Tror du skal forsøge at udvide dit perspektiv.
Jeres barn skal jo ikke hedde noget den ene af jer ikke kan li uanset hvor meget den anden så elsker det.
At droppe mellemnavnet ville jeg passe på med. Alle mine søskende har mellemnavnet men jeg har ikke. De kunne ikke blive enige.. præcis som jer. Men da jeg var mindre følte jeg mig bare ikke lige så særlig som de andre fordi jeg havde jo ikke et ekstra navn.
Hvis du nu siger til dig selv at det altså ikke bliver hverken dit eller hans navn punktum og så begraver den mentalt kan det jo være at der åbner sig muligheder op. Lige pt vil ingen navne være gode nok fordi du har sat dig fast.
Personligt ville jeg have valgt Johanne fordi: du skriver at du elsker navnet, du skriver I var enige om navnet. Så hvorfor ikke det som mellem navn?
Alternativt kunne I jo søge på nettet efter navne der minder om din datters mellemnavn, så der var noget lighed. Eller noget med betydningen af et givent navn, så det ikke var selve navnet men betydningen..
Og så behøver navnene jo ikke passe perfekt sammen med mindre I i det daglige bruger begge navne. Så er det jo bare et ekstra navn. Vores børn hedder noget meget atypisk til fornavn og så meget traditionelt til mellemnavn fordi mellemnavnet er efter mine forældre: Shila Majbritt og Milo Erling. Kan bestemt ikke li navnet Erling men elsker det det repræsentere så derfor betyder det ikke så meget og han bliver jo bare kaldt Milo
Til slut må jeg lige spørge: hvad skal det betyde at din mand ikke skal bestemme hver gang? Hvis han kommer med et brand godt navn er det vel ligemeget om han fandt det eller om du gjorde?
Anmeld
Citér
