Kørekort en nødvendighed?

Miti's mama skriver:

Jeg tog kørekort i en alder af 30 år, da jeg var på barsel med nummer 2. Der var slet ingen problemer, jeg følte derimod at jeg havde god tid til det. Min pige var 5 mdr da jeg startede.

Så du fik den lille passet?

B&J skriver:

Ikke ud over folk siger tit ej hvordan kan du leve uden bil. 

Men ja det har jeg jo gjordt og min søn tager ikke skade af at går eller cykel i skole pakke ham godt ind i tøj når der er koldt regntøj når der regner selv da vi trillede i barnevogn eller han sad bag på min cykel 

Hehe, jeg er startet i en ny klasse i dag, og det er sjovt hvordan alle de unge kører til skole  

jeg tror jeg er ret meget til at ville vente med kørekortet. 

Perle1 skriver:

Hehe, jeg er startet i en ny klasse i dag, og det er sjovt hvordan alle de unge kører til skole  

jeg tror jeg er ret meget til at ville vente med kørekortet. 

Så syntes jeg du skal vente det er noget man altid kan få 

Perle1 skriver:

Så du fik den lille passet?

Ja, klasserne lå om aftenen, og køretimer kunne jeg få aften og i weekenden. Så det var ikke noget problem.

Jeg fik først kørekort da jeg var 27.

Mine forældre ville ikke give kørekort da jeg blev 18 og dengang boede jeg i en stor by, så det var nemt enten at cykle til alting eller tage bussen. Så behovet var der aldrig rigtigt.

Så flyttede jeg til vandkantsdanmark og de første mange år jeg boede her havde jeg stadig ikke kørekort, men det betød også jeg var meget begrænset fordi den offentlige transport her er rigtig dårlig. Så da jeg var færdiguddannet og havde fået job så tog jeg kørekort og fik mig en bil. Men her hvor jeg bor er bil og kørekort næsten heller ikke til at undvære.

Men havde jeg stadig boet i samme by som da jeg gik i gymnasiet osv, så tror jeg ikke jeg havde fået kørekort endnu og nu er jeg 31

Jeg fik kørekortet da den ældste var ca 1 år.

Jeg begynte, mens jeg var gravid, men nåede ikke at tage prøven, før fødslen. 

Det var ikke noget problem at tage køretimer, selvom jeg havde baby. Jeg fik lagt dem på tidspunkter, hvor min mand kunne være hjemme.

Her, hvor vi bor, er offentlig transport meget begrænset, så et kørekort er en fordel. Men sålænge manden var der, var det ikke noget problem. Han kørte gerne, når jeg havde behov. Det var først, da han flyttede ud, at jeg virkelig fik brug for det. Som  alenemor på et sted med dårlig offentlig transporttilbud bør man absolut have kørekort.

Perle1 skriver:

Vildt at du kunne få dit kort under barsel! Jeg bor 1 time fra bedsteforældrene, så jeg vil ikke kunne få min søn passet, da de skal have en hverdag til at fungere med  fultidsjobs.

Det var også et kæmpe puslespil der skulle gå op ! Men det gik med en blanding af en fleksibel kørelære, at min kæreste i den periode tog mange eftermiddag og aften vagter og hjælp fra hans søster om eftermiddagen. 

Jeg har kørekort - Jeg kører ALDRIG bil. 

Jeg tog kørekort da jeg var omkring 20. Jeg skulle selv betale og tog det først, da jeg følte jeg havde et behov. 

På det tidspunkt flakkede jeg lidt fra det ene ufaglærte job til det andet. Med kortet i hånden kunne jeg søge flere stillinger. 

Men jeg har ikke kørt bil mere end max 3 gange, siden jeg fik kørekort. Jeg er for længst nået dertil, hvor jeg godt ved at jeg ikke kan køre bil. Det blev ligesom aldrig rutine.

Jeg er nu 35. Vi har bil og min mand kører den. Jeg tager offentlig transport, cykler eller går. 

En overgang havde vi ingen bil, og det fungerede også fint. 

Mit råd til dig: 

Hvis du tager kørekortet, så husk at køre bil. Det skal en overgang være dig der kører ALLE steder hen. I Ikea, til lægen, på besøg osv. 

Og hvis du ikke tror på at du får kørt med kortet i hånden, så lad være med at bruge flere penge på det. Det kan godt lade sig gøre ikke at køre bil, hvis I bor et sted hvor du ikke får behov for det i hverdagen.

serinasmor skriver:

Jeg har kørekort - Jeg kører ALDRIG bil. 

Jeg tog kørekort da jeg var omkring 20. Jeg skulle selv betale og tog det først, da jeg følte jeg havde et behov. 

På det tidspunkt flakkede jeg lidt fra det ene ufaglærte job til det andet. Med kortet i hånden kunne jeg søge flere stillinger. 

 

Men jeg har ikke kørt bil mere end max 3 gange, siden jeg fik kørekort. Jeg er for længst nået dertil, hvor jeg godt ved at jeg ikke kan køre bil. Det blev ligesom aldrig rutine.

Jeg er nu 35. Vi har bil og min mand kører den. Jeg tager offentlig transport, cykler eller går. 

En overgang havde vi ingen bil, og det fungerede også fint. 

 

Mit råd til dig: 

Hvis du tager kørekortet, så husk at køre bil. Det skal en overgang være dig der kører ALLE steder hen. I Ikea, til lægen, på besøg osv. 

 

Og hvis du ikke tror på at du får kørt med kortet i hånden, så lad være med at bruge flere penge på det. Det kan godt lade sig gøre ikke at køre bil, hvis I bor et sted hvor du ikke får behov for det i hverdagen.

 

 

 

 

Tak for at dele din erfaring.

Det var mere tanken om at jeg skulle droppe det nu hvor jeg allerede har brugt lidt flere penge, end andre (grundet prøve som er dumpet, og en lægeerklæring der udløb) 

En del af at blive voksen er jo, at man træffer de beslutninger, som man selv synes er bedst for en 

Og  så er en del af mig også bange for, hvad andre vil mene i forhold til min beslutning  ved ikke om jeg er helt klar til at modtage kommentarer osv..

Jeg tog kørekort, mens jeg var på barsel og det fungerede fint - jeg havde teori timer en gang om ugen, og der tog far sig af hende, med enkelte undtagelser og så havde jeg den bette med til køretimerne uden problem. Min kørelærer var sød til at køre hjem til os, og vi sluttede altid hjemme hos mig. 

De eneste gange hun ikke var med, var til prøverne. Selvom tiden er knap, kan det godt indrettes, så det passer.