Min datter er svær

Min datter på 8 måneder er svær. Hun er ikke glad for fremmede, hun er klistret, og hvis hun først bliver ked af det/sur, så kører hun fra 0 til 100 på ingen tid. Tigerspring gør det værre, men tja, hun er altid temperamentsfuld. Hun er til gengæld også vidunderlig, når hun er glad. Så sød, så kær, så klog, legesyg og nysgerrig og snakker konstant.

Men hun var et absolut mareridt fra 8 uger og frem til cirka 5 måneder. Det var fandme svært at se lyset for enden af tunnelen. Hun græd, når hun var sulten, men ville ikke spise, græd, når vi skulle ud, når vi var ude, når hun fik babymassage, når der var sundhedsplejerske, til mødregruppe, til babysvømning, når vi bare var herhjemme og jeg hyggede om hende, legede med hende. Hun græd, hvis hun kedede sig, eller hvis hun var overstimuleret. Hun hadede barnevognen, og hun elskede bæresele, men tudede imens hun kom i den. Hun sov kun 40 minutter ad gangen om dagen, og hun hadede at give slip og sove. Det blev så småt bedre, da hun blev mere mobil. Der blev hun nedgraderet fra mareridt til vanskelig.

Det har været hårdt at være i en mødregruppe med nemme babyer, synes jeg. At opleve dem stemple min datter som svær og nærmest have ondt af mig. Det var heller ikke lige det, jeg havde forventet. I lang tid gik jeg nærmest ikke ud fra huset, fordi jeg frygtede hendes reaktion. Min datter græder ikke, når vi er ude - hun tudbrøler, helt rød i hovedet. Suk. Men jeg går ud alligevel, og så følger jeg alle lillepigens regler i håb om, at vi kan komme igennem uden gråd.

Jeg talte med min psykolog om det engang, og hun sagde, at svære babyer ofte var mindre svære som større børn og voksne, da de havde fået opfyldt et stort behov for kærlighed og tryghed i en tidlig alder. Om det passer, ved jeg ikke. Men jeg vælger at tro på det

Skouboe skriver:

Har du fået tjekket ører og evt. for refluks?

Jeg tænker det samme... Min datter er ørebarn og vi kan mærke når hendes dræn faldt ud ved at hun skreg når vi lagde hende ned, fx på puslebord og i barnevogn, når hun skulle havde flaske og især når vi kørte bil og lige så snart hun havde fået nyt dræn var hun rolig igen.... 

Men husk det er ikke bare lægen der kan tjekke det! Man skal til en ørelæge for de kan måle trykket i ørene

Kay skriver:

Jeg tænker det samme... Min datter er ørebarn og vi kan mærke når hendes dræn faldt ud ved at hun skreg når vi lagde hende ned, fx på puslebord og i barnevogn, når hun skulle havde flaske og især når vi kørte bil og lige så snart hun havde fået nyt dræn var hun rolig igen.... 

Men husk det er ikke bare lægen der kan tjekke det! Man skal til en ørelæge for de kan måle trykket i ørene

Vi troede faktisk at hun havde refluks som lille og prøvede medicin mod det. Men det viste sig ikke at være tilfældet. Og hun har for lidt over en måned siden været til ørelæge, uden at der var noget galt. Men tak for jeres forslag!

HvidSne skriver:

Min datter på 8 måneder er svær. Hun er ikke glad for fremmede, hun er klistret, og hvis hun først bliver ked af det/sur, så kører hun fra 0 til 100 på ingen tid. Tigerspring gør det værre, men tja, hun er altid temperamentsfuld. Hun er til gengæld også vidunderlig, når hun er glad. Så sød, så kær, så klog, legesyg og nysgerrig og snakker konstant.

Men hun var et absolut mareridt fra 8 uger og frem til cirka 5 måneder. Det var fandme svært at se lyset for enden af tunnelen. Hun græd, når hun var sulten, men ville ikke spise, græd, når vi skulle ud, når vi var ude, når hun fik babymassage, når der var sundhedsplejerske, til mødregruppe, til babysvømning, når vi bare var herhjemme og jeg hyggede om hende, legede med hende. Hun græd, hvis hun kedede sig, eller hvis hun var overstimuleret. Hun hadede barnevognen, og hun elskede bæresele, men tudede imens hun kom i den. Hun sov kun 40 minutter ad gangen om dagen, og hun hadede at give slip og sove. Det blev så småt bedre, da hun blev mere mobil. Der blev hun nedgraderet fra mareridt til vanskelig.

Det har været hårdt at være i en mødregruppe med nemme babyer, synes jeg. At opleve dem stemple min datter som svær og nærmest have ondt af mig. Det var heller ikke lige det, jeg havde forventet. I lang tid gik jeg nærmest ikke ud fra huset, fordi jeg frygtede hendes reaktion. Min datter græder ikke, når vi er ude - hun tudbrøler, helt rød i hovedet. Suk. Men jeg går ud alligevel, og så følger jeg alle lillepigens regler i håb om, at vi kan komme igennem uden gråd.

Jeg talte med min psykolog om det engang, og hun sagde, at svære babyer ofte var mindre svære som større børn og voksne, da de havde fået opfyldt et stort behov for kærlighed og tryghed i en tidlig alder. Om det passer, ved jeg ikke. Men jeg vælger at tro på det

 

Tusind tak for dit svar

Jeg kan relatere rigtig meget til det du skriver, og selvom det ikke er sjovt, er jeg alligevel glad for ikke at være alene. Jeg har ofte siddet med følelsen af at alle andre har nemme(ere) babyer.

Så sent som idag ville jeg prøve at gå en tur med hende i barnevognen, men hun skreg sekundet jeg satte hende i den. Så jeg måtte til sidst opgive.

Jeg har også haft det hårdt med at se de nemme babyer i min mødregruppe. Intet ondt om dem eller mødrene, jeg er bare SÅ dødmisundelig. Det samme når jeg ser folk gå med barnevogn.

Jeg håber din psykolog har ret!

Anonym skriver:

Hej alle damer.

I har altid været så gode til at komme med råd og erfaring når jeg har oprettet debatter, så nu skriver jeg igen. Beklager at jeg er anonym, jeg har bare lige brug for at skrive uden brugernavn

Jeg har en datter, som lige er fyldt 10 måneder, sammen med min kæreste. Hun er rigtig, rigtig svær for tiden. Hun vil ikke spise, og bliver sur fordi hun er sulten. Hun vil ikke ud og skriger helt hysterisk i barnevognen indtil hun bliver taget op. Så jeg kan ikke tage hende nogle steder hen i den. Hun vil heller ikke køre i bil, hvis ikke jeg er med på bagsædet.

Egentlig er hun bare "sur" det meste af dagen, sådan hele tiden lidt tvær. Har hun fået spist godt, kan hun godt være i nogenlunde humør i et par timer. Men der er ikke mange smil fra hende og de forkerte ting får hende helt op og ringe. Puslebordet er bare det værste vi kan udsætte hende for, medmindre vi får en leg i gang og kan holde den kørende mens der bliver skiftet lorteble. Ofte lykkes det ikke, og så skriger hun bare.

Er det tigerspringet? har jeres børn været sådan? Hun har altid været "svær" - dvs hun har aldrig været den nemme baby, men altid hende som skreg ude og ikke ville holdes af folk. Men vi har også haft gode perioder, især efter 6 måneders alderen. Der blev hun markant nemmere og sødere. Men de sidste 4-5 uger har været vanvittig hårde.

Det gør mig rigtig ked af det, fordi der er en lille stemme i mit hoved, som fortæller mig at det er min skyld. Fordi jeg sammenligner med med andre og ser folk med nemme, glade, grinende babyer. Og så har jeg sådan en sur baby, der kun er glad hvis tingene bliver gjort på den helt rigtig måde. Hele tiden. Tænk hvis hun bliver ved med at være sådan. Og hvordan skal vores parforhold holde til det! Jeg føler at jeg må gøre noget forkert.

For 2 pr siden ku’ det være mig der havde skrevet dit indlæg. 

Vores mindste datter har også altid været “svær”. Sov ikke, kunne ikke holde af ande, ville ikke køre bil, ville ikke skiftes etc. etc. etc. 

Hun blev tjekket fra hoved til rumpet i alke afskygninger. Der var intet. Det er simpelthen bare hendes personlighed. 

Det vendte da hun var lidt over et års tid, så kunne man bedre kommunikere med hende. Jeg brugte en del tegn til tale, det var helt kanon.  

I dag så er hun som 3 årig helt “normal”.  stadig med stort temperament, men med faste rammer og klare regler, så trives hun stort. Huner ikke god til pludselige ting og skal helst forberedes på fx at nu skal hun tage sko på osv. Ellers så laver hun flitsbuen. Men det har vi vænnet os til. At sådan er hun.  

sessen1984 skriver:

For 2 pr siden ku’ det være mig der havde skrevet dit indlæg. 

Vores mindste datter har også altid været “svær”. Sov ikke, kunne ikke holde af ande, ville ikke køre bil, ville ikke skiftes etc. etc. etc. 

Hun blev tjekket fra hoved til rumpet i alke afskygninger. Der var intet. Det er simpelthen bare hendes personlighed. 

Det vendte da hun var lidt over et års tid, så kunne man bedre kommunikere med hende. Jeg brugte en del tegn til tale, det var helt kanon.  

I dag så er hun som 3 årig helt “normal”.  stadig med stort temperament, men med faste rammer og klare regler, så trives hun stort. Huner ikke god til pludselige ting og skal helst forberedes på fx at nu skal hun tage sko på osv. Ellers så laver hun flitsbuen. Men det har vi vænnet os til. At sådan er hun.  

Hvor er jeg glad for at du deler din erfaring med din datter, med mig. Jeg har lidt brug for at høre fra andre hvis børn har været på samme måde, for at tro på at det nok skal vende igen.

Vores datter er også blevet tjekket både af læge og ørelæge og hun er helt sund. Tilgengæld har min kæreste netop opdaget at hun har to tænder på vej, så det kan være det har været med til at gøre de sidste par uger så hårde! 

Jeg håber hun bliver lidt blidere med alderen, jeg også sikker på at det vil blive nemmere når hun kan kommunikere med os, så kan hun i det mindste fortælle hvad der er i vejen.

Anonym skriver:

Hvor er jeg glad for at du deler din erfaring med din datter, med mig. Jeg har lidt brug for at høre fra andre hvis børn har været på samme måde, for at tro på at det nok skal vende igen.

Vores datter er også blevet tjekket både af læge og ørelæge og hun er helt sund. Tilgengæld har min kæreste netop opdaget at hun har to tænder på vej, så det kan være det har været med til at gøre de sidste par uger så hårde! 

Jeg håber hun bliver lidt blidere med alderen, jeg også sikker på at det vil blive nemmere når hun kan kommunikere med os, så kan hun i det mindste fortælle hvad der er i vejen.

Det bliver helt klart nemmere med alderen. Prøv at låne nogle bøger om tegn til tale og så begynd at bruge det nu. Det er virkelig godt! Hun lærer at give udtryk for med fagter, før hun får et egentligt sprog. 

Men er er sindssygt hårdt. Det er først nu hvor hun er 3 år jeg føler at jeg igen får lidt luft. 

Vores første var piece of cake, så jeg blev pænt overrasket over at børn kunne være stik modsat.  Tænker tit på, at dender “aftale” om at man ikke må gå fra hinanden før barnet er 3 år er en god plan.. for hold k... det har været 3 hårde år.