Dåbskjole fra svigermor.

Jeg synes det er sådan en fin tradition når en dåbskjole er nedarvet, vi stod i sin tid også mellem valget fra min mand side og min egen side, vi valgte så min, da vi kun er min søster og jeg i min familie og i min mands familie er alle søskende samt fætre og kusiner døbt i den kjole, så der er ligesom masser tid at føre den videre, men min families kjole ville “dø” med min søster og jeg, såfremt vores børn ikke ville blive døbt i den. 

Men det til side, jeg kan godt se du forsøger at gå på kompromis, men jeg kan også forstå at din svigermor ikke ønsker at ændre på sin kjole. Jeg synes i dette tilfælde at din mands kjole trumfer, da der er historie og sjæl i, omend den måske ikke er så køn, kunne man sy et par enkle stropper i siderne og så føre et flot lyserødt Dåbsbånd igennem, hvor det ligesom falder ned over kjolen i midten og på den måde skjuler det farvespil den har? Måske er din svigermor og mand kede af hvis kjolen skal “dø” på samme måde som ovenstående, jeg synes det ville være et fint kompromis fra din side at du vælger den kjole der betyder noget for din mand (han kan jo godt før IKKE have synes det betyder noget, men i og med han har reflekteret over at han også selv er døbt i den, betyder den noget nu) tror også næppe at din datter vil se tilbage på billeder og tænke hvorfor hun havde en grim kjole på måske vil hun endda synes at det er dejligt I har givet hende en tradition med til egne børn

Ej altså jeg er helt uenig med de fleste kan jeg se. Jeg synes også godt han kunne gå på kompromis. Er det muligt at du tilføjer det til kjolen som du ønsker, men med muligheden for at tage det tilføjede af igen efterfølgende ? Jeg har ikke meget forstand på sygning hi hi. 

Men tænker at hvis du laver slæbet eller detaljerne på en måde som skjuler det “grimme” på den gamle kjole, men samtidig tager hensyn til at kjolen ikke går i stykker så burde alle jo være glade. 

En gammel dåbskjole er i min optik slet ikke pæn, og vi stod i samme dilemma, heldigvis for os var svigermor helt med på at gøre min mands gamle kjole mere moderne. (Hun lavede den endda selv om så den blev mere tidssvarende og stilet men stadivæk med præg af den gamle.) 

Helt ærligt hvad med at lade farmor være med til at “om sy” kjolen så hun også kan se at det tilføjede ikke ødelægger det gamle. Er det ikke en mulighed din mand også ville kunne leve med.?

Jeg syntes du gør alt for meget påstyr ud af det. Og helt ærligt hvor længe har de den på? Mine børn haft dåbskjole på kirken og så fået "almindeligt" festtøj på.

Så mit kompromis ville være mandens dåbskjole i kirken og så en kjole i din smag til festen. Altså som fin festtøj. Ikke endnu en dåbskjole 

Anonym skriver:

Nogle vil måske syntes at dette er et fjollet lille emne, men det går mig meget på og gør mig ked af det. Vil gerne høre jeres mening, er det bare mig der er for følsom eller er jeg rimelig? Samt hvad ville i gøre i mit sted? Her kommer mit dilemma: Jeg venter mig om nogle uger en lille pige, hun er vores første barn og min svigermors første barnebarn. Da min mand og jeg blev gift, var det i min drømme brudekjole. Allerede dengang havde jeg en ide om, at brudekjolen en dag skulle syes om til vores børns dåbskjole. Jeg har desuden alle dage haft nogle billeder i mit hoved om, hvordan sådan en dåbskjole skulle se ud. Nu har min svigermor netop fortalt, at hun har gemt den dåbskjole hun selv og der efter hendes to drenge er blevet døbt i. At jeg endelig bare skal sige fra, hvis jeg ikke er interesseret i at vores barn skal døbes i den, men at jeg kunne se på den. Da jeg egentlig godt kan lide ting med historie bag, har jeg været interesseret og har nu været på besøg og set dåbskjolen. Den var dog meget anderledes end det jeg ønsker af en dåbskjole. Jeg har en drøm om en prinsessedåbskjole, et stort skrud med blonder, stofknapper, perler og silkebånd. Et bælte over maven som kan være enten lyserødt eller lyseblåt (hvis der kommer flere børn). Min svigermor er vokset op hos indre mission, kjolen blev dengang lavet af hvad man nu lige havde. Det var i årene efter krigen og også det har givet en mildest talt meget spartansk dåbskjole. Der var broderet lyserødt hele vejen ned over maven i hele kjolens længde. Da min svigermor så fik drenge, broderede hun imellem det lyserøde, med lyseblå tråd. Så det er en enkel stofkjole og med lyserød og lyseblå broderi ned over midten. Jeg bryder mig ikke om det mix af farver på kjolen. Men da det er hjemmebroderi, vil min svigermor ikke have ændret på det. Jeg er nu kommet på den ide, at hendes kjole kan bruges som en slags "underkjole" og jeg så kan bruge min brudekjole som lag ovenpå og tilsætte de blonder, stofknapper og perler jeg syntes. Men det lyder ikke til at min svigermor er tryg ved at der skal laves for meget om. Hun er med på at jeg tilfører lidt blonder. Nu har min mand gået ind i kampen og han støtter sin mor og siger at dåbskjolen ikke er noget jeg betsemmer alene. Men skal jeg så bare droppe den kjole jeg drømmer om? Jeg syntes jo at jeg har fundet et godt kompromis, men er det mig der er urimelig? Det betyder rigtig meget for mig med vores dåbskjole. Hvad gør jeg?

Jeg synes, det er helt rimeligt at foreslå at du og din mand "moderniserer" dåbskjolen, på en måde, så det kan tages af igen. Det kan sagtens lade sig gøre. En skrædder ville kunne hjælpe. Hvis ikke svigermor er med på den, så synes jeg det er helt fint at du og din mand får lavet en dåbskjole, som I ønsker ud fra din brudekjole. Det synes jeg i øvrigt er en smuk ide og det er noget, jeg selv ville have sat stor pris på, hvis min mor da var blevet gift... og hvis da mine børn var blevet/skulle døbes  Jo mere, jeg tænker over det, desto mere er jeg tiltrukket at ideen om at lade brudekjolen blive til dåbskjole. Den vil jo i den grad også kunne gå i arv. 

Kan godt forstå du ikke bare vil rette ind og vælge svigermors kjole, men forstår dog ikke dit behov for at en dåbskjole skal ligne noget nær en mini bryllupskjole med alt det tam tam du vil sætte på den....

Anonym skriver:

Jeg er enig med jer i at min mand og jeg bør være enige. Men pt virker det som om, min mand bare holder med sin mor, for at holde med hende. Ikke så meget for at tage stilling til dåbskjolen. Han har aldrig tidligere vist interesse for dåbskjole. Han har ikke meget tøj smag, han er faktisk generelt ligeglad med, hvordan man ser ud i tøjet. Tøj har aldrig interesseret ham. Det er klart, at hvis min mand gav udtryk for specifikke ønsker til vores barns dåbskjole, så ville jeg helt sikkert tage det med. Men det gør han jo ikke 

Men den dåbskjole du fravælger er jo ikke bare et stykke tøj, det er en betydningsfuld del af hans familie historie. 

Hvad med at i bruger dåbskjolen som den er, og du så får syet noget lidt mere praktisk festtøj af din brudekjole? Som regel (ihvertfald i vores familie) kommer dåbskjolen af, når man er færdig i kirken.

Anonym skriver:

Kan godt forstå du ikke bare vil rette ind og vælge svigermors kjole, men forstår dog ikke dit behov for at en dåbskjole skal ligne noget nær en mini bryllupskjole med alt det tam tam du vil sætte på den....

Helt enig. Forstår ikke at der skal være så meget tam tam på kjolen, så barnet næsten bliver væk.

Jeg ville aldrig lave om på kjolen, så der er jeg med svigermor

MEN

når det er sagt er det self. Noget man snakker om med faren til det kommende barn, vores børn er blevet døbt i en kjole de har i min kærestes familie, dog her min kæreste ikke selv døbt i den, men det var helt naturligt at det skulle være den i og med at det var familiens, men jeg kan sagtens forstå din tanke med brudekjolen, ligesom jeg heller ikke ville proppe mine børn i noget der var virkelig grimt

I min familie er alle piger konfirmeret i min mors brudekjole, og så er den syet om til dåbskjole. Og nej, det var ikke sådan min drømme konfirmationskjole eller dåbskjole skulle have været, men historien deri, wauw! !! Indgå evt et kompromis om at ved piger kommer de i din kjole og får i drenge er det din mands kjole 

Jeg kan egentlig godt forstå dig  Min datter var ikke selv i en traditionel dåbskjole, da det ikke lige var mig, så hun kom i en fin lille kjole fra H&M i stedet 

Da hun så skulle døbes faldt det sammen med at en fra mødregruppen skulle have døbt sin dreng i samme Kirke, samme dag, og hun havde valgt at få syet sin brudekjole om til dåbskjole - Og aldrig har jeg set så smuk en dåbskjole!! Jeg blev faktisk helt misundelig 

Så kan sagtens følge dig, måske man bare gerne vil starte sin egen dåbskjole tradition, som din datter kan give videre til sit eget barn til den tid. Mange får også broderet navn og dato på kjolen efterfølgende. Men selvfølgelig skal man være enig med far hvis han har en mining herom - Det slap jeg så for, da jeg er alene med min datter