Karen Bøhrnsen

Jeg er mor til 6 og passioneret jordemoder, der går fuldt og helt ind for den naturlige fødsel. 

Jeg tror ubetinget på kvindes egne resourcer til at klare en fødsel, og det er omdrejningspunktet for hele min lille forretning. 

Jeg  tror på, at den fødende besidder uanede mængder af resourcer til at kommer spontant gennem fødslen. Jeg  ved også, at den uprovokerede spontane fødsel er det mest optimale udgangspunkt for det lille nye barn, der bliver født - og for hele familien efter fødslen.

Jeg kan med min lav-praktiske tilgang bruges som supplement til det offentlige eller du kan få den fulde pakke hos mig. Det vil sige kendthed, kontinuitet og tryghed på et helt andet plan end det offentlige kan tilbyde. Optimering af kvindens og familiens egne resourcer er noget af det, der kendetegner min tilgang til jordemoderfaget.

Lidt mere om mig:

  • Jeg har været jordemoder siden 2007 og begyndte som selvstændig i 2011.
  • I 2011 blev jeg IBCLC (ammekonsulent) og i 2009 blev jeg coach fra Axept.  
  • Jeg underviser gravide i sygehusregi, lige som jeg har konsultationer i det offentlige samt har haft vikariat i Kendt Jordemoderordning.  
  • Jeg har været formand for Sammenslutningen af Selvstændige Jordemødre  
  • Før jeg blev jordemoder var jeg orgelbygger i små 10 år.
  • Jeg er også uddannet organist og bruger min fritid på at vikariere rundt omkring i landsdelens kirker. 
  • Og så tegner jeg glad og gerne ( www.stregtegning.dk) og synger og leder kor.
  • Men allerhelst bruger jeg min fritid sammen med mine børn, som pt. er mellem 5 og 18 år.
  • Jeg er gift med Jesper, som er souschef på en specialskole.

Der ud over har jeg været teksforfatter på en gravid-app:  Gravid - dag for dag, som allerede lige efter lanceringen hurtigt blev en stor succes. App’en rater med næsten 5 stjerner ud af 5 og har ligget på top 10 listen over mest solgte apps i Danmark siden lanceringen.

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.