Statsforvaltningen

Mor og meget mere skriver:

Vil det sige, I var kærester indtil i går? Og er hans SMS’er først begyndt at blive ubehagelige nu? 

Hans sms'er har faktisk altid været ubehagelige, han har altid sagt han vil kontakte min store drengs far og få forsøgt at få ham fjernet hvergang jeg er gået fra ham, så har følt mig tvunget til at gå tilbage til ham fordi så ville han lade være med alle de ting.

jeg ved ikke om det giver mening det jeg skriver. 

lineog4 skriver:

Jeg bliver en lille smule forvirret: var I kærester frem til i går?

Har din store dreng levet i det her i minimum 1 år, hvor du ikke vidste hvordan I havde det, ikke var sammen og så var sammen, og du har fået sms'er om han ønskede dine børn døde osv.?

nå men udover den forvirring, så synes jeh helt klart I skal have noget vejledning så I kan samarbejde ikke som kærester men som forældre. Og jeg synes du skal have noget vejledning og råd til at gøre dig fri af den mand for dine drenges skyld

Både Ja og nej, hvergang jeg har forsøgt at stoppe forholdet så er han kommet med de vildeste trusseler omkring at få fjernet min store dreng fra mig, få hans far ind i billedet så han kan gøre det, altså alt i alt ønsker han en form for "hævn" så har følt mig tvunget til at finde sammen med ham igen for så var der ro på indtil næste gang det hele gik galt. 

Ja det har han desværre. Men han har aldrig set eller oplevet os skændes. Kun oplevet at han kom og gik som det passede ham. 

Ja jeg har hans beskeder fra han ønsker drengene samt mig døde osv. 

Anonym skriver:

Både Ja og nej, hvergang jeg har forsøgt at stoppe forholdet så er han kommet med de vildeste trusseler omkring at få fjernet min store dreng fra mig, få hans far ind i billedet så han kan gøre det, altså alt i alt ønsker han en form for "hævn" så har følt mig tvunget til at finde sammen med ham igen for så var der ro på indtil næste gang det hele gik galt. 

 

Ja det har han desværre. Men han har aldrig set eller oplevet os skændes. Kun oplevet at han kom og gik som det passede ham. 

 

Ja jeg har hans beskeder fra han ønsker drengene samt mig døde osv. 

Det bedste du kan gøre for din store dreng er at stoppe forholdet, ikke en gang overveje at tage ham tilbage uafhængig af alverdens trusler. Trusler om dine børn bliver taget fra dig har kun hold i virkeligheden, hvis du har en ringe forældreevne og selv der kræver det en del. Din kæreste som forhåbentlig nu er din x, har intet at skulle sige om din store dreng, han kan skrive underretninger, han kan gå til drengens far (som jeg håber du har et godt samarbejde med), og han kan stille sig på gadehjørnet og skrige. Det er og bliver statsforvaltningen og retten og eventuelt socialemyndigheder, der har noget at skulle have sagt, han har intet....!

Han har lidt mere til jeres fælles barn, hvor han kan søge om fuld forældre myndighed, men der skal godt nok en del til at give ham den. Han kan også søge om at få jere fælles søn på hans adresse, men igen der skal meget til nu hvor det er en baby vi taler om. 

Du skal lukke ørerne for sådanne trusler og kommer han med værre trusler må du kontakte politiet. Og så skal du gå til din læge og bede om samtaler fx med en psykolog så du finder begge dine ben at stå på. Så du finder den stabile voksne som dine børn har brug for, den voksne de kan stole på alle dage og til altid, den voksne som er modvægt til en umiddelbart uligevægtig mand som for den ene også er far. Du skal beslutte dig for, at i det næste lange stykke tid handler det om dig, om at begge dig op og give begge børn en fast og tryg bare, for selv om din store dreng ikke har hørt jeg skændes så har hans base været utryg i lang tid nu og han har endda også skulle forholde sig til at blive storebror. Nu skal du kæmpe for dig selv og dine to børn og jeres trygge hverdag, og intet som i intet skal få dig overtalt til at tage ham ind igen.

Anonym skriver:

Hjælper mødrehjælpen med sådan nogle ting? 

Ja. Jeg gik til Mødrehjælpen og fik juridisk rådgivning hos en advokat, da min eks begyndte at blive ubehagelig.

lineog4 skriver:

Det bedste du kan gøre for din store dreng er at stoppe forholdet, ikke en gang overveje at tage ham tilbage uafhængig af alverdens trusler. Trusler om dine børn bliver taget fra dig har kun hold i virkeligheden, hvis du har en ringe forældreevne og selv der kræver det en del. Din kæreste som forhåbentlig nu er din x, har intet at skulle sige om din store dreng, han kan skrive underretninger, han kan gå til drengens far (som jeg håber du har et godt samarbejde med), og han kan stille sig på gadehjørnet og skrige. Det er og bliver statsforvaltningen og retten og eventuelt socialemyndigheder, der har noget at skulle have sagt, han har intet....!

Han har lidt mere til jeres fælles barn, hvor han kan søge om fuld forældre myndighed, men der skal godt nok en del til at give ham den. Han kan også søge om at få jere fælles søn på hans adresse, men igen der skal meget til nu hvor det er en baby vi taler om. 

Du skal lukke ørerne for sådanne trusler og kommer han med værre trusler må du kontakte politiet. Og så skal du gå til din læge og bede om samtaler fx med en psykolog så du finder begge dine ben at stå på. Så du finder den stabile voksne som dine børn har brug for, den voksne de kan stole på alle dage og til altid, den voksne som er modvægt til en umiddelbart uligevægtig mand som for den ene også er far. Du skal beslutte dig for, at i det næste lange stykke tid handler det om dig, om at begge dig op og give begge børn en fast og tryg bare, for selv om din store dreng ikke har hørt jeg skændes så har hans base været utryg i lang tid nu og han har endda også skulle forholde sig til at blive storebror. Nu skal du kæmpe for dig selv og dine to børn og jeres trygge hverdag, og intet som i intet skal få dig overtalt til at tage ham ind igen.

Jeg har den fulde forældremyndighed da vi aldrig har boet sammen. Og jeg er sku ikke meget for han får den anden halvdel, da han så kun ville kunne gøre tingene værre end nu. Men statsforvaltningen vil nok give ham den alligevel  

Jeg taler ikke med min store søns far, det har vi ikke gjort i omkring 2 år, så han kender ikke sin far. Men han kommer nok en dag når han føler sig klar til det. 

Jeg kom igennem en paragraf 50 (forældre undersøgelse) for ca 3 år siden, og jeg "bestod" det hele og de havde intet at komme efter. Tror desværre kun han gør det fordi han er jaloux over at jeg kan klare tingene alene. 

Anonym skriver:

Jeg har den fulde forældremyndighed da vi aldrig har boet sammen. Og jeg er sku ikke meget for han får den anden halvdel, da han så kun ville kunne gøre tingene værre end nu. Men statsforvaltningen vil nok give ham den alligevel  

 

Jeg taler ikke med min store søns far, det har vi ikke gjort i omkring 2 år, så han kender ikke sin far. Men han kommer nok en dag når han føler sig klar til det. 

 

Jeg kom igennem en paragraf 50 (forældre undersøgelse) for ca 3 år siden, og jeg "bestod" det hele og de havde intet at komme efter. Tror desværre kun han gør det fordi han er jaloux over at jeg kan klare tingene alene. 

Det er vigtigt at skelne mellem forældremyndighed og samvær. Det er vigtigt, at du viser SF truslerne fra far, så evt samvær kan være overvåget, hvis han overhovedet skal have samvær.

Anonym skriver:

Jeg har den fulde forældremyndighed da vi aldrig har boet sammen. Og jeg er sku ikke meget for han får den anden halvdel, da han så kun ville kunne gøre tingene værre end nu. Men statsforvaltningen vil nok give ham den alligevel  

 

Jeg taler ikke med min store søns far, det har vi ikke gjort i omkring 2 år, så han kender ikke sin far. Men han kommer nok en dag når han føler sig klar til det. 

 

Jeg kom igennem en paragraf 50 (forældre undersøgelse) for ca 3 år siden, og jeg "bestod" det hele og de havde intet at komme efter. Tror desværre kun han gør det fordi han er jaloux over at jeg kan klare tingene alene. 

Du ved jo godt, at han intet kan gøre. Jo han kan blive en god far til sin søn, få et velfungerende samvær og måske med tiden kan I få delt forældremyndighed, fordi I kan samarbejde. 

Det er det. Han kan ikke sørge for drengene bliver taget fra dig, det kan kun de rigtige instanser. Han kan ikke sørge for din store drengs far kommer og tager ham fra dig, igen det kan kun de rigtige instanser, og de vil ikke give foældremyndighed til en far der har været udeblivende i 2 år bare fordi han forlanger det. 

HVad han derimod kan gøre, er at køre dig så langt ud så en paragraf 50 ikke vil falde ud med samme resultat. Han kan påvirke begge dine drenge så der måske en dag sendes en underretning fra insitutionerne de er i. Han kan ødelægge den stabile base dine børn har krav og ikke mindst brug for. 

Du kan gå imod det, du kan sørge for han ikke har overtaget og kan køre dig ned, du kan beskytte dine drenge og du kan skabe den stabile base. Du kan søge den hjælp der skal til både hos mødrehjælpen og eventuelt egne læge, du kan blive stærk og give dig selv og børnene friheden fra en mand, der lige nu er en faktor som påvirker negativt. Du kan træffe et valg om, at nu er børnene prioritet og ikke forhold, ikke en mand.... Du kan prioritere dig selv og børnene.

Anonym skriver:

Jeg søger noget råd og vejledning, som jeg håber i kan hjælpe med mig herinde. 

 

Sagen er den at jeg næsten lige har fået en lille dreng og hans far har ikke kunne finde ud af at være der i løbet af graviditeten eller efter Fødselen (var med til Fødselen hvor han skabte sig som en sindsyg imens jeg skulle til at føde) 

jeg modtager beskeder fra ham at han ønsker mine børn samt mig døde (har et dreng fra tidligere forhold) og han vil gøre alt for at få dem fjernet adskildt fra mig (hvilket jeg godt ved ikke sker, at han ikke kan få dem fjernet fra mig) 

jeg forslog at vi kunne tage i parterapi gratis igennem kommunen så vi kunne lære at snakke sammen udenfor statsforvaltningen, men har lige opdaget at han har søgt samvær igennem statsforvaltningen. 

 

Jeg ønsker egentlig statsforvaltningen skal se de beskeder han har sendt til mig (hvilket jeg også ville have haft vist til parterapeuten)

jeg regner med at aflyse parterapien på mandag og så må vi kæmpe igennem statsforvaltningen. 

Far har diagnoser som dyssocial personlighedsstruktur og ADHD, som han lægger skylden over på hvis han har trådt ved siden af, eller har vist at være aggressiv i en samtale.

jeg hader egentlig ikke far men ønsker at han får hjælp til at se sine børns behov ordentlig, som han desværre ikke kan. 

 

Hvad kan jeg gøre i denne situtation? 

Har selv en person med de diagnoser i "mit liv" så du er velkommen til at skrive privat hvis du ønsker råd og vejledning fra mig, da det ikke er noget jeg vil skrive om offentligt. Men børn og den diagnose er bestemt ikke en god kombi. Og her tænker jeg diagnosen dyssocial.

lineog4 skriver:

Du ved jo godt, at han intet kan gøre. Jo han kan blive en god far til sin søn, få et velfungerende samvær og måske med tiden kan I få delt forældremyndighed, fordi I kan samarbejde. 

Det er det. Han kan ikke sørge for drengene bliver taget fra dig, det kan kun de rigtige instanser. Han kan ikke sørge for din store drengs far kommer og tager ham fra dig, igen det kan kun de rigtige instanser, og de vil ikke give foældremyndighed til en far der har været udeblivende i 2 år bare fordi han forlanger det. 

HVad han derimod kan gøre, er at køre dig så langt ud så en paragraf 50 ikke vil falde ud med samme resultat. Han kan påvirke begge dine drenge så der måske en dag sendes en underretning fra insitutionerne de er i. Han kan ødelægge den stabile base dine børn har krav og ikke mindst brug for. 

Du kan gå imod det, du kan sørge for han ikke har overtaget og kan køre dig ned, du kan beskytte dine drenge og du kan skabe den stabile base. Du kan søge den hjælp der skal til både hos mødrehjælpen og eventuelt egne læge, du kan blive stærk og give dig selv og børnene friheden fra en mand, der lige nu er en faktor som påvirker negativt. Du kan træffe et valg om, at nu er børnene prioritet og ikke forhold, ikke en mand.... Du kan prioritere dig selv og børnene.

Du har fuldkommen ret i de ting du skriver. 

For når jeg tænker tilbage igennem forholdet så han har kørt mig psykisk ned og "fået mig op igen" så har han jo fremstået som den gjorde, og i den mellemtid har han haft overtaget min store dreng og tingene i hjemmet. 

Anonym skriver:

Han siger at han vil sable mig ned til det parterapi, så kan han kan vise ham der manden at det er mig som er helt skudt i hovedet (hans egne ord) og er virkelig ikke meget for at tage derhen hvis han bare skal sidde og svine mig til

 

tror du jeg kan bruge deres udtalelser i statsforvaltningen? 

Nu er de jo uddannet, til at genkende den type mennesker, så han ska nok gennemskue ham!

Alt ka jo bruges, i forhold til at vise viljen, til at samarbejde og det samme gælder det modsatte. Vh Stine