Skam over vægttab

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.141 visninger
11 svar
8 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
7. december 2017

Anonym trådstarter

Hejsa. 

I min graviditet tog jeg næsten 30 kilo på. Jeg var slank af bygning før graviditeten og havde et bmi på 19,50.. Altså lige lidt i bunden af normalvægttig. Jeg har de sidste mpneder kæmpet med de sidste 5 kilo. Jeg tabte de første 25 rimelig hurtigt efter fødslen men de sidste 5 har krævet sit arbejde med dagligt motion og kostomlægning. Nu er jeg 1 kg. Fra mål! Jeg er så glad men føler at folk ser skævt på det fordi jeg allerede var slank da jeg virkelig satte ind for at tabe det sidste. Jeg har det bedst med at komme det kilo længere ned og synes selv at der stadig er noget at rive i, men har oplevet kommentarer om at jeg da ikke behøver tabe mig osv. Osv. Ja selv manden siger han hellere ville have mig da jeg vejede 2 kilo mere.. Føker det er et tabu når man som normalvægtig stadig gerne vil tabe sig lidt mere.. 

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

7. december 2017

MillyMy

Profilbillede for MillyMy

Jeg kan godt følge dig  Jeg var også helt normal vægtig inden graviditeten, nu her 10 mdr. efter fødslen mangler jeg 3 kg. for at være nede på de 58 kg. som var startvægten, men vil dog gerne af med 5 kg. Det passer bare bedst til min krop - Men især ældre familiemedlemmer forstår det slet ikke - Min farmor kommentere altid på det "Nu skal du jo ikke sulte dig selv"  Især hvis jeg takker nej til 2. stk. kage - Men det er begyndt at gå ind af det ene øre,og ud af det andet. Så længe man taber sig på en sund måde, så kan folk da være ligeglade 

Anmeld Citér

7. december 2017

Anonym trådstarter

MillyMy skriver:

Jeg kan godt følge dig  Jeg var også helt normal vægtig inden graviditeten, nu her 10 mdr. efter fødslen mangler jeg 3 kg. for at være nede på de 58 kg. som var startvægten, men vil dog gerne af med 5 kg. Det passer bare bedst til min krop - Men især ældre familiemedlemmer forstår det slet ikke - Min farmor kommentere altid på det "Nu skal du jo ikke sulte dig selv"  Især hvis jeg takker nej til 2. stk. kage - Men det er begyndt at gå ind af det ene øre,og ud af det andet. Så længe man taber sig på en sund måde, så kan folk da være ligeglade 



Forstår det virkelig heller ikke. Vægten inden jeg blev gravid passede virkelig godt til min krop! Jeg synes bare det er træls man ikke kan dele sin glæde over vægttabet men nærmest skal holde det hemmeligt fordi man føler andre tror man sulter sig selv.. Nej jeg spiser ikke så jeg revner ved hvert måltid og ja jeg siger nej til kage og hvad så? Jeg har det godt og sulter ikke jeg tænker bare over hvad jeg kommer i munden det der sårer mig mest er at manden nærmest siger han tænder mindre på mig nu

Anmeld Citér

7. december 2017

Anonym

Altså min  mand tænder også mest på mig når jeg vejer 63 frem for 58, han syntes det er sexet med lidt polstring og det er da fair nok? Han nedgører mig ikke eller taler Grimt om mit udseende. Gør din mand det? 

Og så forstår jeg nok heller ikke det at man er så stolt af at tabe et kilo, bevares det sa dejligt for dig, men alt under 10 kilo kan du nok ikke forvente folk falder på rumpen over og stor lykke ønsker dig!

Jeg hsr selv tabt 40 kilo og det var da først da efter de første 15 kilo folk sagde noget og da jeg vejede 70 kilo (dvs. 10 kilo to go) fik jeg afvide jeg ikke skulle tabe mig mere, men det var jo bare fordi folk var van til at mig som en stor pige og så så det pludselig voldsom ud. Men da jeg nåede i mål var der jo ikke nogen der sagde eller syntes noget dårligt (hcad jeg ved af) og nu får jeg ofte afvide hvor flot jeg er og hvor godt jeg ser ud  

Så mit råd tab dig hvad du vil, vær glad og stolt  og så stopper kommetarene efter et stykke tid når folk har vænnet sig til det  

Og så det med at at man ikke må være stolt over lille vægttab er lidt som at samlinger æbler og bananer. 

Jeg ser det sådan her :

0-10 kg = unormalt modermærke

11-20 kg= modermærke med dårlige celler 

21-30 kg= kræft i stadie 1

31-50 kg= kræft i stadie 2 

-+ 50 kg = kræft i stadie 3 

Du må gerne være glad for Nr 1, men nr 3 må du skrige ud i stolthed begge ting er en bedrift, dem ene er bare noget større end anden 

Anmeld Citér

7. december 2017

Anonym trådstarter

Anonym skriver:

Altså min  mand tænder også mest på mig når jeg vejer 63 frem for 58, han syntes det er sexet med lidt polstring og det er da fair nok? Han nedgører mig ikke eller taler Grimt om mit udseende. Gør din mand det? 

Og så forstår jeg nok heller ikke det at man er så stolt af at tabe et kilo, bevares det sa dejligt for dig, men alt under 10 kilo kan du nok ikke forvente folk falder på rumpen over og stor lykke ønsker dig!

Jeg hsr selv tabt 40 kilo og det var da først da efter de første 15 kilo folk sagde noget og da jeg vejede 70 kilo (dvs. 10 kilo to go) fik jeg afvide jeg ikke skulle tabe mig mere, men det var jo bare fordi folk var van til at mig som en stor pige og så så det pludselig voldsom ud. Men da jeg nåede i mål var der jo ikke nogen der sagde eller syntes noget dårligt (hcad jeg ved af) og nu får jeg ofte afvide hvor flot jeg er og hvor godt jeg ser ud  

Så mit råd tab dig hvad du vil, vær glad og stolt  og så stopper kommetarene efter et stykke tid når folk har vænnet sig til det  

Og så det med at at man ikke må være stolt over lille vægttab er lidt som at samlinger æbler og bananer. 

Jeg ser det sådan her :

0-10 kg = unormalt modermærke

11-20 kg= modermærke med dårlige celler 

21-30 kg= kræft i stadie 1

31-50 kg= kræft i stadie 2 

-+ 50 kg = kræft i stadie 3 

Du må gerne være glad for Nr 1, men nr 3 må du skrige ud i stolthed begge ting er en bedrift, dem ene er bare noget større end anden 



Nej han nedgører mig ikke og taler ikke grimt. 

Jeg synes da heller ikke folk skal klappe mig på skulderen for hvert et kilo jeg smider. Jeg fik skam ros efter de første 20. Jeg forventer ikke en kvaksalve men forventer derimod at folk vil stoppe med deres kommentarer når de selv spørger ind til om jeg har tabt mig.

Forstår ikke lige helt din sammenligning med kræft, så det er en større bedrift at overleve kræft i stadie 3 end modermærkekræft? Ja selvfølgelig er stadie 3 meget værre men synes det er en meget dårlig sammenligning 

Og desuden kan det være en lige så stor bedrift at tabe sig 5 kilo frem for 50. Der er meget der kan ligge til grunde for hvor svært og nemt det er for hver enkelt at tabe sig, så de 5 kilo kan være lige så svær at smide for en person som det er at smide 50 for en anden. Undskyld men forstår bare ikke lige din logik... 

Anmeld Citér

7. december 2017

Anonym

Anonym skriver:



Nej han nedgører mig ikke og taler ikke grimt. 

Jeg synes da heller ikke folk skal klappe mig på skulderen for hvert et kilo jeg smider. Jeg fik skam ros efter de første 20. Jeg forventer ikke en kvaksalve men forventer derimod at folk vil stoppe med deres kommentarer når de selv spørger ind til om jeg har tabt mig.

Forstår ikke lige helt din sammenligning med kræft, så det er en større bedrift at overleve kræft i stadie 3 end modermærkekræft? Ja selvfølgelig er stadie 3 meget værre men synes det er en meget dårlig sammenligning 

Og desuden kan det være en lige så stor bedrift at tabe sig 5 kilo frem for 50. Der er meget der kan ligge til grunde for hvor svært og nemt det er for hver enkelt at tabe sig, så de 5 kilo kan være lige så svær at smide for en person som det er at smide 50 for en anden. Undskyld men forstår bare ikke lige din logik... 



Jeg er slet ikke enig at det er en lige stor bedrift at tabe 5 som 50 kilo deraf min samligning med forskellige stadier af kræft. 

Du kan også dele det op i løb i stedet, maraton kontra 200 meter ned til fakta. 

Hvis du virker meget fikseret på hvad du mangler at tabe kan det være folk bliver bekymret? Eller måske føler de at de skal forsvarer sig? Altså at dit fravalg indirekte føles som kritik af deres mad valg? 

Anmeld Citér

7. december 2017

Anonym trådstarter





Jeg er slet ikke enig at det er en lige stor bedrift at tabe 5 som 50 kilo deraf min samligning med forskellige stadier af kræft. 

Du kan også dele det op i løb i stedet, maraton kontra 200 meter ned til fakta. 

Hvis du virker meget fikseret på hvad du mangler at tabe kan det være folk bliver bekymret? Eller måske føler de at de skal forsvarer sig? Altså at dit fravalg indirekte føles som kritik af deres mad valg? 



Er det så heller ikke en lige så stor bedrift hvis man har fået en gastric bypass og tabt 50 kilo frem for at have tabt dem uden? Forstår slet ikke din tankegang. Du har jo kun øje på målet og ikke rejsen!? Nogle mennesker har en god forbrænding og taber måske fem kilo  på få uger mens andre med lav forbrænding skal bruge måneder på det samme resultat. Derved har det været hårdere for dem at tabe sig og derfor synes jeg da at det er en kæmpe sejr også selvom det kun er 5 kilo.

Jeg plabrer ikke løs omkring hvor meget jeg mangler og fokuserer kun på det, men folk spørger gerne om jeg ikke har smidt det hele hvor jeg svarer at jeg stadig mangler lidt og det mener de jo så ikke.. Tror nu ikke folk mener jeg ikke kan lide deres mad fordi jeg måske spiser mindre.. Har aldrig været en storspiser.. 

Anmeld Citér

7. december 2017

Rosa-Sofia

  1. Jeg ved alt om, at det er nemmere sagt end gjort, men du skal ikke skamme dig over noget. Hvis du føler dig bedst tilpas med at se ud på en bestemt måde, skal du da gøre det. Hvad andre måtte mene om dit vægttab, er fuldstændig ligegyldigt  

Anmeld Citér

7. december 2017

Anonym trådstarter

Rosa-Sofia skriver:

  1. Jeg ved alt om, at det er nemmere sagt end gjort, men du skal ikke skamme dig over noget. Hvis du føler dig bedst tilpas med at se ud på en bestemt måde, skal du da gøre det. Hvad andre måtte mene om dit vægttab, er fuldstændig ligegyldigt  


Ja jeg ville jo have det værre hvis jeg vejede mere og pleasede andre derved. Så vil jeg hellere kunne lide min krop og så være ligeglad med hvad andre tænker og siger, men skal lige øve mig i det med at være ligeglad

Anmeld Citér

7. december 2017

Anonym

Anonym skriver:



Er det så heller ikke en lige så stor bedrift hvis man har fået en gastric bypass og tabt 50 kilo frem for at have tabt dem uden? Forstår slet ikke din tankegang. Du har jo kun øje på målet og ikke rejsen!? Nogle mennesker har en god forbrænding og taber måske fem kilo  på få uger mens andre med lav forbrænding skal bruge måneder på det samme resultat. Derved har det været hårdere for dem at tabe sig og derfor synes jeg da at det er en kæmpe sejr også selvom det kun er 5 kilo.

Jeg plabrer ikke løs omkring hvor meget jeg mangler og fokuserer kun på det, men folk spørger gerne om jeg ikke har smidt det hele hvor jeg svarer at jeg stadig mangler lidt og det mener de jo så ikke.. Tror nu ikke folk mener jeg ikke kan lide deres mad fordi jeg måske spiser mindre.. Har aldrig været en storspiser.. 



Det nytter tydeligvis ikke at komme med grunde til folks opførsel eller foklaringer. 

Så jo folk er nogle kæmpe store narrøve der hakker på dig og nægter at lade dig leve dit liv 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+