværre ingen arvekjoler er i vores familier. 

Min brudekjole havde jeg ikke lyst til at bruge til det, da jeg synes den var så flot(hjemmedesignet og syet). Men til gengæld besluttede min mand og jeg os for at vores døtre skal have mulighed for at få syet min brudekjole om til konfirmationskjole hvis de ønsker det. 

Jeg kan sagtens forstå dig. Jeg havde bare en Forestilling om en alm. Fin hvid dåbskjole med enten lyserød eller blåt bånd om. I min kærestes familie er der en dåbskjole og den matchede overhovedet ikke mine forestillinger. Den var helt anderledes, men vi valgte den alligevel da der jo er en historie bag og en tradition. Og jeg ytrede overhovedet ikke at jeg ikke syntes den var særlig pæn. Det er så kort tid de skal have den på og det er da sjovt i fremtiden at finde gamle billeder frem hvor også far har samme kjole på. Kunne du ikke istedet få syet din drømmekjole til "efterfesten"? :-) håber I finder ud af det 

Jeg vil sige ENTEN ELLER 

Lav ikke om på deres kjole. Den er helt speciel for dem. Enten bruger du den eller lader være. Men brug den ikke delvist ej heller lav den om. 

Jeg ville blive meget ked af det, hvis vores hjemmehæklede og meget enkle kjole blev lavet om ! 

Hvis du ønsker dig en anden kjole, så lav en anden kjole. 

Muligvis kan I bruge begge kjoler, hvis det er vigtigt for dem at få et billede af barnet i deres kjole. 

og herudover vil jeg sige - Er du sikker på at du vil ønske dig bånd, flæser, blonder og perler til en dreng?

Min mand er lidt samme type som din - han går ikke særlig meget op i tøj, men da vores børn skulle døbes, kunne jeg mærke, at han faktisk virkelig gerne ville have, at det blev i den kjole, som både ham og hans far er døbt i.

Nu havde vi ikke rigtig nogle andre kjoler, så jeg havde ingen protester, det var mere for at sige, at selvom din mand normalt ikke går op i den slags, så kan det godt være, at han lige i den her situation har en mening om det 

Anonym skriver:

Nogle vil måske syntes at dette er et fjollet lille emne, men det går mig meget på og gør mig ked af det. Vil gerne høre jeres mening, er det bare mig der er for følsom eller er jeg rimelig? Samt hvad ville i gøre i mit sted? Her kommer mit dilemma: Jeg venter mig om nogle uger en lille pige, hun er vores første barn og min svigermors første barnebarn. Da min mand og jeg blev gift, var det i min drømme brudekjole. Allerede dengang havde jeg en ide om, at brudekjolen en dag skulle syes om til vores børns dåbskjole. Jeg har desuden alle dage haft nogle billeder i mit hoved om, hvordan sådan en dåbskjole skulle se ud. Nu har min svigermor netop fortalt, at hun har gemt den dåbskjole hun selv og der efter hendes to drenge er blevet døbt i. At jeg endelig bare skal sige fra, hvis jeg ikke er interesseret i at vores barn skal døbes i den, men at jeg kunne se på den. Da jeg egentlig godt kan lide ting med historie bag, har jeg været interesseret og har nu været på besøg og set dåbskjolen. Den var dog meget anderledes end det jeg ønsker af en dåbskjole. Jeg har en drøm om en prinsessedåbskjole, et stort skrud med blonder, stofknapper, perler og silkebånd. Et bælte over maven som kan være enten lyserødt eller lyseblåt (hvis der kommer flere børn). Min svigermor er vokset op hos indre mission, kjolen blev dengang lavet af hvad man nu lige havde. Det var i årene efter krigen og også det har givet en mildest talt meget spartansk dåbskjole. Der var broderet lyserødt hele vejen ned over maven i hele kjolens længde. Da min svigermor så fik drenge, broderede hun imellem det lyserøde, med lyseblå tråd. Så det er en enkel stofkjole og med lyserød og lyseblå broderi ned over midten. Jeg bryder mig ikke om det mix af farver på kjolen. Men da det er hjemmebroderi, vil min svigermor ikke have ændret på det. Jeg er nu kommet på den ide, at hendes kjole kan bruges som en slags "underkjole" og jeg så kan bruge min brudekjole som lag ovenpå og tilsætte de blonder, stofknapper og perler jeg syntes. Men det lyder ikke til at min svigermor er tryg ved at der skal laves for meget om. Hun er med på at jeg tilfører lidt blonder. Nu har min mand gået ind i kampen og han støtter sin mor og siger at dåbskjolen ikke er noget jeg betsemmer alene. Men skal jeg så bare droppe den kjole jeg drømmer om? Jeg syntes jo at jeg har fundet et godt kompromis, men er det mig der er urimelig? Det betyder rigtig meget for mig med vores dåbskjole. Hvad gør jeg?

Se nu spurgte du til hvad vi syntes...

Jeg mener bestemt at det er vigtigt med egne traditioner, dvs. at svigermors tilbud bliver afvist, på en pæn måde, selvfølgelig.

Dig og din mand skal selv bygge jeres traditioner, så er der ikke noget pres på fra svigermødre osv. med diverse traditioner som kan give unødvendige gnidninger.