Opdragelse af 8 og 10 årige

Hej Alle på Baby.dk

Jeg er så dejlig heldig at være bonus mor til to dejlige unger, En dreng på 8 år og en pige på 10 år.  Jeg ser intet usædvanligt i vores forhold, vi har det dejligt sammen, og føler egedet ntlig det er tætteste man kan komme på et forældre børn forhold, uden at være biologisk relateret  Og bonus info, alt til forældre og anden bonusforældre er et fantastisk forhold og en meget konsekvent og ens opdragelse, og måden at se børnene på.. det er næsten for godt til at være sandt 

MEN til sagens kerne: 

Den store pige på 10 år og jeg, støder hovederne sammen tit. Det er ofteste frustrationer fra min side, hvis hun ikke gør hvad jeg siger som fx. "tage tøj på, og lad din tlf være, bussen går snart" og lignenede ting jeg siger til hende. Hendes svar er oftest "Ja ja" og eller intet svar, og så begynder jeg først at blive frustreret, og mit tonefald ændre sig jo så også ... Hun ender med at trampe i gulvet og smæk med døren, brokker sig over hun ikke kan nå bussen osv. Hvor jeg fortæller hende at det er hendes ansvar at komme med bussen og at jeg fortæller hende de her ting, fordi hun er bag ud, de snakker meget om morgenen og koncentrere sig ikke, altså synes jeg virkelig prøver at få dem til at kigge på klokken osv.

Er der nogen der har tricket eller en måde i tackler  jeres pree-teens på? Jeg hader at blive sur og oven i det er jeg gravid, så hormonerne kører måske også, og jeg gider ærligtalt ikke at vi har det sådan 

Ærligt har jeg bare nemmere ved at hygge med Drengen på 8 år, han er rolig, og stille, glad og meget fortællende - hvor med hende så kører hun hurtigt op, mange bekymringer (hvilket vi prøver at møde og forstå) og hendes temparament og trang til kontrol styrer hende bare meget, og det kommer til udtryk ret tit

God dag til alle!

Louisevilhababy skriver:

Hej Alle på Baby.dk

Jeg er så dejlig heldig at være bonus mor til to dejlige unger, En dreng på 8 år og en pige på 10 år.  Jeg ser intet usædvanligt i vores forhold, vi har det dejligt sammen, og føler egedet ntlig det er tætteste man kan komme på et forældre børn forhold, uden at være biologisk relateret  Og bonus info, alt til forældre og anden bonusforældre er et fantastisk forhold og en meget konsekvent og ens opdragelse, og måden at se børnene på.. det er næsten for godt til at være sandt 

 

MEN til sagens kerne: 

Den store pige på 10 år og jeg, støder hovederne sammen tit. Det er ofteste frustrationer fra min side, hvis hun ikke gør hvad jeg siger som fx. "tage tøj på, og lad din tlf være, bussen går snart" og lignenede ting jeg siger til hende. Hendes svar er oftest "Ja ja" og eller intet svar, og så begynder jeg først at blive frustreret, og mit tonefald ændre sig jo så også ... Hun ender med at trampe i gulvet og smæk med døren, brokker sig over hun ikke kan nå bussen osv. Hvor jeg fortæller hende at det er hendes ansvar at komme med bussen og at jeg fortæller hende de her ting, fordi hun er bag ud, de snakker meget om morgenen og koncentrere sig ikke, altså synes jeg virkelig prøver at få dem til at kigge på klokken osv.

Er der nogen der har tricket eller en måde i tackler  jeres pree-teens på? Jeg hader at blive sur og oven i det er jeg gravid, så hormonerne kører måske også, og jeg gider ærligtalt ikke at vi har det sådan 

Ærligt har jeg bare nemmere ved at hygge med Drengen på 8 år, han er rolig, og stille, glad og meget fortællende - hvor med hende så kører hun hurtigt op, mange bekymringer (hvilket vi prøver at møde og forstå) og hendes temparament og trang til kontrol styrer hende bare meget, og det kommer til udtryk ret tit

God dag til alle!

 

Jamen jeg er ikke sur når jeg siger at hun skal gøre noget. Feks i morges, tog hun den samme bluse på som dagen før. Det vil jeg ikke have så jeg siger til hende at hun skal tage en anden bluse på. Så råber hun af mig at det skal jeg ikke bestemme og at jeg ikke er fair og tramper på sit værelse. Det lader jeg pasere. På den måde lader jeg hende være sur og hun kommer retur igen når hun har hidset sig ned. Og tit kommer hun tilbage og siger at hun ved godt hun overreagerede.  

MysteriousAngel skriver:

Jamen jeg er ikke sur når jeg siger at hun skal gøre noget. Feks i morges, tog hun den samme bluse på som dagen før. Det vil jeg ikke have så jeg siger til hende at hun skal tage en anden bluse på. Så råber hun af mig at det skal jeg ikke bestemme og at jeg ikke er fair og tramper på sit værelse. Det lader jeg pasere. På den måde lader jeg hende være sur og hun kommer retur igen når hun har hidset sig ned. Og tit kommer hun tilbage og siger at hun ved godt hun overreagerede.  

Ja det er helt klart en god måde at tackle det på, og havde det være lige sådan en situation havde jeg gjort det samme Her handler det måske lige så meget om at vi har en bus de skal nå... har overvejet om jeg skal blande mig fuldstændig uden om, og se hvad der sker ... de er begge meget begavet børn der kan klokken, men er det for meget at forlange at de selv skal holde øje med tiden og have ansvar for at komme ud af døren, for jeg føler vores "skænderier" gør alting værre, hun bliver så også frustreret og sur, og hun er tæt på ikke at nå bussen  Og jeg stresser nok over at de ikke bare kommer i sving 

MysteriousAngel skriver:

Jamen jeg er ikke sur når jeg siger at hun skal gøre noget. Feks i morges, tog hun den samme bluse på som dagen før. Det vil jeg ikke have så jeg siger til hende at hun skal tage en anden bluse på. Så råber hun af mig at det skal jeg ikke bestemme og at jeg ikke er fair og tramper på sit værelse. Det lader jeg pasere. På den måde lader jeg hende være sur og hun kommer retur igen når hun har hidset sig ned. Og tit kommer hun tilbage og siger at hun ved godt hun overreagerede.  

Det lyder lidt som min datter på 10 år

Nå man siger noget til hende pænt stille og roligt, men som hun ikke er enig i så råber hun op og siger at jeg også skal bestemme alt ting eller siger grimme ting. som regel gå hun selv ind på værelset, nogen gange må jeg sige hun skal gå der ind, da jeg ikke vil tolererer den opførsel. Det er ok hun bliver sur og vred men hun skal ikke råbe osv. 

Nogen gange snakker vi om det bagefter og andre gange vil hun ikke snakke om det, da hun godt ved det.

Sådan er det i perioder dagligt, og andre gange kan der godt gå en uge uden problemer jeg håber ikke det bliver værre nå de bliver teenager 

Louisevilhababy skriver:

Ja det er helt klart en god måde at tackle det på, og havde det være lige sådan en situation havde jeg gjort det samme Her handler det måske lige så meget om at vi har en bus de skal nå... har overvejet om jeg skal blande mig fuldstændig uden om, og se hvad der sker ... de er begge meget begavet børn der kan klokken, men er det for meget at forlange at de selv skal holde øje med tiden og have ansvar for at komme ud af døren, for jeg føler vores "skænderier" gør alting værre, hun bliver så også frustreret og sur, og hun er tæt på ikke at nå bussen  Og jeg stresser nok over at de ikke bare kommer i sving 

Men hvad sker der hvis ikke hun når bussen? Kan hun så cykle eller gå? 

Jeg tænker at det har vi gjort nogle gange. Den ene gang kunne hun ikke få sig gjort færdig og nåede ikke bussen. Så måtte hun cykle. 

Hun har ikke misset den efterfølgende. ��

MysteriousAngel skriver:

Men hvad sker der hvis ikke hun når bussen? Kan hun så cykle eller gå? 

Jeg tænker at det har vi gjort nogle gange. Den ene gang kunne hun ikke få sig gjort færdig og nåede ikke bussen. Så måtte hun cykle. 

Hun har ikke misset den efterfølgende. ��

Der er desværre meget langt, men helt sikkert vil der jo komme en konsekvens hvis hun ikke nåede den.. hun er nok aldrig kommet for sent i skole, så en kelt gang er måske nok 

helle85 skriver:

Det lyder lidt som min datter på 10 år

Nå man siger noget til hende pænt stille og roligt, men som hun ikke er enig i så råber hun op og siger at jeg også skal bestemme alt ting eller siger grimme ting. som regel gå hun selv ind på værelset, nogen gange må jeg sige hun skal gå der ind, da jeg ikke vil tolererer den opførsel. Det er ok hun bliver sur og vred men hun skal ikke råbe osv. 

Nogen gange snakker vi om det bagefter og andre gange vil hun ikke snakke om det, da hun godt ved det.

Sådan er det i perioder dagligt, og andre gange kan der godt gå en uge uden problemer jeg håber ikke det bliver værre nå de bliver teenager 

Nej præcis men tanke, hvis det starter SÅ tidligt så håber jeg virkelig ikke det bliver værre 

Hun snakker også rigtig grimt tit, og når det kommet til stykket så er det jo en reaktion hun kommer med fordi hun ikke kan lide at få afvide hun er forkert på den, fejl er for hende det væreste ever ... så hun hævder sig ved at svare grimt og sige dumme ting og når jeg tager hende i det, så fortsætter hun bare videre med undskyldning og “sådan sagde jeg det ikke, jeg sagde...” hvilket viser endnu mere at hun udemærket godt ved det ... men vi skal godt nok langt ud, hver gang ... igen her til aften, skrig råb gråd, ja selv fra mig til sidst, for der kunne jeg sku ikke mere ... bare fordi jeg ber om at de skal skylle deres tallerken af som de normalt ALTID skal ... Christ! Hun siger det her er hendes væreste dag i hendes liv hah 

Louisevilhababy skriver:

Nej præcis men tanke, hvis det starter SÅ tidligt så håber jeg virkelig ikke det bliver værre 

Hun snakker også rigtig grimt tit, og når det kommet til stykket så er det jo en reaktion hun kommer med fordi hun ikke kan lide at få afvide hun er forkert på den, fejl er for hende det væreste ever ... så hun hævder sig ved at svare grimt og sige dumme ting og når jeg tager hende i det, så fortsætter hun bare videre med undskyldning og “sådan sagde jeg det ikke, jeg sagde...” hvilket viser endnu mere at hun udemærket godt ved det ... men vi skal godt nok langt ud, hver gang ... igen her til aften, skrig råb gråd, ja selv fra mig til sidst, for der kunne jeg sku ikke mere ... bare fordi jeg ber om at de skal skylle deres tallerken af som de normalt ALTID skal ... Christ! Hun siger det her er hendes væreste dag i hendes liv hah 

Ja det sidste siger min datter også af og til.

Jeg få også tit afvide jeg er verden værste mor

Jeg har stemt blankt, for jeg vil sige ca 3-4 dage pr uge. 

Det er gerne i situationer, hvor der er noget, hun er nødt til at gøre. Lektier, rydde op på rummet, gå ud med affaldsposen, børste tænder osv. Ikke hver dag, men med mellemrum klikker hun og overreagerer totalt. Og bruger da gerne 7 gange så lang tid på at komme i gang/blive færdig. Når hun er faldet ned, kommer hun ofte og siger undskyld. 

Jeg gør mit bedste for at forholde mig rolig. Nogen gange klarer jeg det ikke. Det virker på mig som en kombination af ikke at have kontrol over sine egne reaktioner kombineret med, at hun endnu er for umoden til at se de langsiktige konsekvenser. Er hun direkte fræk imod mig bliver jeg streng. 

Louisevilhababy skriver:

Hej Alle på Baby.dk

Jeg er så dejlig heldig at være bonus mor til to dejlige unger, En dreng på 8 år og en pige på 10 år.  Jeg ser intet usædvanligt i vores forhold, vi har det dejligt sammen, og føler egedet ntlig det er tætteste man kan komme på et forældre børn forhold, uden at være biologisk relateret  Og bonus info, alt til forældre og anden bonusforældre er et fantastisk forhold og en meget konsekvent og ens opdragelse, og måden at se børnene på.. det er næsten for godt til at være sandt 

 

MEN til sagens kerne: 

Den store pige på 10 år og jeg, støder hovederne sammen tit. Det er ofteste frustrationer fra min side, hvis hun ikke gør hvad jeg siger som fx. "tage tøj på, og lad din tlf være, bussen går snart" og lignenede ting jeg siger til hende. Hendes svar er oftest "Ja ja" og eller intet svar, og så begynder jeg først at blive frustreret, og mit tonefald ændre sig jo så også ... Hun ender med at trampe i gulvet og smæk med døren, brokker sig over hun ikke kan nå bussen osv. Hvor jeg fortæller hende at det er hendes ansvar at komme med bussen og at jeg fortæller hende de her ting, fordi hun er bag ud, de snakker meget om morgenen og koncentrere sig ikke, altså synes jeg virkelig prøver at få dem til at kigge på klokken osv.

Er der nogen der har tricket eller en måde i tackler  jeres pree-teens på? Jeg hader at blive sur og oven i det er jeg gravid, så hormonerne kører måske også, og jeg gider ærligtalt ikke at vi har det sådan 

Ærligt har jeg bare nemmere ved at hygge med Drengen på 8 år, han er rolig, og stille, glad og meget fortællende - hvor med hende så kører hun hurtigt op, mange bekymringer (hvilket vi prøver at møde og forstå) og hendes temparament og trang til kontrol styrer hende bare meget, og det kommer til udtryk ret tit

God dag til alle!

 

Vil egentlig bare give dig et virtuelt kram.

Det er rigtig dejligt at høre, at der er så godt et forhold mellem de to familier og at høre, at du holder så oprigtig meget af dine bonusbørn.

Jeg er også så heldig at have et rigtig godt forhold til biomor, og det betyder så meget.

Beklager at jeg blandede mig uden at give et råd.