Mareridt eller virkeligt?

Sagen er at min datter på 3 år er begyndt at vågne på et bestemt tidspunkt om natten/aftenen (mellem 23 og 23.30). Når hun vågner er hun meget bange og gemmer sig under dynen. Når jeg spørger hvad der er galt hvisker hun "den onde dreng kommer ind". (eller andet i samme genre, altid omkring en ond dreng der kommer ind om natten og hun er oprigtigt bange.

Det gør det så heller ikke bedre at jeg, (Hendes mor) lider af angst og nemt bliver bange. Prøver altid at være rolig og fortælle hende at der ikke er nogen dreng osv. Men wow det svært. Og er selv rædselsslagen når hun gør det... Ofte kan jeg slet ikke sove bagefter selvom vi tænder lyset i gangen og min mand ligger ved siden af os. Jeg er begyndt at tro på det hun ser pga det så markant og altid det samme. 

Hvad kan jeg gøre.? Min mand lægger sig altid bare til at sove, selvom jeg ligger vågen efterfølgende og siger det bare er mareridt og jeg er fjollet. Puha synes ikke det sjovt at have det sådan her hun gør mig virkelig bange.

Ved godt jeg bør være den stærke og bare lægge mig til at sove igen men det simpelthen umulig. Er begyndt at føle mig som en zombie pga manglende søvn. Igår lå jeg vågen til jeg hørte skraldebilen (vil tro den var omkring 5.00).

Hvad ville i gøre? Tror i på hun kan se noget vi andre ikke kan eller er det "bare" en treårigs fantasi som jeg bliver for påvirket af.?

Har tænkt på at få fat i en der kan noget med ånder, men min mand synes det noget pjat. Men holder ikke til at være vågen hver nat også pga. Frygt.

Håber nogle kan hjælpe mig med at få lidt ro på. 

Og god jul til alle. 

Sagen er at min datter på 3 år er begyndt at vågne på et bestemt tidspunkt om natten/aftenen (mellem 23 og 23.30). Når hun vågner er hun meget bange og gemmer sig under dynen. Når jeg spørger hvad der er galt hvisker hun "den onde dreng kommer ind". (eller andet i samme genre, altid omkring en ond dreng der kommer ind om natten og hun er oprigtigt bange.

Det gør det så heller ikke bedre at jeg, (Hendes mor) lider af angst og nemt bliver bange. Prøver altid at være rolig og fortælle hende at der ikke er nogen dreng osv. Men wow det svært. Og er selv rædselsslagen når hun gør det... Ofte kan jeg slet ikke sove bagefter selvom vi tænder lyset i gangen og min mand ligger ved siden af os. Jeg er begyndt at tro på det hun ser pga det så markant og altid det samme. 

Hvad kan jeg gøre.? Min mand lægger sig altid bare til at sove, selvom jeg ligger vågen efterfølgende og siger det bare er mareridt og jeg er fjollet. Puha synes ikke det sjovt at have det sådan her hun gør mig virkelig bange.

Ved godt jeg bør være den stærke og bare lægge mig til at sove igen men det simpelthen umulig. Er begyndt at føle mig som en zombie pga manglende søvn. Igår lå jeg vågen til jeg hørte skraldebilen (vil tro den var omkring 5.00).

Hvad ville i gøre? Tror i på hun kan se noget vi andre ikke kan eller er det "bare" en treårigs fantasi som jeg bliver for påvirket af.?

Har tænkt på at få fat i en der kan noget med ånder, men min mand synes det noget pjat. Men holder ikke til at være vågen hver nat også pga. Frygt.

Håber nogle kan hjælpe mig med at få lidt ro på. 

Og god jul til alle. 

Min datter da hun var omkring 3 år så altid en gammel mand på hendes værelse, men det var altid inden hun skulle sove hun snakkede om at hun ikke kunne sove fordi manden kiggede på hende, og hun fortalte mange detaljer om manden bla at han havde en traktor, det varede i et års tid. Nu er vores mindste 3 år lige om lidt og nu er han begyndt at snakke om at der er en fremmed mand og han har sjovt nok det værelse som hun havde dengang. Vi bor på en nedlagt landejendom og ham bondemanden der boede her engang han døde her, så ja tror sq lidt at det er ham. Børns sanser er bare bedre end vores. Men her har de heldigvis ikke sagt at han er ond, han er der bare. Har overvejet at hive fat i min mormor da hun kendte dem der boede her (konen er hun stadig veninde med) for at få et billede af den mand, ku være de kunne kende ham. Jeg har så bare sagt at han passer på os. Vores datter kan dog ikke huske at hun så ham dengang (hun bliver 6 lige om lidt). Så har ingen gode råd. Måske kan hun sove inde hos jer for en periode, eller i kan sove sammen på sofaen evt, kan være det er rummet, det kan selvfølgelig også være noget helt andet, hvis hun er blevet "drillet" i børnehave at hun så drømmer om det. Har du prøvet at spørge ind til hvad drengen gør siden han er ond?

Hvis du tror på spøgelser/ånder, så er der intet vi andre kan sige (skrive) der får dig til at tro på andet.

Lige omkring 3-årsalderen, begynder børn at indse at deres forældre ikke ser det samme som de gør - og her mener jeg at barnet indtil dette tidspunkt har troet at forældrene nærmest så verden ud af deres øjne, ikke at barnet kan se ting som de voksne ikke kan. Dette kan give sig til udtryk ved at børnene fortæller om ting der ikke er der eller ved at de ganske enkelt "kopierer" forældrenen, hvis mor/far spørger om hun kan se en dreng/gammel mand, så siger barnet ja og bygger eventuelt videre derpå.

Børn har også en stærk fantasi og i forlængelse deraf meget livagtige drømme og de bruger natten til "lagre" det der er foregået i løbet af dagen (dette gør voksne faktisk også). Måske er der en "ond dreng" i hendes dagplaje/vuggestue/børnehave, som har generet hende og dette giver sig til kende i mareridt som er så livagtige at hun vågner af dem.

At tidspunktet er det samme kan være fordi det er den tid det tager for hende at falde ind i den dybe søvn.

Jeg tror 100% på at der findes jordbunden ånder. Altså spøgelser. Jo ældre vi bliver jo mere bliver vi kodet til at ikke se dem men børn kan se dem. Og ofte interagere med dem! 

Prøv en aften at sætte dig på sengen og snak med drengen. Måske det kan få ham til og forsvinde? Eller snak med din datter om hvorfor drengen er ond. 

(Ja I må godt grine )

Anonym skriver:

Sagen er at min datter på 3 år er begyndt at vågne på et bestemt tidspunkt om natten/aftenen (mellem 23 og 23.30). Når hun vågner er hun meget bange og gemmer sig under dynen. Når jeg spørger hvad der er galt hvisker hun "den onde dreng kommer ind". (eller andet i samme genre, altid omkring en ond dreng der kommer ind om natten og hun er oprigtigt bange.

Det gør det så heller ikke bedre at jeg, (Hendes mor) lider af angst og nemt bliver bange. Prøver altid at være rolig og fortælle hende at der ikke er nogen dreng osv. Men wow det svært. Og er selv rædselsslagen når hun gør det... Ofte kan jeg slet ikke sove bagefter selvom vi tænder lyset i gangen og min mand ligger ved siden af os. Jeg er begyndt at tro på det hun ser pga det så markant og altid det samme. 

Hvad kan jeg gøre.? Min mand lægger sig altid bare til at sove, selvom jeg ligger vågen efterfølgende og siger det bare er mareridt og jeg er fjollet. Puha synes ikke det sjovt at have det sådan her hun gør mig virkelig bange.

Ved godt jeg bør være den stærke og bare lægge mig til at sove igen men det simpelthen umulig. Er begyndt at føle mig som en zombie pga manglende søvn. Igår lå jeg vågen til jeg hørte skraldebilen (vil tro den var omkring 5.00).

Hvad ville i gøre? Tror i på hun kan se noget vi andre ikke kan eller er det "bare" en treårigs fantasi som jeg bliver for påvirket af.?

Har tænkt på at få fat i en der kan noget med ånder, men min mand synes det noget pjat. Men holder ikke til at være vågen hver nat også pga. Frygt.

Håber nogle kan hjælpe mig med at få lidt ro på. 

Og god jul til alle. 

Nu hælder jeg mest til rationelle forklaringer, så det kommer til at præge mit svar. Jeg synes ikke, der i sig selv er noget underligt i, at en 3-årig drømmer om en ond dreng. Hendes begrebsverden er ikke så stor endnu. At drømmen gentager sig, er heller ikke i sig selv usædvanligt. Jeg kender fra mig selv, at er min underbevidsthed sporet ind på noget bestemt, så drømmer jeg samme drømme om og om igen. Efterhånden forventer jeg nærmest at møde samme drøm, når jeg lægger mig til at sove, og så er der jo en ret god sandsynlighed for, at det sker. 

Det er lidt uhyggeligt, at det påvirker dig så meget, at du selv bliver bange. Jeg forstår godt dit ubehag ved din datters reaktioner, men at du selv bliver skræmt fra vid og sans, virker på mig meget voldsomt. Det er i hvert fald vigtigt, at du holder fast i at berolige hende og forsikre hende om, der ikke sker hende noget ondt. Hun vil nok kunne mærke på dig, at du er påvirket selv - spørgsmålet er, om det ikke vil være bedst, at din rolige mand fremover er den, der beroliger og trøster hende? 

Får du hjælp til at bearbejde din egen angst - eller frygt, er det vel snarere, når årsagen er så konkret? 

Selvom jeg prøver at bilde mig selv ind at spøgelser og ånder ikke findes, så ville jeg højst sandsynligt reagere ligesom dig. Jeg havde nok valgt at få en ud der kan sådan noget. Jeg ville ikke fortælle om barnets drømme, men istedet se hvad de selv kom frem til.

MorTil3+ skriver:

Min datter da hun var omkring 3 år så altid en gammel mand på hendes værelse, men det var altid inden hun skulle sove hun snakkede om at hun ikke kunne sove fordi manden kiggede på hende, og hun fortalte mange detaljer om manden bla at han havde en traktor, det varede i et års tid. Nu er vores mindste 3 år lige om lidt og nu er han begyndt at snakke om at der er en fremmed mand og han har sjovt nok det værelse som hun havde dengang. Vi bor på en nedlagt landejendom og ham bondemanden der boede her engang han døde her, så ja tror sq lidt at det er ham. Børns sanser er bare bedre end vores. Men her har de heldigvis ikke sagt at han er ond, han er der bare. Har overvejet at hive fat i min mormor da hun kendte dem der boede her (konen er hun stadig veninde med) for at få et billede af den mand, ku være de kunne kende ham. Jeg har så bare sagt at han passer på os. Vores datter kan dog ikke huske at hun så ham dengang (hun bliver 6 lige om lidt). Så har ingen gode råd. Måske kan hun sove inde hos jer for en periode, eller i kan sove sammen på sofaen evt, kan være det er rummet, det kan selvfølgelig også være noget helt andet, hvis hun er blevet "drillet" i børnehave at hun så drømmer om det. Har du prøvet at spørge ind til hvad drengen gør siden han er ond?

Ej hvor vildt, jeg har aldrig troet på sådanne ting, men pga, min angst skal der ikke længere så meget til før jeg bliver utryg. Det kunne være helt vildt hvis dine børn rent faktisk kunne genkende personen på et billede. 

Vores store datter kunne også i et års tid finde på at stå og snakke ud i luften med en vi andre ikke kunne se. Men her tænkte vi det nok “bare” var en fantasiven, og det skete ikke om natten, altid midt på dagen. 

Jeg tror jeg vil have fat i en der kan noget med ånder.

Anonym skriver:

Ej hvor vildt, jeg har aldrig troet på sådanne ting, men pga, min angst skal der ikke længere så meget til før jeg bliver utryg. Det kunne være helt vildt hvis dine børn rent faktisk kunne genkende personen på et billede. 

Vores store datter kunne også i et års tid finde på at stå og snakke ud i luften med en vi andre ikke kunne se. Men her tænkte vi det nok “bare” var en fantasiven, og det skete ikke om natten, altid midt på dagen. 

Jeg tror jeg vil have fat i en der kan noget med ånder.

Ånder er her døgnet rundt. Ikke kun om natten 

Jeg tror fuldt og fast på at det er mere mellem Himmel og jord. Om der er en dreng på værelset eller om det er en fra vuggestuen der driller eller noget helt tredje. Det er svært at sige. 

Men en lille historie fra mit liv. 

Min moster og onkel bor i et hus på landet. Da min kusine var omkring de 3-4 år sagde hun i en lang periode at der stod en gammel mand på hendes værelse. En sommer skulle jeg så overnatte derhjemme (dengang kendte jeg intet til kusinens fortælling). Sov på hendes værelse og jeg havde en kraftig følelse af at der sad en og kiggede på mig. Tænkte jeg bare var tosset men nævnte det så for min mor der fortalte om min kusines fortælling om den gamle mand. En måned efter skulle de grave et bed op i haven. I jorden fandt de en gammel gravsten. Bogstaver og tal var faldet af og politiet blev kontaktet for at tjekke at der ikke var levn. Efter gravstenen blev fjernet snakkede min kusine aldrig mere om den gamle mand 

Anonym skriver:

Hvis du tror på spøgelser/ånder, så er der intet vi andre kan sige (skrive) der får dig til at tro på andet.

Lige omkring 3-årsalderen, begynder børn at indse at deres forældre ikke ser det samme som de gør - og her mener jeg at barnet indtil dette tidspunkt har troet at forældrene nærmest så verden ud af deres øjne, ikke at barnet kan se ting som de voksne ikke kan. Dette kan give sig til udtryk ved at børnene fortæller om ting der ikke er der eller ved at de ganske enkelt "kopierer" forældrenen, hvis mor/far spørger om hun kan se en dreng/gammel mand, så siger barnet ja og bygger eventuelt videre derpå.

Børn har også en stærk fantasi og i forlængelse deraf meget livagtige drømme og de bruger natten til "lagre" det der er foregået i løbet af dagen (dette gør voksne faktisk også). Måske er der en "ond dreng" i hendes dagplaje/vuggestue/børnehave, som har generet hende og dette giver sig til kende i mareridt som er så livagtige at hun vågner af dem.

At tidspunktet er det samme kan være fordi det er den tid det tager for hende at falde ind i den dybe søvn.

Jeg har aldrig troet på ånder eller spøgelser, har altid syntes det var noget pjat. Men pga. Min angst skal der ikke så meget til at gøre mig utryg mere. 

De første gange hun gjorde det tænkte jeg det bare bare en uhyggelig drøm, men pga. Hun har så meget at fortælle om den onde dreng og om hvordan han kommer ind i rummet osv. Så er det svært for mig ikke at begynde at tro på hun rent faktisk kan se noget. 

Natten til idag vågnede hun igen og ville have mig til at bede drenge om at gå væk fra hende. Det gjorde jeg selvfølgelig og bad hende lægge sig på min plads (ved siden af far) for derefter selv at gå ned på sofaen. (Vil ikke være med til at gøre hende mere bange.).  

Det kan godt være du har ret i at det højst sandsynligt er pga. Hendes søvnrytme som du beskriver. Men jeg har bare aldrig selv drømt det samme så mange gange som hun gør.  Gør mig faktisk lidt bedre tilpas at hører du gør det “samme” som min datter. 

tusind tak for dit svar.