Nogen påstår at 4 års alderen er første glimt af teenageårene - og vores datter kan da bestemt også minde om en bedrevidende, frustreret og arig teenager til tider.
Jeg læste en artikel om at i netop 4 års alderen begynder børnene at få en forståelse for deres selvstændighed. De står op om morgenen og har en plan for deres dag. Fx er planen at de skal spise chokolademader til morgenmad og derefter lege med LEGO. De har dog endnu ikke forståelse for at vi som voksne, ikke kender til de planer. Så når vi istedet serverer yoghurt og beder dem tage tøj på, så kommer frustrationen fordi det jo ikke var deres plan.
Efter jeg læste den artikel, er vi begyndt at snakke med vores datter om næste dags program. At vi står op, spiser morgenmad, tager tøj på for derefter at gå i børnehave. Om morgenen snakker vi som om aftenens program. Det har hjulpet på nogle af raserianfaldene, men der kan stadig komme småtingene som vi ikke kan forberede hende, eller os, på. Fx hvis drikkevareudvalget til aftensmaden ikke passer hende, eller hun ikke lige kan få huen til at samarbejde.
Hver gang hun får et anfald, tæller jeg til 10 og fortæller mig selv at det kun er en periode. (Og at man ikke må slå på sine børn
)
Anmeld
Citér