Har jeg forkerte forventninger?

Hejsa, 

Jeg er sådan I tvivl her og har behov for at vide, om det bare er mine forventninger til livet med en nyfødt, der har været helt forkerte. 

Lidt baggrundsinfo. Begge mine graviditeter har været med komplikationer, indlæggelse de sidste uger og deraf naturligvis en del bekymringer. Begge fødsler og også af det faglige personale været betegnet som styrtfødsler. Jeg har fuldammet begge gange, har store mængder mælk og et hurtigt nedløb. 

Da det store barn var spæd sov det konstant til det var 1,5 uge. Herefter havde vi en urolig, grædende baby hver aften de næste måneder. Dengang fik jeg at vide af læge og sundhedsplejerske at små børn græd jo altså en del (= pylret 1. gangsmor). Da baby var næsten 2 måneder kom jeg i mødregruppe og blev her opfordret til at opsøge en kiropraktor, hvilket jeg gjorde og over den næste måned blev det langsomt bedre. Det sled voldsomt på forholdet og på tilknytningen til baby. 

Nu sidder jeg med en lille ny baby på lige over 2 uger som tydeligt har luft i maven. Det rumler og klukker og baby skriger og skriger. Sådan har det været de sidste par dage. Baby har været vågen stort set konstant fra kl. 19 til den gik omkuld af udmattelse efter en amning kl 02. Baby har været faldet i søvn et par gange undervejs ved amning, men ikke sovet mere end max 15-20 minutter før maven vækker igen og der presses på livet løs. Jeg har brugt alle tricks med at cykle med ben osv og har også fået et par småprutter. Efter amning bøvser jeg af, men sidder hurtigt 20-30 minutter uden nogensinde at få en bøvs. Selvom jeg får en bøvs virker det ikke som om det ændrer noget. 

Har snakket med min sp som har indikeret at jeg bare skal lade tiden gå sin gang for det er helt normalt for en lille baby, der er lidt tidligt født (36+6). Men er det det? Er I andres helt nyfødte også vågne op mod 7 timer ad gangen med mavesmerter? Og i så fald hvornår bliver det bedre? Måske er det bare mig, der har haft en urealistisk forventning til, at det første barn var et meget svært barn, og det næste ville blive normalt (=lettere og med mere søvn).. Lige nu har jeg efter en nat med 2,5 times søvn svært ved at overskue de næste 10 uger til det ifølge sundhedsfagligt personale bliver bedre.. Manden og jeg er enige om at ringe til kiropraktoren i morgen og få baby til et tjek, så vi i hvert fald føler vi har gjort noget. 

Er i startet på d dråber for så kan de være synderen hvis der er kokosolie i

Kommer baby af med afføring som den skal? Min dreng var ligesådan da han var omkring termin og har fået Movicol (afførringsmiddel) lige siden. Han er så også meget tidlig (23+5) og derfor ikke helt en brugbar sammenligning.

Nu er han snart årsgammel og vi er ved at trappe ud af Movicolen, men døjer stadig med luft en gang imellem. Han kan ikke bøvse så godt og den eneste måde vi får ham til det er ved at have ham siddende på knæet og hoppe ham - nogen gange i op til 30 minutter før der endelig sker noget - men det kan man jo ikke gøre med en lille nyfødt...

Eventuelt kan du prøve at tage babys temperatur - altså putte et rektaltermometer op i numsen på den - for at "åbne lidt op". Det hjalp på min dreng da han var spæd.

Mulllesmor skriver:

Er i startet på d dråber for så kan de være synderen hvis der er kokosolie i

 Nej, vi har med overlæg ikke startet på D-dråberne endnu. Tænkte at en uge fra eller til ikke gjorde det store, når baby skal gave dem i næsten to år. Så ville jeg gerne trække den lidt af hensyn til maven. 

LoveEnough skriver:

Kommer baby af med afføring som den skal? Min dreng var ligesådan da han var omkring termin og har fået Movicol (afførringsmiddel) lige siden. Han er så også meget tidlig (23+5) og derfor ikke helt en brugbar sammenligning.

Nu er han snart årsgammel og vi er ved at trappe ud af Movicolen, men døjer stadig med luft en gang imellem. Han kan ikke bøvse så godt og den eneste måde vi får ham til det er ved at have ham siddende på knæet og hoppe ham - nogen gange i op til 30 minutter før der endelig sker noget - men det kan man jo ikke gøre med en lille nyfødt...

Eventuelt kan du prøve at tage babys temperatur - altså putte et rektaltermometer op i numsen på den - for at "åbne lidt op". Det hjalp på min dreng da han var spæd.

Baby har afføring hver dag i fin konsistens. Og når afføringen kommer synes jeg ikke baby kæmper voldsomt for den del, så tænker kun det er luft der er problemet. 

Tungebåndet skulle ikke være noget problem. Baby sluger en del luft under amning, taber vacuum og "klikker" på grund af mit nedløb og den store mængde mælk. Men har også taget næsten 800 g på ved ren amning allerede. 

Børn under 3 mdr græder meget, bøvler med maven, bøvler med luft i maven og har svært ved at finde ro. Sådan er det for mange. 

Som regel falder det sammen med opstart af d-dråber. Hvilket har medført, at forældre enten fravælger d-dråber eller vælger alternativer (hvem husker ikke skandalen med de giftige økologiske d-dråber sidste år). Der er dog INGEN sammenhæng med d-dråberne. Mavebøvlet kommer også uden d-dråber.

Så er der hele industrien omkring zoneterapi og kiropraktik, som er helt udokumenteret behandling, som koster ret mange penge - for at kurere noget, der går over af sig selv i 3-4 måneders alderen. Suk.

Spar dine penge. Køb en slynge og en rengøringsdame. Køb nogle store høretelefoner. Køb ind hos nemlig.com. 

Evt. læs "the happiest baby om the block".

Jeg er enig i ovenstående.

Vores baby græd også meget. Hun havde ondt kunne man se og græd hver aften. Græd og græd og græd, var vi heldige var det kun 1 time og uheldige kunne det være tre timer i træk.

Vi prøvede nærmest ALT. Intet virkede rigtigt, men vi ville ikke bare lade det stå til. Vi gik også til kiropraktor og følte til at starte med at det hjalp. Men pludselig græd hun meget igen. Så vi stoppede med kiropraktoren, på trods af at hun sagde at der stadig var noget at arbejde på, men vi kunne jo se at hvad end hun gjorde, så havde det ingen virkning på vores babys græderi.

Nu er hun snart 7 måneder og der var aldrig noget som rigtig hjalp. Andet end tiden, efterhånden gik det bare over.

Jeg blev selv stiktosset hvis folk sagde "Babyer græder, det går over" for jeg kunne tydeligt se at hun havde ondt. Men når jeg ser på det i bakspejlet, så gjorde vi nærmest alt, vi afprøvede endda refluks medicin. Så jeg er nu alligevel blevet en af dem som tror på, at babyer bare græder. Det kan sagtens være fordi de har det ubehageligt, men jeg tror ikke at det er noget man kan gøre noget ved, udover at de skal modnes lidt. Medmindre der selvfølgelig er noget konkret i vejen.

Jeg kan godt forstå at dine forventninger ikke har været at baby skulle græde hele tiden. Få ham/hende tjekket hos lægen og fortæl dine bekymringer, så du i det mindste kan finde ud af om der er noget i vejen.

Jeg tror ikke rigtigt længere på at kiropraktor/zoneterapeut/osteopat hjælper. Men jeg tror, at det kan hjælpe på den måde, at man i det mindste prøver at gøre noget og ikke bare ser til i de måneder det varer. Måske er der noget placeboeffekt.

Abracadabra skriver:

Børn under 3 mdr græder meget, bøvler med maven, bøvler med luft i maven og har svært ved at finde ro. Sådan er det for mange. 

Som regel falder det sammen med opstart af d-dråber. Hvilket har medført, at forældre enten fravælger d-dråber eller vælger alternativer (hvem husker ikke skandalen med de giftige økologiske d-dråber sidste år). Der er dog INGEN sammenhæng med d-dråberne. Mavebøvlet kommer også uden d-dråber.

Så er der hele industrien omkring zoneterapi og kiropraktik, som er helt udokumenteret behandling, som koster ret mange penge - for at kurere noget, der går over af sig selv i 3-4 måneders alderen. Suk.

Spar dine penge. Køb en slynge og en rengøringsdame. Køb nogle store høretelefoner. Køb ind hos nemlig.com. 

Evt. læs "the happiest baby om the block".

Tak for din ærlighed. 

Det er rart at vide, det er mine forventninger, der er galt afmarcheret og at jeg har haft ret i, at en stor del af min omgangskreds har haft ekstremt nemme børn (siger de også selv), men at de ikke nødvendigvis tilhører normalen, når de har spædbørn, der sover 20 timer i døgnet og kun er vågne for at die.

D-dråberne er købt og baby kommer også til at få dem (fra Livol), men jeg har holdt et øjeblik igen med at give dem, nok også underbevidst så jeg i hvert fald ikke skulle være i tvivl om de har skylden. Og det har de jo tydeligvis ikke her. 

Med hensyn til kiropraktik er jeg ikke helt enig med dig. Jeg ved at effekten er udokumenteret, men enhver der har haft hold i nakken og fået den sat på plads hos en kiropraktor, har nok en hvis skepsis mod kun at kigge på virkemidler med dokumenteret effekt. Ellers er jeg heller ikke så meget til hokuspokus kvaksalveri, men da baby også konsekvent vender hovedet mod højre og er begyndt at krumme kroppen skævt, vælger jeg her at få tjekket om der skulle være en låsning i nakke eller ryg.

Jeg har også vikler og høreværn. Problemet er lidt det store barn, som også bliver vækket af baby på trods af at det sover i et andet rum med lukket dør (og sammen med far). Men der er nok ikke andet for end at acceptere at hele familien kommer til at have søvnmangel de næste 3 måneder.. 

Zoneterapi har hjulpet begge mine, når de har bøvlet med maven som helt små. 

Anonym skriver:

Hejsa, 

Jeg er sådan I tvivl her og har behov for at vide, om det bare er mine forventninger til livet med en nyfødt, der har været helt forkerte. 

Lidt baggrundsinfo. Begge mine graviditeter har været med komplikationer, indlæggelse de sidste uger og deraf naturligvis en del bekymringer. Begge fødsler og også af det faglige personale været betegnet som styrtfødsler. Jeg har fuldammet begge gange, har store mængder mælk og et hurtigt nedløb. 

Da det store barn var spæd sov det konstant til det var 1,5 uge. Herefter havde vi en urolig, grædende baby hver aften de næste måneder. Dengang fik jeg at vide af læge og sundhedsplejerske at små børn græd jo altså en del (= pylret 1. gangsmor). Da baby var næsten 2 måneder kom jeg i mødregruppe og blev her opfordret til at opsøge en kiropraktor, hvilket jeg gjorde og over den næste måned blev det langsomt bedre. Det sled voldsomt på forholdet og på tilknytningen til baby. 

Nu sidder jeg med en lille ny baby på lige over 2 uger som tydeligt har luft i maven. Det rumler og klukker og baby skriger og skriger. Sådan har det været de sidste par dage. Baby har været vågen stort set konstant fra kl. 19 til den gik omkuld af udmattelse efter en amning kl 02. Baby har været faldet i søvn et par gange undervejs ved amning, men ikke sovet mere end max 15-20 minutter før maven vækker igen og der presses på livet løs. Jeg har brugt alle tricks med at cykle med ben osv og har også fået et par småprutter. Efter amning bøvser jeg af, men sidder hurtigt 20-30 minutter uden nogensinde at få en bøvs. Selvom jeg får en bøvs virker det ikke som om det ændrer noget. 

Har snakket med min sp som har indikeret at jeg bare skal lade tiden gå sin gang for det er helt normalt for en lille baby, der er lidt tidligt født (36+6). Men er det det? Er I andres helt nyfødte også vågne op mod 7 timer ad gangen med mavesmerter? Og i så fald hvornår bliver det bedre? Måske er det bare mig, der har haft en urealistisk forventning til, at det første barn var et meget svært barn, og det næste ville blive normalt (=lettere og med mere søvn).. Lige nu har jeg efter en nat med 2,5 times søvn svært ved at overskue de næste 10 uger til det ifølge sundhedsfagligt personale bliver bedre.. Manden og jeg er enige om at ringe til kiropraktoren i morgen og få baby til et tjek, så vi i hvert fald føler vi har gjort noget. 

Kan det være noget du spiser som gør at baby har ondt i maven? Mælkeprodukter fx er nogle gange kilde til ondt i maven hos ammebørn. Zoneterapeut hjalp min datter lidt da hun havde ondt i maven som spæd, så det ville jeg måske overveje hvis det fortsætter. Ellers kan det måske være at sutteteknikken er forkert ved amning og baby så får slugt for meget luft? Der kan være mange årsager så det er bare med at finde ud af hvad det lige er der plager jeres lille baby. Det er hamrende hårdt for krop og sjæl når ens lille baby har ondt. Har selv stået der!