Barn med "tvangshandlinger"/angst

Jeg ved ikke, om det er den helt rigtige overskrift, for jeg ved ikke helt, hvad det er vi står med herhjemme, men jeg håber, at nogle kan komme med nogle tanker omkring nogle udfordringer, der ser ud til igen at dukke op med vores datter på 5. Det bliver nok noget lang læsning. I slutningen af sommerferien sidste år begyndt hun pludselig at skulle på toilet utallige gange hver aften, inden hun skulle sove. I starten blev vi noget irriteret, da vi gik ud fra, at det som sædvanlig var forsøg på at udskyde sengetiden, men i løbet af få dage blev det værre og værre og gik fra at ville på toilet utallige gange til, at hun ikke ville forlade toilettet, fordi hun skulle tisse hele tiden og var bange for at tisse i sengen.

På det tidspunkt havde hun været uden ble om natten i 8 måneder og havde kun nogle få uheld den førte måneds tid, så hun har ikke haft nogen grund til at være bange for at tisse i sengen. Vi snakkede med hendes sundhedsplejerske om det, men gjorde derefter ikke mere ved det, da det efter 1½ uge forsvandt igen, og hun startede op i børnehave igen og siden har der intet været indtil her til aften, hvor vi har holdt påskeferie i en uge, og nu dukker det op igen, hvor hun fra kl. 20 til 21.15 igen har været på toilettet utallige gange og siger, at hun er bange for at tisse i hendes underbukser.

Nu ligger hun på sofaen ved siden af mig, da jeg har opgivet at få hende til ro i sengen, og der har så ikke været noget i 30 min (og for 2 min siden faldte hun så i søvn), men jeg er bange for, at det igen skal udvikle sig til de episoder i sommers, hvor vi ikke kunne få hende ud af toilettet i 2-3 timer. Lige i aften er hendes far ikke hjemme, så jeg har også stået med det selv og har til dels også ladet frygten for en gentagelse løbe af med mig.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad der udløser det, og den eneste fællesnævner er, at det er sket, mens vi holder ferie. Sidste gang havde vi holdt sommerferie i 4 uger, så vi tænkte, at ferien måske var for lang, men denne gang er der kun gået en uge. Vi har haft dage, hvor vi næsten intet har lavet og bare slappet af, men også dage, hvor der har været aktiviteter. Vi har haft en god dag, hvor vi har været i biografen og været i haven og finde påskeæg, så vi har ikke haft nogle konflikter, der kunne udløse en reaktion, så jeg er noget lost med en forklaring, og dermed også, hvordan vi kommer videre og gerne undgår, at det udvikler sig denne gang.

Anonym skriver:

Jeg ved ikke, om det er den helt rigtige overskrift, for jeg ved ikke helt, hvad det er vi står med herhjemme, men jeg håber, at nogle kan komme med nogle tanker omkring nogle udfordringer, der ser ud til igen at dukke op med vores datter på 5. Det bliver nok noget lang læsning. I slutningen af sommerferien sidste år begyndt hun pludselig at skulle på toilet utallige gange hver aften, inden hun skulle sove. I starten blev vi noget irriteret, da vi gik ud fra, at det som sædvanlig var forsøg på at udskyde sengetiden, men i løbet af få dage blev det værre og værre og gik fra at ville på toilet utallige gange til, at hun ikke ville forlade toilettet, fordi hun skulle tisse hele tiden og var bange for at tisse i sengen.

På det tidspunkt havde hun været uden ble om natten i 8 måneder og havde kun nogle få uheld den førte måneds tid, så hun har ikke haft nogen grund til at være bange for at tisse i sengen. Vi snakkede med hendes sundhedsplejerske om det, men gjorde derefter ikke mere ved det, da det efter 1½ uge forsvandt igen, og hun startede op i børnehave igen og siden har der intet været indtil her til aften, hvor vi har holdt påskeferie i en uge, og nu dukker det op igen, hvor hun fra kl. 20 til 21.15 igen har været på toilettet utallige gange og siger, at hun er bange for at tisse i hendes underbukser.

Nu ligger hun på sofaen ved siden af mig, da jeg har opgivet at få hende til ro i sengen, og der har så ikke været noget i 30 min (og for 2 min siden faldte hun så i søvn), men jeg er bange for, at det igen skal udvikle sig til de episoder i sommers, hvor vi ikke kunne få hende ud af toilettet i 2-3 timer. Lige i aften er hendes far ikke hjemme, så jeg har også stået med det selv og har til dels også ladet frygten for en gentagelse løbe af med mig.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad der udløser det, og den eneste fællesnævner er, at det er sket, mens vi holder ferie. Sidste gang havde vi holdt sommerferie i 4 uger, så vi tænkte, at ferien måske var for lang, men denne gang er der kun gået en uge. Vi har haft dage, hvor vi næsten intet har lavet og bare slappet af, men også dage, hvor der har været aktiviteter. Vi har haft en god dag, hvor vi har været i biografen og været i haven og finde påskeæg, så vi har ikke haft nogle konflikter, der kunne udløse en reaktion, så jeg er noget lost med en forklaring, og dermed også, hvordan vi kommer videre og gerne undgår, at det udvikler sig denne gang.

Har i overvejet en blærebetændelse? Det kan give umådelig tissetrang ?  

Har i overvejet en blærebetændelse? Det kan give umådelig tissetrang ?  

Hun blev tjekket for blærebetændelse sidste gang, og der var der ikke noget at se i hendes urin. Problemerne med de mange toiletbesøg er først opstået efter hun skulle i seng i dag, og det var samme mønster sidst, hvor der intet var om dagen, men problemerne og til sidst panikken for hende var udelukkende om aftenen, når hun skulle sove. Hvis det fortsætter i morgen og ikke kun er om aftenen, får jeg hende tjekket for blærebetændelse igen, men er det blærebetændelse burde tissetrangen være der hele dagen og ikke kun, når hun skal sove. Men jeg vil da virkelig håbe, at det er blærebetændelse, for det ved jeg, hvad jeg skal gøre ved, men det andet er meget meget ubehageligt, hvis vi kommer tilbage til det vi oplevede i sommers.

Har I talt med hende om, at det er okay at tisse i sengen om natten - og I "bare" ligger et vådlagen under? Så I taler til, at der er en løsning og ikke at HUN er løsningen. (Altså så i IKKE siger"Du tisser jo ikke, bla bla, du er jo en stor pige, bla bla - for det gør hende mere angst.)

Det lyder som om, at din pige er bange for kontroltab, hvis hun altså er angst. Ellers kan der jo være sket et uheld i børnehaven, som er blevet traumatisk? Det lyder som om, at det sker, når hun skal tilbage FRA ferien.

Og det ikke er ferien, der er problemet, men det faktisk at hun stresses over at skulle tilbage til en hverdag. Jeg får nemlig også tissetrang, når jeg er stresset Så jeg synes, det lyder som stress/angst (De to ting ligner hinanden meget)

Tal om angsten. Tal om at hun IKKE er problemet, og at der er en løsning på alt.

Ved angst er det bedst man kan gøre:

1. Anerkend angsten. "Jeg kan høre du er bange for at tisse i sengen"

2. Spørge hvorfor -Måske ved hun det ikke, og det er fint nok. Men måske kan hun sige bare lidt.... Børn kan jo ikke koble kroppens reaktioner omkring stress sammen med følelsen af stress

3. Komme med løsninger, så hun ikke føler sig alene og så hun får følelsen af succes. Eks at I har et lagn, som kan tage tissen, hvis det skulle ske, og at uheld sker for alle og de er TOTALT ligegyldige.

 Eks:

Mor: Jeg kan høre, du er bange for at tisse i sengen/skal tisse hele tiden. ved du hvorfor?

Datter: Jeg skal bare tisse hele tiden.  

Mor: Den følelse kender jeg godt. Hvis jeg er nervøs feks. Men heldigvis så har jeg et lagn, som suger godt. Så gør det ikke noget, hvis man kommer til at tisse i sengen. Det er faktisk lige meget. Jeg kan jo sove inde hos dig i nat, så hvis du tisser i sengen, så kan jeg og lagnet hjælpe dig. 

på denne måde lærer du hende at tackle stressen/angsten og lader hende vide, at hun ikke er alene med den. 

Hun tisser nok ikke, også kan i tage en uge/hvor lang tid det tager, på den måde. Så får hun succes med at takle "stress" situationer :-)

Også et par generelle spørgsmål: Er hendes hverdag meget kontrolleret? 

Og får hun mange konsekvenser?

For det er ofte børn med  strikse rammer/høje krave/mange irrettesættelser, der får angst Og hvis man har et følsomt barn, så skal der ikke så meget til

Anonym skriver:

Har I talt med hende om, at det er okay at tisse i sengen om natten - og I "bare" ligger et vådlagen under? Så I taler til, at der er en løsning og ikke at HUN er løsningen. (Altså så i IKKE siger"Du tisser jo ikke, bla bla, du er jo en stor pige, bla bla - for det gør hende mere angst.)

Det lyder som om, at din pige er bange for kontroltab, hvis hun altså er angst. Ellers kan der jo være sket et uheld i børnehaven, som er blevet traumatisk? Det lyder som om, at det sker, når hun skal tilbage FRA ferien.

Og det ikke er ferien, der er problemet, men det faktisk at hun stresses over at skulle tilbage til en hverdag. Jeg får nemlig også tissetrang, når jeg er stresset Så jeg synes, det lyder som stress/angst (De to ting ligner hinanden meget)

Tal om angsten. Tal om at hun IKKE er problemet, og at der er en løsning på alt.

Ved angst er det bedst man kan gøre:

1. Anerkend angsten. "Jeg kan høre du er bange for at tisse i sengen"

2. Spørge hvorfor -Måske ved hun det ikke, og det er fint nok. Men måske kan hun sige bare lidt.... Børn kan jo ikke koble kroppens reaktioner omkring stress sammen med følelsen af stress

3. Komme med løsninger, så hun ikke føler sig alene og så hun får følelsen af succes. Eks at I har et lagn, som kan tage tissen, hvis det skulle ske, og at uheld sker for alle og de er TOTALT ligegyldige.

 

 Eks:

Mor: Jeg kan høre, du er bange for at tisse i sengen/skal tisse hele tiden. ved du hvorfor?

Datter: Jeg skal bare tisse hele tiden.  

Mor: Den følelse kender jeg godt. Hvis jeg er nervøs feks. Men heldigvis så har jeg et lagn, som suger godt. Så gør det ikke noget, hvis man kommer til at tisse i sengen. Det er faktisk lige meget. Jeg kan jo sove inde hos dig i nat, så hvis du tisser i sengen, så kan jeg og lagnet hjælpe dig. 

på denne måde lærer du hende at tackle stressen/angsten og lader hende vide, at hun ikke er alene med den. 

Hun tisser nok ikke, også kan i tage en uge/hvor lang tid det tager, på den måde. Så får hun succes med at takle "stress" situationer :-)

 

Også et par generelle spørgsmål: Er hendes hverdag meget kontrolleret? 

Og får hun mange konsekvenser?

For det er ofte børn med  strikse rammer/høje krave/mange irrettesættelser, der får angst Og hvis man har et følsomt barn, så skal der ikke så meget til

Vi har snakket med hende om, at det ikke gør noget at tisse i sengen og, at nogle gange sker der bare et uheld, og det selvfølgelig ikke er hendes skyld, og skulle det ske, så ligger vi bare nyt sengetøj på og hun kan sove videre i vores seng. Det kan godt være, at vi skal købe et vådliggerlagen. Det snakkede vi også om sidste gang, og det virkede til at give hende lidt tryghed, men der forsvandt problemerne, inden vi nåede at købe lagnet.

Vi har spurgt hende om hun ved hvorfor hun er bange for at tisse i sengen, men det ved hun ikke. Hun har ikke haft uheld i børnehaven ud over et par gange for lidt over 2 år siden, da hun smed bleen i børnehaven, men jeg ved, at hun ikke vil lave afføring i børnehaven, fordi hun ikke vil kalde på en voksen, når hun skal tørres, så jeg ved ikke, om der kan være noget der.

Hendes hverdag er ikke meget kontrolleret, og det er muligvis et af problemerne, at det er meget modsat. Det var en af de kommentarer, vi fik fra sundshedsplejersken, da vi snakkede med hende i sommers. Hun mente, at vi måske overlod for mange beslutninger og for meget kontrol til vores datter til, at hun kunne overskue det og derfor havde behov for at finde noget hun kunne kontrollere, men godt du nævnte det for det var gledet noget ud af hukommelsen, så her er noget vi skal til at kigge på igen. Vi har forsøgt at tage nogle af beslutingerne fra hende og give mere struktur, men det har en tendens til at glide i ferierne, mens der er mere struktur i hverdagene.

Hun har en enorm retfærdighedssans og kan være meget svær at gøre god igen, hvis hun føler sig uretfærdigt behandlet og hun havde faktisk en episode med hendes far i går, hvor hun ville hjælpe mig men han misforstod helt, hvad hun ville og troede, at hun var ved at løbe hen og smide nogle ting et forkert sted i en butik. Når sådan noget sker, kan man ikke snakke hende god igen med det samme, selv om hun får en forklaring og undskyldning, så jeg ved ikke, om det kan have været med til at udløse det i går.

Anonym skriver:

Har I talt med hende om, at det er okay at tisse i sengen om natten - og I "bare" ligger et vådlagen under? Så I taler til, at der er en løsning og ikke at HUN er løsningen. (Altså så i IKKE siger"Du tisser jo ikke, bla bla, du er jo en stor pige, bla bla - for det gør hende mere angst.)

Det lyder som om, at din pige er bange for kontroltab, hvis hun altså er angst. Ellers kan der jo være sket et uheld i børnehaven, som er blevet traumatisk? Det lyder som om, at det sker, når hun skal tilbage FRA ferien.

Og det ikke er ferien, der er problemet, men det faktisk at hun stresses over at skulle tilbage til en hverdag. Jeg får nemlig også tissetrang, når jeg er stresset Så jeg synes, det lyder som stress/angst (De to ting ligner hinanden meget)

Tal om angsten. Tal om at hun IKKE er problemet, og at der er en løsning på alt.

Ved angst er det bedst man kan gøre:

1. Anerkend angsten. "Jeg kan høre du er bange for at tisse i sengen"

2. Spørge hvorfor -Måske ved hun det ikke, og det er fint nok. Men måske kan hun sige bare lidt.... Børn kan jo ikke koble kroppens reaktioner omkring stress sammen med følelsen af stress

3. Komme med løsninger, så hun ikke føler sig alene og så hun får følelsen af succes. Eks at I har et lagn, som kan tage tissen, hvis det skulle ske, og at uheld sker for alle og de er TOTALT ligegyldige.

 

 Eks:

Mor: Jeg kan høre, du er bange for at tisse i sengen/skal tisse hele tiden. ved du hvorfor?

Datter: Jeg skal bare tisse hele tiden.  

Mor: Den følelse kender jeg godt. Hvis jeg er nervøs feks. Men heldigvis så har jeg et lagn, som suger godt. Så gør det ikke noget, hvis man kommer til at tisse i sengen. Det er faktisk lige meget. Jeg kan jo sove inde hos dig i nat, så hvis du tisser i sengen, så kan jeg og lagnet hjælpe dig. 

på denne måde lærer du hende at tackle stressen/angsten og lader hende vide, at hun ikke er alene med den. 

Hun tisser nok ikke, også kan i tage en uge/hvor lang tid det tager, på den måde. Så får hun succes med at takle "stress" situationer :-)

 

Også et par generelle spørgsmål: Er hendes hverdag meget kontrolleret? 

Og får hun mange konsekvenser?

For det er ofte børn med  strikse rammer/høje krave/mange irrettesættelser, der får angst Og hvis man har et følsomt barn, så skal der ikke så meget til

Super godt svar. 

Jeg havde OCD som barn (tvangstanker-/handlinger) og lige præcis det du skriver ville have hjulpet mig enormt meget.

Især at vide at skulle det værste ske (det man er angst for) så er det faktisk ikke verdens undergang.