Mor og meget mere skriver:
Men dér tænker jeg, at temmelig mange af dem, der får børn tidligt, alligevel ikke har planer og drømme om en længerevarende, videregående uddannelse. At hvis man har som mål og plan at læse medicin eller religionsvidenskab, så vil man være mere tilbøjelig til dels ikke at planlægge at blive gravid tidligt, dels at få en abort, hvis uheldet er ude.
Og så er der lidt hønen eller ægget over det - jeg havde efter gymnasiet en brændende lyst til at blive mor inden alt for mange år, og da jeg vægtede det så højt, var det medvirkende til, at jeg valgte universitetet fra og tog fire år på lærerseminariet i stedet. Absolut ikke som et trist kompromis - jeg elskede studiet og er verdens gladeste skolelærer - men ud fra tanker om, hvordan jeg bedst så mig selv forene ønsket om børn og uddannelse. Da jeg så først var i gang med studiet, blev jeg helt afgjort også inspireret af mine mange medstuderende, der fik børn undervejs, så jeg valgte at få mit første barn midtvejs i studiet, 22 år gammel.
Når jeg møder gamle elever, der har fået børn meget tidligt, er det yderst sjældent dem, jeg ville have spået, skulle have en universitetsuddannelse alligevel. Jeg mødte en undtagelse forleden - hun er 27, antropolog og mor til en 5-årig - men generelt er det et andet billede.
Men faktum er at man kan beskytte sig nok så meget og stadig ende som mor før end planlagt.
Synes desværre du generaliserer lidt i dit svar om at man oftest bliver mor tidligt hvis man som udgangspunkt ikke ønsker en lang uddannelse!
Jeg kommer fra en social belastet familie og INGEN troede på min evner indenfor uddannelse, jeg havde en drøm om at blive anklager og jeg beskyttede mig med både p-piller og kondom og endte som ung mor alligevel. Jeg var 20 og først der fandt man ud af at p-piller nærmest havde modsat effekt på mig.
Alle mente mit barn ville blive taget for en pige som mig kunne da ikke varetage et barn ud fra de forudsætninger jeg havde haft hjemmefra.
Jeg blev ikke anklager, men til gengæld har jeg en finansøkonom og snart er jeg færdig som social og sundhedsassistent fordi jeg fandt ud af at kontorarbejde slet ikke var for mig, og ikke mindst har jeg stadig mit barn.
Nogengange er det dem man forventer mindst af der opnår mest, netop fordi man kæmper af røv til for at bevise det modsatte af hvad folk tror!
Derudover er nogen af dem jeg gik i folkeskole og gymnasiet med endt med erhvervsuddannelser eller slet ingen uddannelser trods helt andre forventninger til dem.
Kan kun sige at man ikke skal dømme bogen ud fra omslaget!
