Min datter er svær

Hej alle damer.

I har altid været så gode til at komme med råd og erfaring når jeg har oprettet debatter, så nu skriver jeg igen. Beklager at jeg er anonym, jeg har bare lige brug for at skrive uden brugernavn

Jeg har en datter, som lige er fyldt 10 måneder, sammen med min kæreste. Hun er rigtig, rigtig svær for tiden. Hun vil ikke spise, og bliver sur fordi hun er sulten. Hun vil ikke ud og skriger helt hysterisk i barnevognen indtil hun bliver taget op. Så jeg kan ikke tage hende nogle steder hen i den. Hun vil heller ikke køre i bil, hvis ikke jeg er med på bagsædet.

Egentlig er hun bare "sur" det meste af dagen, sådan hele tiden lidt tvær. Har hun fået spist godt, kan hun godt være i nogenlunde humør i et par timer. Men der er ikke mange smil fra hende og de forkerte ting får hende helt op og ringe. Puslebordet er bare det værste vi kan udsætte hende for, medmindre vi får en leg i gang og kan holde den kørende mens der bliver skiftet lorteble. Ofte lykkes det ikke, og så skriger hun bare.

Er det tigerspringet? har jeres børn været sådan? Hun har altid været "svær" - dvs hun har aldrig været den nemme baby, men altid hende som skreg ude og ikke ville holdes af folk. Men vi har også haft gode perioder, især efter 6 måneders alderen. Der blev hun markant nemmere og sødere. Men de sidste 4-5 uger har været vanvittig hårde.

Det gør mig rigtig ked af det, fordi der er en lille stemme i mit hoved, som fortæller mig at det er min skyld. Fordi jeg sammenligner med med andre og ser folk med nemme, glade, grinende babyer. Og så har jeg sådan en sur baby, der kun er glad hvis tingene bliver gjort på den helt rigtig måde. Hele tiden. Tænk hvis hun bliver ved med at være sådan. Og hvordan skal vores parforhold holde til det! Jeg føler at jeg må gøre noget forkert.

hvordan med tænder?

vores søn havde de vildeste skrigeture da han begyndte at tænderne skulle bryde igennem...

ellers er der desværre ikke så mange gode råd...

hold ud det bliver nemmere..

kan sagtens være et tigerspring...

måske overvej at lade være med at have for mange aktiviteter udenfor hjemmet i en periode? hvis hun lige er startet i inst/dagpleje så kan det også være fordi det er for overvældende med flere ting på samme tid..

Wampires skriver:

hvordan med tænder?

vores søn havde de vildeste skrigeture da han begyndte at tænderne skulle bryde igennem...

ellers er der desværre ikke så mange gode råd...

hold ud det bliver nemmere..

kan sagtens være et tigerspring...

måske overvej at lade være med at have for mange aktiviteter udenfor hjemmet i en periode? hvis hun lige er startet i inst/dagpleje så kan det også være fordi det er for overvældende med flere ting på samme tid..

Tak for dit svar

Det har virket som om, i laaang tid, at der er tænder på vej. Hun har de to i undermunden. Men der er ikke sket mere. Det kan dog sagtens være at de er undervejs og at det kulminerer med et tigerspring.

Hun er ikke startet i institution endnu, heldigvis! der går lige 1,5 måned endnu, så jeg håber at hun er mere medgørlig på det tidspunkt

Vores datter på 9 måneder er også pænt utilfreds det meste af tiden. Det har hun stort set altid været. Folk har nævnt tigerspring osv, men i så fald er det et meget langt tigerspring! 

Astoria skriver:

Vores datter på 9 måneder er også pænt utilfreds det meste af tiden. Det har hun stort set altid været. Folk har nævnt tigerspring osv, men i så fald er det et meget langt tigerspring! 

Det er lidt det samme hos os. Jeg kan bare ikke holde ud hvis hun altid vil være et surt barn, det er så hamrende deprimerende. Jeg har lyst til at græde hver gang, hun endnu engang har fået skrigeflip når vi er ude med hende.

Hun lyder præcis som min yngste datter var. Her var det så slemt at vi ikke tog hende med ud til sidst vis vi skulle til fødselsdag eller andet vigtigt blev hun passet hos min mor. 

Hun havde osse kolik og skreg konstant det var så pisse hårdt. 

Det stoppede først  da hun blev 13 mdr ca. 

Nu er hun 2 år og den gladeste lille pige men dog osse en bestemt lille dame der ved hvad hun vil  

Min søn var også et ''svært'' barn. Ville ikke holdes af nogen andre end mor og far, og skreg hvis bare folk sagde hej til ham i klapvognen eller barnevognen når vi var ude. Mødregruppe var et helvede. Han ar mavesur konstant i et ar måneder fra han var 8-10 måneder. Det var virkelig hårdt ! Jeg var virkelig nervøs for alt muligt, men pludselig vendte det. Det skete stille og roligt efter han startede i dp da han var 11 måneder. I dag er han 2 år, og er stadig en dreng med fuld kraft på. Han ved præcis hvad han vil og ikke vil, og vil lærer alt selv. Han er enormt hurtig til at lære, og vi har bare måtte acceptere det. Han er altid let til grin og smiler stort set altid. Meget anderledes end vi havde regnet med. Vi prøver at følge med, og lærer ham at gøre det meste selv. Han taler super flot så det er blevet nemmere at afværge situationer hvor han bliver frustreret osv. Kan ikke give så mange råd, andet end at det bliver bedre. Nogle børn er bare meget bestemte ��

anna111 skriver:

Hun lyder præcis som min yngste datter var. Her var det så slemt at vi ikke tog hende med ud til sidst vis vi skulle til fødselsdag eller andet vigtigt blev hun passet hos min mor. 

Hun havde osse kolik og skreg konstant det var så pisse hårdt. 

Det stoppede først  da hun blev 13 mdr ca. 

Nu er hun 2 år og den gladeste lille pige men dog osse en bestemt lille dame der ved hvad hun vil  

Hvor er jeg glad for at høre om andre der har oplevet det samme. Og at det har ændret sig

Vores datter havde også kolik. Så hun var sur fra fødslen.

Dejligt at din datter blev mere glad med alderen, jeg håber så meget at det samme sker med vores. Hun må gerne fortsætte med at være en bestemt pige, bare hun også vil være glad

Anonym skriver:

Hvor er jeg glad for at høre om andre der har oplevet det samme. Og at det har ændret sig

Vores datter havde også kolik. Så hun var sur fra fødslen.

Dejligt at din datter blev mere glad med alderen, jeg håber så meget at det samme sker med vores. Hun må gerne fortsætte med at være en bestemt pige, bare hun også vil være glad

Har du fået tjekket ører og evt. for refluks?

Fra min datter var 4 måneder til hun var 16 måneder var hun også konstant pylret. Det var kun mig, der duede. Ingen - ikke engang far - kunne have hende hvis jeg var der. Det værste var at få at vide, hvor nemt og glad et barn hun var når bedsteforældrene passede eller i dagplejen, for det glade barn så jeg aldrig. 

Så en dag herhjemme valgte hun pludselig far og ikke mig. Hun løsrev sig fra mig og blev et glad barn, der ikke var sur og pylrede hele tiden. Mens det stod på hjalp det rigtig meget for mig at acceptere, at det er sådan hun er og så støtte hende så godt man kan. 

Men hold op hvor er det pisse hårdt mens det ståe på, og jeg følte mig sgu ærlig talt noget snydt, for det var jo ikke det glade, åbne barn jeg havde forestillet mig og som jeg kunne se alle de andre i mødregruppen havde.