Mor skælder og snerrer

Hej allesammen. 

Jeg skriver, fordi jeg står i en situation, som jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal håndtere, og om jeg overhovedet skal håndtere den. Det handler om en mor til en pige i min søns klasse.

De går i 0., så har efterhånden kendt/kendt til moderen siden august sidste år. Hun er reserveret og svær at komme ind på livet af, er svær at få et godmorgen ud af osv. Faren har jeg kun set første skoledag, ellers har jeg aldrig set ham. Det er mor der afleverer, henter og tager datteren og sønnen til sport (går til samme sport som mine). Jeg opfatter dem som rimelig ressourcestærke, hvis man lige ser bort fra det problem jeg her vil præsentere. De er begge veluddannede.

Men.. For der er jo et men. Jeg tror, at der er tale om en mor, der er meget presset. Jeg dømmer hende ikke, fordi det netop på mig virker som afmagt, og derfor føler jeg mere empati end "afsky" , selvom jeg har ondt af børnene. Hver evig eneste gang jeg ser hende, og det er jo hver dag, skælder hun enten ud på børnene eller snerrer af dem. Fx i morges da datteren bøvlede med sin indesko "kom NU altså, det kan da ikke passe det skal være så svært, skynd dig nu lige!" og sådan er tonen generelt, når der da ikke er tale om direkte skæld ud. 

Jeg ser hende ofte lave lektier med datteren imens den yngste er til sport, og der er det samme STIL. 'ej DET kan du skrive bedre, visk det ud nu og start FORFRA!', 'NEJ det starter ikke med U, prøv nu at lytte ordentlig efter. FFFFFUGL. kom nu, LYT nu!'

Jeg opfatter ikke nogen af børnene som særlig uvorne, så på den måde kan hendes tilgang ikke en gang forsvares. Det er stille og rolige børn, der som jeg ser de situationer gør deres bedste. Men hun skælder og smælder og snerrer dag ud og dag ind.

Jeg tror hun er stresset. I ved.. Man kan godt mærke, om folk gør som de gør fordi det er deres generelle attitude, eller om de gør det af afmagt.

Men hvad skal jeg gøre? Skal jeg gøre noget? Vores børn har intet tilfælles og har ingen interesse i hinanden og ikke fælles interesser, så det er ikke oplagt at lave en legeaftale. Jeg tror faktisk ikke nogen af dem ville have lyst. 

Men hvordan kommer jeg så ind på livet af hende? Skal jeg bare vende det blinde øje til? Jeg har meget ondt af både hende og børnene.. 

Hvorfor er det relevant at nævne at begge forældre er veluddannede?

Jeg kan oplyse dig om  at ufaglærte også kan være ressource stærke og rummelige over for deres børn .

Alle forældre kan være i en periode af deres liv hvor de er pressedeog dermed kan være irritable og snerre af deres børn.

Det er ikke optimalt men jeg ville nok slappe af og hvis det er vedvarende og stigende kunne du overveje at spørge hende om hun vil inddrage dig i hendes liv og fortælle dig hvorfor hun i dine øjne snerre af hendes børn

Men helt ærligt då synes jeg det du beskriver som så lidt og på et meget tyndt grundlag til at det behøver ødelægge din nattesøvn. 

Carina:-) skriver:

Hvorfor er det relevant at nævne at begge forældre er veluddannede?

Jeg kan oplyse dig om  at ufaglærte også kan være ressource stærke og rummelige over for deres børn .

Alle forældre kan være i en periode af deres liv hvor de er pressedeog dermed kan være irritable og snerre af deres børn.

Det er ikke optimalt men jeg ville nok slappe af og hvis det er vedvarende og stigende kunne du overveje at spørge hende om hun vil inddrage dig i hendes liv og fortælle dig hvorfor hun i dine øjne snerre af hendes børn

Men helt ærligt då synes jeg det du beskriver som så lidt og på et meget tyndt grundlag til at det behøver ødelægge din nattesøvn. 

 

Men det ER vel vedvarende, hvis det har været konstant siden august?

Jeg ville vende min bekymring med klasselæreren.

Men det ER vel vedvarende, hvis det har været konstant siden august?

Jeg ville vende min bekymring med klasselæreren.

Jeg synes seriøst ikke det er grundlag nok til at snakke med klasselæreren. 

Fordi man overværer at  man i ens egne øjne ikke snakker som man selv synes man skal og man velogmærke kun er sammen med mor og børn til sport er da meget lidt grundlag for at lave en bekymringshenvendelse.

Hun kunne starte med at snakke med mor .

Hun skriver selv at hun mener mor er presset og normalt ikke ville være sådan.

Så hvis man i en periode er lidt stresset og snerre af ens unge skal man forvente en underretning.

Hvis vi snakkede vold grædende børn mor der går Amok verbalt osv var det en anden snak  .

Jeg synes seriøst ikke det er grundlag nok til at snakke med klasselæreren. 

Fordi man overværer at  man i ens egne øjne ikke snakker som man selv synes man skal og man velogmærke kun er sammen med mor og børn til sport er da meget lidt grundlag for at lave en bekymringshenvendelse.

Hun kunne starte med at snakke med mor .

Hun skriver selv at hun mener mor er presset og normalt ikke ville være sådan.

Så hvis man i en periode er lidt stresset og snerre af ens unge skal man forvente en underretning.

Hvis vi snakkede vold grædende børn mor der går Amok verbalt osv var det en anden snak  .

 

 

TS er trods alt så bekymret, at hun har oprettet en tråd herinde... Man er jo forpligtet til at handle på sin bekymring. Dine grænser er ikke mine - og mine er ikke TS'. Jeg ville synes, at det var helt relevant at snakke med klasselæreren. Klasselæreren har mere viden og flere muligheder for at handle på bekymringen. 

Formålet er at støtte nogle potentielt set sårbare børn. Og det er i øvrigt ikke en underretning at tale med klasselæreren.

TS er trods alt så bekymret, at hun har oprettet en tråd herinde... Man er jo forpligtet til at handle på sin bekymring. Dine grænser er ikke mine - og mine er ikke TS'. Jeg ville synes, at det var helt relevant at snakke med klasselæreren. Klasselæreren har mere viden og flere muligheder for at handle på bekymringen. 

Formålet er at støtte nogle potentielt set sårbare børn. Og det er i øvrigt ikke en underretning at tale med klasselæreren.

Der er mange tråde herinde med bekymrede trådstartere....

1. Men ja skriver selv hun ikke mener Det e normal adfærd fra Mors side så hvad med st tilbyde hjælp og en snak .

Ja vores grænser er forskellige og netop derfor var en snak med mor mere relevant . Om ikke andet før man render andre steder 

Det ts beskriver og selv mener ikke er normalt er i min verden ikke nok og tro mig jeg ved alt om indberetningspligt. 

Men jeg ved også at der skal være et ordentligt grundlag for at fare frem.

Der er mange tråde herinde med bekymrede trådstartere....

1. Men ja skriver selv hun ikke mener Det e normal adfærd fra Mors side så hvad med st tilbyde hjælp og en snak .

Ja vores grænser er forskellige og netop derfor var en snak med mor mere relevant . Om ikke andet før man render andre steder 

Det ts beskriver og selv mener ikke er normalt er i min verden ikke nok og tro mig jeg ved alt om indberetningspligt. 

Men jeg ved også at der skal være et ordentligt grundlag for at fare frem.

Nu bliver jeg ULIDELIGT krakilsk, pedantisk og fluekneppende... Sorry. Men det hedder UNDERRETNINGSpligt. Og det er ikke at 'fare frem' at tage en snak med klasselæreren. Det er omsorg for børnene.

Jeg synes faktisk også at du skal blande dig uden om indtil videre  

Jeg synes at det er rigtig fint at du bider mærker i det, og undre dig. Men samtidig synes jeg også man skal passe på med at overanalysere andre menneskers samspil med deres børn. Det kan da godt være at hun i dine øjne snerre og skælder mere ud end du synes er berettiget i de situationer du har observeret, men igen, du ved jo reelt set heller ikke hvordan deres morgen har været, om de går igennem nogen familiemæssige svære tider og moren er lidt presset. 

Skal man så også blande sig i folks sprogbrug? Jeg kende da en del der også bruger ord og vendinger i deres børns påhør som jeg aldrig selv ville bruge (bandeord osv.) men det vil jeg såmænd heller ikke blande mig i. 

Så længe det ikke er voldsommere end du har beskrevet, så ville jeg bare lade tingene gå sin gang, og så tænke mit og lade det være ved det. ��

Abracadabra skriver:

Nu bliver jeg ULIDELIGT krakilsk, pedantisk og fluekneppende... Sorry. Men det hedder UNDERRETNINGSpligt. Og det er ikke at 'fare frem' at tage en snak med klasselæreren. Det er omsorg for børnene.

Det gør du bare 

Og jeg bliver ikke mere enig selv om du skriver med store bogstaver.

Carina:-) skriver:

Hvorfor er det relevant at nævne at begge forældre er veluddannede?

Jeg kan oplyse dig om  at ufaglærte også kan være ressource stærke og rummelige over for deres børn .

Alle forældre kan være i en periode af deres liv hvor de er pressedeog dermed kan være irritable og snerre af deres børn.

Det er ikke optimalt men jeg ville nok slappe af og hvis det er vedvarende og stigende kunne du overveje at spørge hende om hun vil inddrage dig i hendes liv og fortælle dig hvorfor hun i dine øjne snerre af hendes børn

Men helt ærligt då synes jeg det du beskriver som så lidt og på et meget tyndt grundlag til at det behøver ødelægge din nattesøvn. 

 

Hold da op, jeg synes godt nok du lægger rigtig meget i mit indlæg, der ikke står der. Grunden til jeg nævner deres uddannelsesniveau var egentlig bare for at tegne et billede af, hvilken slags familie der var tale om, og også fordi jeg tror det har indflydelse på, at man ikke rigtig ser faren, da jeg tror han er meget karrieremenneske. Jeg har hverken sagt, at ressourcestærke mennesker ikke kan have problemer, eller at ressourcesvage forældre altid har problemer. 

Desuden undrer det mig, at du reagerer så voldsomt, for mit indlæg er jo faktisk skrevet med ret tydelig omsorg og bekymring. Forstået på den måde, at det er ikke et eller andet surt indlæg og "skal jeg skynde mig at underrette", men nærmere (som jeg direkte skriver) at jeg føler stærk empati og tænker mor er meget presset, og derfor tænker på, om jeg kan gøre noget. For. At. Hjælpe. 

Tager du virkelig på vej over, at jeg bekymrer mig for og føler med et medmenneske, der pt kæmper lidt? Hvordan i himlens navn kan man blive vred eller stødt over omsorg og medmenneskelighed?