Hvad så efter jeg er gået fra ham?

Er anonym da det er et meget følsomt emne for mig. 

Men som det er nu kan jeg ikke blive sammen med min mand. Der er mange årsager som jeg i alt for mange år har været for tolerant med, som jeg ikke længere kan se gennem fingre med. Det begyndt at gå ud over vores børn... 

min mand har altid haft et stort temperament (aldrig voldelig) men bander højt og taler groft, hvilket hvis jeg skal være ærlig altid har skræmt mig lidt. Nu. Har han flyttet fokus fra kun mig til også at kører på børnene. Et eksempel, vores store pige er lige vågnet og vi har lidt travlt (synes jeg ikke må gå ud over børnene), han starter med at kommentere hårdt på hvordan den store spiser ... (hun tog meget små bider, men er jo også lige vågnet). Derefter siger han “drop det, tag tøj på og spis bagefter...” (hård tone og meget vred i stemmen). Dette sker dagligt at han kører på hvordan hun spiser bl.a. (Sid ordentligt, luk munden, spis lidt hurtigere osv. Det værste er det begyndt at smitte af på mig. Er bange for vi ender med at give hende en spiseforstyrrelse...) 

Kunne godt komme med flere eksempler, men har heller ikke lyst til ag hænge ham ud.

Nu mit spørgsmål, hvad gør jeg? Hvor starter man henne? Hvordan kan jeg få dem afleveret om morgenen uden bil til tiden når den ene går i skole 15 min væk i en retning og den anden i børnehave 15 min den anden retning??? Jeg har ikke råd til bil som situationen er nu. 

Hvad med økonomien. Hvordan kan jeg få det hele til jeg alt til at løbe rundt med en pludselig halvering i økonomien?

Håber nogle kan hjælpe mig lidt. 

Er anonym da det er et meget følsomt emne for mig. 

Men som det er nu kan jeg ikke blive sammen med min mand. Der er mange årsager som jeg i alt for mange år har været for tolerant med, som jeg ikke længere kan se gennem fingre med. Det begyndt at gå ud over vores børn... 

min mand har altid haft et stort temperament (aldrig voldelig) men bander højt og taler groft, hvilket hvis jeg skal være ærlig altid har skræmt mig lidt. Nu. Har han flyttet fokus fra kun mig til også at kører på børnene. Et eksempel, vores store pige er lige vågnet og vi har lidt travlt (synes jeg ikke må gå ud over børnene), han starter med at kommentere hårdt på hvordan den store spiser ... (hun tog meget små bider, men er jo også lige vågnet). Derefter siger han “drop det, tag tøj på og spis bagefter...” (hård tone og meget vred i stemmen). Dette sker dagligt at han kører på hvordan hun spiser bl.a. (Sid ordentligt, luk munden, spis lidt hurtigere osv. Det værste er det begyndt at smitte af på mig. Er bange for vi ender med at give hende en spiseforstyrrelse...) 

Kunne godt komme med flere eksempler, men har heller ikke lyst til ag hænge ham ud.

Nu mit spørgsmål, hvad gør jeg? Hvor starter man henne? Hvordan kan jeg få dem afleveret om morgenen uden bil til tiden når den ene går i skole 15 min væk i en retning og den anden i børnehave 15 min den anden retning??? Jeg har ikke råd til bil som situationen er nu. 

Hvad med økonomien. Hvordan kan jeg få det hele til jeg alt til at løbe rundt med en pludselig halvering i økonomien?

Håber nogle kan hjælpe mig lidt. 

 

Først et kram til digda jeg forlod min ældste datters far var det af samme årsag som du beskriver.... hvor gammel er din ældste datter?? Måske hun kan cykle selv? 

Det har jo nogle omkostninger at blive skilt og en af dem kan være at man ikke er i stand til at servicere sine børn i samme omfang som før! Jeg var eksempel på nedsat tid inden skilsmisse, dethavde jeg ikke råd til efter. 

Omring økonomi så kan man søge enlig forsørger tillæg, særligt børnetilskud. Boligstøtte hvis du bor i lejebolig, og friplads til daginstitution. Hvis du er i arbejde stiger dit beskæftigelsesfradrag, og medmindre i aftaler andet så kommer der børnebidrag fra far. 

Men en skilsmisse har en masse omkostninger både for dig men allermest for jeres børn. Måske skal der kæmpes lidt mere for jer <3 parterapi måske?? 

Anonym skriver:

Er anonym da det er et meget følsomt emne for mig. 

Men som det er nu kan jeg ikke blive sammen med min mand. Der er mange årsager som jeg i alt for mange år har været for tolerant med, som jeg ikke længere kan se gennem fingre med. Det begyndt at gå ud over vores børn... 

min mand har altid haft et stort temperament (aldrig voldelig) men bander højt og taler groft, hvilket hvis jeg skal være ærlig altid har skræmt mig lidt. Nu. Har han flyttet fokus fra kun mig til også at kører på børnene. Et eksempel, vores store pige er lige vågnet og vi har lidt travlt (synes jeg ikke må gå ud over børnene), han starter med at kommentere hårdt på hvordan den store spiser ... (hun tog meget små bider, men er jo også lige vågnet). Derefter siger han “drop det, tag tøj på og spis bagefter...” (hård tone og meget vred i stemmen). Dette sker dagligt at han kører på hvordan hun spiser bl.a. (Sid ordentligt, luk munden, spis lidt hurtigere osv. Det værste er det begyndt at smitte af på mig. Er bange for vi ender med at give hende en spiseforstyrrelse...) 

Kunne godt komme med flere eksempler, men har heller ikke lyst til ag hænge ham ud.

Nu mit spørgsmål, hvad gør jeg? Hvor starter man henne? Hvordan kan jeg få dem afleveret om morgenen uden bil til tiden når den ene går i skole 15 min væk i en retning og den anden i børnehave 15 min den anden retning??? Jeg har ikke råd til bil som situationen er nu. 

Hvad med økonomien. Hvordan kan jeg få det hele til jeg alt til at løbe rundt med en pludselig halvering i økonomien?

Håber nogle kan hjælpe mig lidt. 

 

I starter med at finde ud af hvor i skal bo. Du skal være opmærksom på. At hvis du flytter. Så tilfalder børnene faren ifølge statsforvaltningen med mindre han selv går med til at du tager dem med. 

Dernæst lægger du er budget, skærer ned i unødvendige udgifter. 

Som enlig forsørger har du mulighed for at søge om forsørger tillæg. Dette gøres inde på borger.dk. 

Mht aflevering. Der må i så tidligere afsted hjemmefra om morgenen for at kunne nå skolen først med bus eller cykel også børnehaven bagefter. 

Ved jo ikk hvad du arbejder med, din indtægt, hvad i bor i osv. Men det er bestemt muligt at få det til at løbe rundt. Hvis huset/lejligheden er for dyr som enlig. Så må man i mindre. 

Håber det gav lidt svar på dine spørgsmål. 

Jeg vil blot tilføje at du altid kan tage kontakt til Mødrehjælpen, de har rådgivere der gratis kan vejlede og hjælpe dig med alt hele vejen igennem...

også selvom du ikke føler du er voldsramt fysiskt, men du er helt klart under det psykiske husk at få hjælp til at håndtere det..

Jeg har ikke selv prøvet dem endnu men har hørt rigtig mange der har fået hjælp og støtte i den svære situation...

de ved også en masse om skilsmisse osv...

Anonym skriver:

I starter med at finde ud af hvor i skal bo. Du skal være opmærksom på. At hvis du flytter. Så tilfalder børnene faren ifølge statsforvaltningen med mindre han selv går med til at du tager dem med. 

Dernæst lægger du er budget, skærer ned i unødvendige udgifter. 

Som enlig forsørger har du mulighed for at søge om forsørger tillæg. Dette gøres inde på borger.dk. 

Mht aflevering. Der må i så tidligere afsted hjemmefra om morgenen for at kunne nå skolen først med bus eller cykel også børnehaven bagefter. 

Ved jo ikk hvad du arbejder med, din indtægt, hvad i bor i osv. Men det er bestemt muligt at få det til at løbe rundt. Hvis huset/lejligheden er for dyr som enlig. Så må man i mindre. 

Håber det gav lidt svar på dine spørgsmål. 

Nej, det er ikke bare sådan, at bopælspligten automatisk tilfalder faren, hvis man selv flytter. 

Du skal kontakte Statsforvaltningen og få rådgivning hos dem!

Jeg har også haft glæde af at tale med Mødrehjælpen. 

Anonym skriver:

Nej, det er ikke bare sådan, at bopælspligten automatisk tilfalder faren, hvis man selv flytter. 

Du skal kontakte Statsforvaltningen og få rådgivning hos dem!

Jeg har også haft glæde af at tale med Mødrehjælpen. 

Sådan var det for min veninde for 6 mdr siden. Hun ville flytte fra ham og SF fortalte hende. At fordi det er HENDE der flytter. Så skal børnene blive boende hos faren. Hvis han havde smidt hende ud var sagen anderledes !!

Tusind tak for jeres svar, i ska vide jeg har læst dem, og er rigtig glad for i vil hjælpe. Har været igennem in rusjebane tur af følelse idag, men er slet ikke i tvivl om at vi ikke skal være sammen mere. Gjorde det også klart for ham i morges, men det simpelthen som om han er i en drømme verden og slet ikke hører hvad jeg siger, hvis det giver mening. 

Han ringede sågar nogle timer efter fra sit job, for at hører om han lige skulle blive og lave bil inden han kom hjem, som om intet er hændt.? 

Vi lejer af mine forældre så selvom det ikke er en udskreven regl, mener jeg det giver sig selv at jeg bliver boende her. Men pt. Kan jeg ikke se hvordan jeg kan få ham til at forstå jeg mener vi ikke KAN mere sammen og jeg ingen energi i forholdet har tilbage... 

Vores ældste datter er 7 år, så at cykle 9-10 km er nok lige voldsomt nok. ? 

Undskyld mit sene svar, men har ikke haft overskud før nu, Går og frygter han kommer hjem og “bare” ignorerede mig og mit budskab.

Anonym skriver:

Tusind tak for jeres svar, i ska vide jeg har læst dem, og er rigtig glad for i vil hjælpe. Har været igennem in rusjebane tur af følelse idag, men er slet ikke i tvivl om at vi ikke skal være sammen mere. Gjorde det også klart for ham i morges, men det simpelthen som om han er i en drømme verden og slet ikke hører hvad jeg siger, hvis det giver mening. 

Han ringede sågar nogle timer efter fra sit job, for at hører om han lige skulle blive og lave bil inden han kom hjem, som om intet er hændt.? 

Vi lejer af mine forældre så selvom det ikke er en udskreven regl, mener jeg det giver sig selv at jeg bliver boende her. Men pt. Kan jeg ikke se hvordan jeg kan få ham til at forstå jeg mener vi ikke KAN mere sammen og jeg ingen energi i forholdet har tilbage... 

Vores ældste datter er 7 år, så at cykle 9-10 km er nok lige voldsomt nok. ? 

Undskyld mit sene svar, men har ikke haft overskud før nu, Går og frygter han kommer hjem og “bare” ignorerede mig og mit budskab.

 

Der er ikke andet end at når børnene er puttet og så sætte dig ned og forklare ham det. Forstår han det stadig ikke, så ville jeg nok have en af mine forældre med eller en veninde og så forklare det igen.

Anonym skriver:

Sådan var det for min veninde for 6 mdr siden. Hun ville flytte fra ham og SF fortalte hende. At fordi det er HENDE der flytter. Så skal børnene blive boende hos faren. Hvis han havde smidt hende ud var sagen anderledes !!

Så skulle din veninde have taget fat en advokat og gået i Statsforvaltningen med det. For så firkantede er reglerne ikke. Børnene skal heller ikke være særligt store, før de skal høres i de sager, hvor forældrene er uenige om samvær.

Vi flyttede dog begge fra vores hus, men blev boende i nærområdet de første par år - indtil jeg flyttede hjem til den by, hvor mine forældre bor. Og jeg fik børnene med mig.

Statsforvaltningen tilbyder i øvrigt gratis konfliktmægling til skilsmissepar - Det kan anbefales.

Anonym skriver:

Tusind tak for jeres svar, i ska vide jeg har læst dem, og er rigtig glad for i vil hjælpe. Har været igennem in rusjebane tur af følelse idag, men er slet ikke i tvivl om at vi ikke skal være sammen mere. Gjorde det også klart for ham i morges, men det simpelthen som om han er i en drømme verden og slet ikke hører hvad jeg siger, hvis det giver mening. 

Han ringede sågar nogle timer efter fra sit job, for at hører om han lige skulle blive og lave bil inden han kom hjem, som om intet er hændt.? 

Vi lejer af mine forældre så selvom det ikke er en udskreven regl, mener jeg det giver sig selv at jeg bliver boende her. Men pt. Kan jeg ikke se hvordan jeg kan få ham til at forstå jeg mener vi ikke KAN mere sammen og jeg ingen energi i forholdet har tilbage... 

Vores ældste datter er 7 år, så at cykle 9-10 km er nok lige voldsomt nok. ? 

Undskyld mit sene svar, men har ikke haft overskud før nu, Går og frygter han kommer hjem og “bare” ignorerede mig og mit budskab.

 

Du må tale med ham. Du kan evt søge om seperation, inden du taler med ham, hvis du er sikker.

Prøv at tage fat i mødrehjælpen og få rådgivning af dem til, hvad du skal gøre.

Mht din datters vej til skole. Er der ikke nogen fra hendes klasse, hun kan følges med? Jeg lærte ret hurtigt som enlig mor, at andre forældre gerne hjælper. Og jeg tager i dag også gerne andres børn med på vejen, uden det er noget problem.