Spørgsmål til Jer med mere end et barn

For mig var den store overgang fra 0 til 1 barn. Fra 1 til 2 børn var ikke lige så stor en overgang.

Med nr 2 havde vi allerede en del rutiner og erfaring inde, og næsten fra starten var ungerne fornøjet med hinandens selvskab. Nr 2 krævede ikke voksenselvskab hele tiden på samme måde som nr 1. Hvis nr 1 sad ved siden af og legede med sine egne ting var nr 2 helt ok med at ligge på sit legetæppe mens jeg lavede mad f eks.

Når de blev syge samtidig som små var det virkelig hårdt.

I dag er de begge skolebørn. Manden er flyttet, så jeg er alene om det hele. Nu kan jeg kjøre til butikken og lade dem være alene imens, fordi de er to og har selvskab og hjælper hinanden. Ingen af dem bryder sig om at være helt alene hjemme.

De vokser op sammen, skændes, leger sammen, vi hygger os sammen som en familie. Jeg fortryder ikke et sekund at vi fik nr 2.

Anonym skriver:

Hvordan får I en hverdag til at hænge sammen? 

Jeg har kun et barn på 4 år, men synes det er svært at få hverdagen til at hænge sammen med et arbejde på 37 timer, indkøb og andre huslige pligter. 

Vi overvejer nr 2, men tænker bare så bliver der mere go på og mere planlægning, lidt uoverskuelige synes jeg. 

Mig økonomien bliver også mere presset end nu. 

 

Vi har tre børn. Den ældste er 7 og går i 1. Klasse, den mellemste er 4,5 år og går i børnehave. Den sidste er 8 mdr, og starter i institution til marts.

For at tingene skal hænge sammen kræver det en hel del planlægning og specielt prioritering. Herhjemme må børnene gå til max 2 sportsgrene, for ellers bliver hverdagen simpelthen for presset (det har vi prøvet) Derudover har vi besluttet os for, at vi “kun” vil have et socialt event i weekenden - sommetider har vi været booket op hver weekend og alle dage - det kan vi som familie, ikke holde til. 

Pt er jeg på barsel, men min kommende arbejdstid bliver formodentlig 8-16 ish. Min mand arbejder 6.30-14.30. Det betyder, at jeg altid afleverer og min mand altid henter. Det er sådan vi får tingene til at hænge sammen. 

Vi kan stadig være spontane, men de overordnede rammer, kender vi.

Jeg tænker det kommer an på flere ting.

Hvilket barn har man/får man. Nogen børn er bare nemmere end andre og nogen river også mere sygdom til sig end andre.

Så kommer det an på jeres arbejde. Hvordan med hente/bringe, for ja, selvfølgelig bliver der mere at se til med en mere.

Det samme med fritidsaktiviteter når de når en vis alder.

Og ja, det åbenlyse, økonomisk kommer man jo heller ikke uden om en stigning.

Når alt det er nævnt, så får folk jo ikke barn nr.2, 3, 4 og flere, hvis ikke fordi det var det hele værd.

Jeg kan da godt se tilbage og savne det luksus ved kun at have én, men samtidig elsker jeg at se mine piger sammen, og jeg er sikker på at det de to får sammen, er mere værdsat end mine egostunder

Vi har to skønne drenge med stort D. De er 4,1 år og 2,7 år. Det er 17 mdr. mellem dem. Vi elsker at have to børn og vi elsker de er så tæt på hinanden. Vi elsker vores drenge og det liv vi har. Når det så er sagt,så skal vi heller ikke have flere børn. Udfordringen er, at de begge er små og afhængige samtidig og vi har kun 2 arme. De skal begge bruge meget hjælp og vil være med til det hele. Ved sygdom skal der kordineres for at kunne passe vores jobs, og til tider har de været en del syge, så det med at kører land og rige rundt til bedsteforældre og så hente igen efter job. Det nogle hårde perioder. Hente og bringe fungerer her, men de er desværre afsted fra 6.45 til ca 15.30. SådN er vores hverdag deVærre bare lige nu. De er som sagt drenge med stort D. Velopdragne, kærlige drenge, det elsker fart, ballade og gang i gaden. Nu er ham på 4 dog så stor at han kan meget selv, men det har, til tider, været hårdt, at der hele tiden var en der skulle have ens opmærkspmhed. Så vi har fx prioriteret børne og familietid og så er vores byggeprojekt af hus gået i dvale. De sover ikke samtidig og nogle gange sover de sent efter en typisk “barn nægter at sove kamp” så når de sover, har vi voksenhyggetid, og så må husarbejdet vente. Vi ikke specielt gode til at kordinere og vi får ikke kun handlet en gang om ugen og lavet mad til alle dage. Vi arbejder begge fuldtid, med en del kørsel til job. Har hus og have og hund. Derfor har vi hænderne fulde. Det til tider en udfordring at få det hele til at hænge sammen, men jeg ville ikke være foruden. Hvis ønsket er to børn hos jer, så skal i gøre det. Det hele skal nok fungere, selvom det til tider er lidt kaotisk. Ting har det med at løse sig og blive en rutine. 

Thea14 skriver:

Nu er den yngste kun 3 mdr. Men jeg tænker da at det ikke bliver så meget mere stressende.

Om vi skal have et eller to børn ud af døren om morgenen, ser jeg ikke som noget der ligger meget ekstra tid på. Har søgt vuggestue tæt på storesøsters børnehave for at lette aflevering og afhentning. Om der skal købes og laves mad til 3 eller 4 ser jeg heller intet problem i.

økonomisk kommer der en ekstra institutions udgift på og så starter man forfra med bleer mm. Om ens økonomi kan det afhænger jo af den enkelte.

her arbejder far 37 timer og jeg arbejder fast 30 timer om ugen og skal samtidig dække ind ved sygdom. Mine vagter ligger oftest aften og weekend.

Med en der nu har 3, jo det bliver markant mere stressende.. Her går alle 3 lige i nærheden af hinanden så vi går ind med lillesøster og imens går de andre hen til skolen. Men der er markant flere konflikter om morgenen når de hver især kan drille hinanden, vi forældre bliver mere pressede fordi vi skal være 5 mennesker om 1 badeværelse og alle skal være klar samtidige. 

Nej maden er ikke så problematisk. Men det er fritidsinteresserne. 3 børn der hver især går til mere end 1 ting på forskellige dage. Jeg kan lige fortælle om feks mandage..

Jeg henter børn 15.45, alle 3.

Drøner derpå hjem og får den mellemste til at spise lidt mad og den store ud af døren så hun kan komme afsted til sit. Er hjemme 25 min, så skal jeg ud af døren igen med den mellemste. Det tager mig 10 min den ene vej og 10 min den anden vej. Sætter hende af. Hjem og lave mad. Så kommer den store hjem. Hun går så i bad og holder øje med maden imens jeg henter den mellemste. Derefter hjem og lave maden færdig, spise og så afsted med den store. Så kommer manden hjem og sørger for at den lille kommer i bad og den mellemste får lavet lektier. Så kommer jeg hjem igen. Hjælper med det der nu mangler, putter den lille og læser godnathistorie for den mellemste imens manden kører efter den store.

Sådan. Der gik den mandag. 

Sådan her har vi 2 dage om ugen der ser ud. De andre 2 dage (fredag er fri) er knap så pressede. 

Her er det ikke engang fodbold eller sådan noget hvor der er kampe i weekenderne. Den store går til tennis og musik. Den mellemste gymnastik og musik og den lille gymnastik. Og nej intet af det er noget de selv kan fragte sig til, så derfor er vi låst. 

Så jo.. det er markant mere presset at have flere børn.. 

MysteriousAngel skriver:

Med en der nu har 3, jo det bliver markant mere stressende.. Her går alle 3 lige i nærheden af hinanden så vi går ind med lillesøster og imens går de andre hen til skolen. Men der er markant flere konflikter om morgenen når de hver især kan drille hinanden, vi forældre bliver mere pressede fordi vi skal være 5 mennesker om 1 badeværelse og alle skal være klar samtidige. 

Nej maden er ikke så problematisk. Men det er fritidsinteresserne. 3 børn der hver især går til mere end 1 ting på forskellige dage. Jeg kan lige fortælle om feks mandage..

Jeg henter børn 15.45, alle 3.

Drøner derpå hjem og får den mellemste til at spise lidt mad og den store ud af døren så hun kan komme afsted til sit. Er hjemme 25 min, så skal jeg ud af døren igen med den mellemste. Det tager mig 10 min den ene vej og 10 min den anden vej. Sætter hende af. Hjem og lave mad. Så kommer den store hjem. Hun går så i bad og holder øje med maden imens jeg henter den mellemste. Derefter hjem og lave maden færdig, spise og så afsted med den store. Så kommer manden hjem og sørger for at den lille kommer i bad og den mellemste får lavet lektier. Så kommer jeg hjem igen. Hjælper med det der nu mangler, putter den lille og læser godnathistorie for den mellemste imens manden kører efter den store.

Sådan. Der gik den mandag. 

Sådan her har vi 2 dage om ugen der ser ud. De andre 2 dage (fredag er fri) er knap så pressede. 

Her er det ikke engang fodbold eller sådan noget hvor der er kampe i weekenderne. Den store går til tennis og musik. Den mellemste gymnastik og musik og den lille gymnastik. Og nej intet af det er noget de selv kan fragte sig til, så derfor er vi låst. 

Så jo.. det er markant mere presset at have flere børn.. 

Åh ha fritidsinteresser. Synes faktisk ikke det at tage have to børn var hårdt da de var små, 3 lidt hårdere men der var også 7 år mellem deb ældste og yngste og derfor meget forskellige interesser og rytmer. 

Men nu med 3 skolebørn - puha. Det var hårdt da jeg skulle aflevere to steder, da jeg havde to med ble, de ikke sov om natten osv. Men at få en hverdag til at hænge sammen med 3 skolebørn og to fuldtidsjob - ja der kræver en projektkoordinator, og den projektkoordinator er her hjemme mig. Min mand hjælper med alt og skal absolut ikke brokke, men han ved bare ikke hvem skal hvad hvornår, mad osv. Tilgengæld er han den der tænder bilen hver gang. Jeg kan nogle gange få er mindre nedbrud, der hvor kalenderen og logistikken bryder sammen og det går op for mig alle børn har en aftale samtidig og vi ligesom kun er 2 voksne til at få det udført - den store kan sagtens en del selv, men har fx i år gået til musical i Herlev (vi bor i Roskilde) og kan ikke nå der med bus og tog. 

Vi har som jer mandage hvor min mand skal klare det hele (jeg har egoistisk valgt at blive på arbejde til jeg skal til yoga kl 17.30) og den ene har teater kl 17 (går selv), den anden fløjte kl 16.30 og så må den mindste følge med som det tynde øl og maden har jeg lavet dagen i forvejen. 

Onsdage har vi mormor til at hjælpe fornjeg har først fri kl 17. Den ældste skal til engelsk 16-18, den mellemste til garden kl 17.30 til 18.50 og den yngste til fodbold 16.30 til 18 - nå ja og så skal jeg nå hjem og have aftensmaden klar når de to af dem kommer hjem glubende sultne 18.15.

hver dag er en klokkesnor og ja vi he så tre børn som hvis fritidsinteresser alle trækker sig ind i weekenden med foldboldkampe, ekstra øvelser og marcehering i byen og jeg er så også frivillig nogle søndage i familiearrangementer. 

Derfor også en alvorlig snak før nytår om, at vi godt må sige nej. Vores børn kan ikke leve som om de var enebørn for jeg kan snart ikke stå på benene mere især ikke efter jeg også har valgt der skal bare en smule fokus på lig selv og mit fysiske velbefindende....

men når det er skrevet, så til ts jeg elsker at hve en lille børneflok og ville ikke bytte den for ro og stod jeg foran beslutningen igen så teæf jeg præcis den samme beslutning, ja kunne endda sagtens forestille mig at have flere børn

Vi har 2 piger på 5 og 9 år. Syntes endelig ik det gjorde den store forskel i forhold til 1 mod 2 børn.

Med den "store" aldersforskel imellem pigerne, syntes jeg det har være super dejligt, at vi har ku forklare den store, hvorfor ting er, som ting er!

Vi har valgt at de kun må gå til en fritidsaktivitet om ugen, da jeg har skiftende arbejdstider, med både aften/morgen og hver anden weekende arbejde.

Vi handler ind sådan at de dage de går til noget, er det nemt aftensmad eller rugbrød, også handler vi ellers ind efter behov.

Huset "roder" gerne, også tager vi en rengøringsdag, når vi ik gider at se mere på rodet Vh Stine