Jeg er misbruger

Du har taget det første - og vigtigste - skridt ved at erkende, at du har et problem.

Næste skridt bliver at bede om hjælp. Fortæl det til din mand - uanset hvor svært det er. Tro på, at han vil støtte dig.

Udover lægen så vil jeg anbefale dig at tage kontakt til en misbrugskonsulent og foreningen "Anonyme alkoholikere". 

Der er hjælp at hente. Der er ingenting at skamme sig over. Det vigtigste er, at du får hjælp, inden problemerne vokser sig endnu større.

Jeg har ikke selv haft et alkoholproblem, men kender til det som pårørende.

Jeg synes bestemt også at det er flot at du har taget det første skridt. Som du selv ved så har du brug for hjælp. Den uro du har i kroppen og i hovedet har jeg selv haft og har det stadig lidt. Min var pga. Stress og depression. Der er hjælp at hente. 

Nu bliver jeg nok ikke populær. Men ingen nævner noget om din alkohol forbrug og dine børn. Jeg bliver så bekymret når du siger du drikker en flaske alkohol og så henter du dine børn. Hvem Søren er de pædagoger i dine børns børnehave. Kan de ikke lugte alkohol. De må ikke udlevere børn til berusede forældre.

Jeg går også udfra at du drikker når du er alene med dine børn. For dine børns skyld tag til lægen. Og få hjælp. Er selv pædagog og har set hvad alkohol gør ved folk og ved deres børn. Reagere nu - før der sker noget og før de bliver forsent. Du vil nok aldrig skade dine børn med vilje, men når du drikker så er du ikke dig selv. Red din børns fremtid- søg hjælp ❤️ 

Jeg tænker også at du skal udredes for noget psykisk. Måske er din konstante indre uro tegn på ADHD. 

Mange med en diagnose selvmedicinerer sig enten med stoffer eller alkohol, men hvis man finder årsagen og behandler den med korrekt medicin vil behovet for at være sløvet af stoffer eller alkohol forsvinde. 

Er der en opdatering fra TS?

kunne være fedt hvis man fandt ud af om der skete mere?

jeg har været ind og ud af forskellige afhængigheder... sukker, chokolade, alkohol, salt...

og også fordi jeg blev bange for mig selv og at jeg ikke kunne styre det at spise/drikke helt at stoppe med at spise...

jeg fik aldrig hjælp og er ikke sikker på hvor mange der opdagede det undervejs.. men jeg ved hvad det gjorde ved mig selv...

jeg kan kun sige at jeg virkelig håber på at TS har fået hjælp... jeg ville ønske jeg havde været så stærk at bede om det dengang..

for den dag i dag har jeg stadig problemer i perioder hvor det hele strammer til...

Wampires skriver:

Er der en opdatering fra TS?

kunne være fedt hvis man fandt ud af om der skete mere?

 

jeg har været ind og ud af forskellige afhængigheder... sukker, chokolade, alkohol, salt...

og også fordi jeg blev bange for mig selv og at jeg ikke kunne styre det at spise/drikke helt at stoppe med at spise...

jeg fik aldrig hjælp og er ikke sikker på hvor mange der opdagede det undervejs.. men jeg ved hvad det gjorde ved mig selv...

jeg kan kun sige at jeg virkelig håber på at TS har fået hjælp... jeg ville ønske jeg havde været så stærk at bede om det dengang..

for den dag i dag har jeg stadig problemer i perioder hvor det hele strammer til...

Kan du ikke søge noget hjælp, selv om noget af det er længe siden ? Eller måske bare snakke det igennem med en god veninde ?

Jeg tror, der er flere, end man lige regner med, der er afhængige af et eller andet.

Tommelise skriver:

Kan du ikke søge noget hjælp, selv om noget af det er længe siden ? Eller måske bare snakke det igennem med en god veninde ?

Jeg tror, der er flere, end man lige regner med, der er afhængige af et eller andet.

jeg kommer aldrig derud igen :)

jeg har nemlig venidner der griber mig allerede inden det bliver slemt og en kæreste der er meget obs på mig..

jeg er slet ikke i tvivl om at der er mange der har problemer :)

jeg har ikke overskuddet til at skulle gå til samtaler for synes livet er rimelig hektisk allerede, og det vigtigste for mig er tilbring tid med min familie.. det er netop når det er truet at det går i hårdknude.. jeg starter med trøstespisning og så opdager min kæreste det og så får vi en snak om jeg er ok og så finder vi en løsning sammen og jeg stopper igen.. tager højest 4 uger sammenlagt... ofte opdager kæresten det allerede før det bliver et problem og tager det ved hornene og siger: kom skat nu sætter vi os sammen og hygger eller noget i den retning :)

Wampires skriver:

jeg kommer aldrig derud igen :)

jeg har nemlig venidner der griber mig allerede inden det bliver slemt og en kæreste der er meget obs på mig..

jeg er slet ikke i tvivl om at der er mange der har problemer :)

jeg har ikke overskuddet til at skulle gå til samtaler for synes livet er rimelig hektisk allerede, og det vigtigste for mig er tilbring tid med min familie.. det er netop når det er truet at det går i hårdknude.. jeg starter med trøstespisning og så opdager min kæreste det og så får vi en snak om jeg er ok og så finder vi en løsning sammen og jeg stopper igen.. tager højest 4 uger sammenlagt... ofte opdager kæresten det allerede før det bliver et problem og tager det ved hornene og siger: kom skat nu sætter vi os sammen og hygger eller noget i den retning :)

Dejligt at I kan tale om det.