Eksperthjælp: Hjerteblink fra 6 hele uger

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

415 visninger
0 svar
0 synes godt om
30. november

Karen Bøhrnsen

Hej Karen

Min historie er lang og kompliceret, så her er den korte version.
Jeg er 31 og har epilepsi. Jeg blev anbefalet af min læge til ikke at spilde tiden, hvis jeg ønskede at blive gravid, da jeg skal lægge 2 år til min nuværende alder og at der kunne være en risiko for andre komplilationer også. Så min kæreste og jeg gik straks i gang og jeg er nu gravid for 3. gang siden december 2016. Ved første graviditet fik jeg en spontan abort i 6. uge af graviditeten. Ved anden graviditet blev det opdaget ved en tidlig scanning, at det var en mola graviditet. Jeg fik en udskrabning og fik efter et halvt år lov til at forsøge igen.
Jeg er nu gravid igen og er i dag 4+3. Jeg har pga. de tidligere oplevelser svært ved at håndtere følelserne og frygten.

Mit spørgsmål er derfor, hvornår kan jeg se hjerteblink med sikkerhed ved en tidlig indvendig scanning?
Jeg vil helst undgå at sætte mig selv i en situation hvor jeg panikker over manglende hjerteblink, samtidig har jeg også brug for, hurtigst muligt at få klarlagt om der er noget levedygtigt, eller om det er endnu en mola graviditet.
Håber du kan hjælpe?



Karens svar

Hej med dig.

 

Hvis graviditeten er normalt udviklet, kan man allerede fra uge 5 ved en scanning se graviditet i livmoderen i form af en blommesæk.

Man kan dog først se hjerteblink fra 6 hele uger. På det tidspunkt er det lille bitte foster - også kaldet embryo - kun 2 millimeter langt.

De helt tidlige scanninger foregår vaginalt, altså gennem skeden og det kræver en rutineret scanner, at se disse tidlige fostre. Så tjek lige om din scanningsklinik har deres spidskompetence inden for de helt tidlige scanninger.

 

Håber du kom lidt videre med dine spørgsmål.

 

Venlig hilsen

Karen Bøhrnsen

Jordemoder 

Hvis du har brug for en mere dybdegående dialog med jordemoderen den helt tidlige graviditet, har du mulighed for at ringe til jordemoder Karen Bøhrnsen på telefon 27216882. En halv times telefonisk jordemoder konsultation koster kun 245.-

Så tøv ikke, ring og få en fortrolig samtale med jordemoderen.

 

 

 

 



Karen tilbyder i brevkassen personlig og individuelt tilpasset vejledning i graviditet, fødsel, barsel og ikke mindst i amning.

Se Karens hjemmeside: www.jordemoder.net

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.