Smølfine123 skriver:
Jeg har en veninde der har haft aspergers hele sit liv. Det er først blevet diagnostiseret ved en alder af 43.
Min søn har aspergers - vi fik ham udredt som 7 årig. Her mødte vi en mor med autistisk søn til udredning. Hun var også selv som 40 årig blevet diagnostiseret fordi hun kunne genkende træk hos sig selv.
Så ja de bliver sjældnere diagnostiseret.
Min veninde har altid haft voldsomt svært med at komme videre med en opgave hvis hun gik i stå. Dvs hvis hun ikke kunne et regnestykke var det svært at springe over. Hun har haft det svært med drengene fordi hun ikke kan aflæse signaler.
Så hvis hun har aspergers er det bare om at få hende udredt. Der er meget hjælp at hente. Jo før hun får gode strategier mht opgaver og socialt samspil osv jo bedre 
Tak for dit svar
Hvor starter man hvis man ønsker en udredning?
PPR har været inde over siden hun var 2 1/2 år, da hun ikke viste interesse for de andre børn, virkede ængstelig og lidt passiv, hvilket var et billede vi overhovedet ikke kunne kende herhjemme.
Hun blev "testet" af psykologen, da hun var 3 år, for at udelukke en udviklingsforstyrrelse, men hun mente ikke det kunne være det, da min datter har humor og godt kan have en samtale kørende.
Jeg tør næsten ikke vende det med dem. Jeg er nok lidt bange for at blive mødt med at de tænker at jeg gerne vil have en ansvarfraskrivelse ift grunden til min datters udfordringer, som de (uden at have sagt det direkte) mener er os forældre.
Det skal lige siges at hun har en lillesøster, som er helt anderledes, udadvendt, tillidsfuld og socialt orienteret.
Hun skal jo snart i skole, og jeg tænker at det bliver hårdt får hende hvis hun bliver presset til ting, som hun måske i virkeligheden har svært ved at honorere.
Jeg synes det er svært 