Louisevilhababy skriver:
jeg kender også godt til de følelser og det handler om de relationer vi har til andre mennesker, men allervigtigst de forventninger vi har til andre! Vi har en ide om at familie skal opfører sig på en bestemt måde, i mit tilfælde så havde jeg forventninger til min mor som hun aldrig har kunne leve op til! Mine krav har aldrig været urimelige, men hun har altid haft svært ved at være den mor som satte sin børn i første række!
Det lyder som du også selv hentyder til, at du ser ham som en fader figur! Piger/kvinder og deres fædre, er jo et helt kapitel for sig selv ... jeg higer også efter min fars omsorg og den der “hvor er det dejligt du klare dig så godt, jeg er stolt af dig” form for følelse eller tale ... men min far er en gammeldags opdraget mand, med forældre der ikke viste følelser .. og han har bare ekstremt svært ved at sige ting og vise hvordan han har det! Der er tider hvor jeg irriterer mig over det, men jeg prøver at tænke sådan, at det må være mig der lærer ham at tale om følelser, at jeg må være den “voksne” her, sige til og fra, når han så også er negativ i form af mine valg osv, hvilket sårer sindssygt meget, men jeg har mine argumenter iorden og tager gerne kampen op, kan jeg få lukket munden på ham, så er jeg glad, for jeg skal f.... nok vise ham at jeg har styr på mit liv og valg i livet! - jeg bliver måske nok lidt trodsig!
Ved ikke om trodsig er vejen frem for dig, men føler med dig, for det kan æde en op, hvis ikke man forlis med det... desværre er det nok op til dig, at vende den... få tankerne vendt, så du ikke higer efter den bekræftigelse, men nærmere finder den et helt andet sted.. måske vågner din faderfigur også op, når du virker mere afslappet i deres selskab .. for selvom man ikke vil virke som den lile pige der higer efter noget, så kan man nærmest lugte det på dig .. jeg tror på man ubevidst jo opfatter meget mere, end man er bevidst om! Og hvis vi ser på hvordan du er i sådan en situation, så kan kropssprog gøre ekstremt meget - læn dig tilbage, sæt albuen på stole ryggen, så du for andre virker mere interessant og det du siger pludselig er mere vigtigt .. kroppen kan nogen ting, som vi ofte slet ikke er bevidst om. Hvad signaler udsender vi til andre?
Nu blev den besked lang.. håber virkelig du finder en ro i familiens selskab, for det er alt for hårdt og for meget krudt at bruge! - Glædelig jul 
Jep, det er helt klart et forkrampet sidste forsøg på at “få lidt far”, og sådan en drøm er svær at sige farvel til. Jeg lurer meget på, om deres åbenlyse behov for at jorde mig bunder i, at de fornemmer min “provokerende” usikkerhed, eller om de tværtom lader sig narre af min, i deres selskab, påtagede selvsikkerhed. Altså hvilke signaler fra min side, de bemærker og fæster lid til og reagerer på.
