Hej
Vi har været igennem et laaaaangt behandlingsforløb (med et par lange pauser) som endte efter 12 år med vores første reelle IVF forsøg på Hvidovre hospital, som resulterer i en lille prinsesse om ca. 1 uges tid 
Det allerførste forsøg som ikke tæller med Hvidovres krav (man har jo kun 3 forsøg) endte ikke med nogle æg, så der var ingen at sætte op.
Det har været utroligt hårdt og til sidst havde jeg slet ikke lyst til at komme igang igen fordi jeg var så bange for at det skulle mislykkedes. Heldigvis gjorde vi det dog, for det havde jo en lykkelig udgang.
På Hvidovre har de været helt utrolig søde og rigtig gode til at tale med en hvis man havde brug for det. De havde altid god tid når man kom til behandlinger og jeg følte aldrig at de bare ville have mig ud ad døren fordi der var mange andre der skulle til.
Du starter med at komme ind og så finder I sammen ud af hvilken behandling du skal have (lang eller kort) der vil være en masse materiale du skal læse. Når det er fastlagt får du info om de hormoner du skal have og hvordan og hvornår du skal tage dem. Du får også info om (gjorde jeg i hvert fald, og ellers spørg efter det) kronikertilskud som vil gøre det billigere at købe alle hormonerne. Jeg kan ikke helt huske hvor meget jeg gav for hormonerne, men vi er et sted mellem 1.000 og 2.000 pr. gang tror jeg nok.
Det værste for mig var at skulle stikke mig selv hver aften, men mærkeligt nok vænner man sig til det ret hurtigt
og til sidst bliver det bare en af de ting der skal gøres.
Mit "andet" IVF forsøg var en lang-behandling som først skulle sætte mig kunstigt i overgangsalderen for derefter at starte mig op fra "bunden" af. Da det var gjort fik jeg hormonerne til stimulering af æggene og kom ind på hospitalet et par gange for at de kunne holde øje med hvor store æggene blev.
Da ægene var store nok, fik jeg tid til ægudtagning. Man kommer ind om morgenen og får en beroligende pille og får lagt et drop til smertebehandling i forbindelse med ægudtagningen. Så kommer man ind på "stuen" og møder de ret mange mennesker der er med til at køre showet. Lægen suger en enkelt ægblære af gangen (det hele foregår fra skeden) og giver det videre til en laborant som højt siger om der er et æg eller ej, hvis ikke suger han blæreren igen. Og sådan fortsætter det indtil han har undersøgt alle ægblærerne og fået alle æggene ud.
Samme morgen har manden afleveret sæden som bliver renset og gjort klar til de æg man får taget ud.
Så kommer man hen et sted og ligger og slapper af og bliver tjekket inden man får lov at køre hjem.
2 dage senere skal man komme tilbage til ægoplægning og der får man af vide hvor mange af de æg man har fået taget ud som rent faktisk er gode nok til at sætte op eller fryse ned.
Som udgangspunkt får man kun sat et æg op den første gang, med mindre at æggene er af lidt dårligere kvalitet, så kan man måske få sat to op. Resten, hvis der er nogle, bliver frosset ned til senere brug.
Har man æg der er frosset ned, kan man undgå at tage nogle af hormonerne til næste forsøg, hvis det bliver nødvendigt. Desuden går æg der er frosset ned, uden om proceduren der siger, at man kun kan få hjælp til behandling hvis man ikke har børn sammen. Det betyder jo så at man med frosne æg godt kan få barn nr. to hvis man vil det.
Efter ægoplægningen kommer den meget lange ventetid (ca. 14 dage) hvor man endelig en dag skal ud op hospitalet og få taget en blodprøve og senere samme dag, skal ringe til hospitalet og få af vide om man er gravid. 
Jeg lider af PCOS og det er derfor jeg har været i behandling. Håber du fik lidt ud af min meget lange fortælling, sjovt nok er det allerede svært at huske det hele selv om det ikke er så længe siden.
Du er velkommen til at skrive til mig, hvis der er noget du vil have uddybet eller har andre spørgsmål.
Knus Trine 37+6
